Skal jeg gøre det?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jul. 2015
  • Opdateret: 30 jul. 2015
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
147Visninger
AA

1. toilettet

Toilettet

Mine Negle er helt bidt ned til huden, de er næsten helt ulækre at se på ,lidt blod kommer til syne fra den ene negl.

Jeg skynder mig at skylle neglen under hanen og derefter skylle ansigtet. Jeg prøver at skrubbe tankerne væk, men hver gang jeg prøver at glemme det ,kommer det tilbage...

Jeg kigger mig i spejlet, der står en høj tynd og meget spinkel dame. Tankerne flyver gennem mit hoved, skal jeg gøre det?

Jeg vender mig om i en hurtig bevægelse, mine spinkle arme prøver at gribe fat min taske, men misser. Mine ben knækker under mig og jeg ender på gulvet. I en hurtigere bevægelser får jeg fat i tasken.

Heroin, kokain, amfetamin,hash osv, flyver ud af tasken, da den falder mod jorden.

Jeg griber fat i amfetaminen, en gennemsigtig pose fyldt op med pulver. Mine hænder ryster så meget, at jeg er ved at tabe posen.

Jeg hælder stille lidt ud på det meget beskidte gulv, prøver at lave det til en lige linje, men det kan man ikke kalde den... Min negl bløder stadig, og jeg skylder den igen under hanen. En råben ude fra gangen kommer nærmere, en meget mørk og hår stemme, næsten skræmmende, men jeg prøver bare at injurere den og vender mig rundt og tager et stykke toiletpapir.

Ruller det og tager så mit hoved langsomt ned mod gulvet og tager hele rækken.

Døren bliver sparket op og en mand står i dørkarmen. Jeg ligger på gulvet, rystende og forvirret. Alt svæver rundt, jeg tænker igen: Skal jeg gøre det?

Manden hiver mig op fra gulvet og hen over hans skulder. Der hang jeg og dinglede, alt var sløret og alt kørte i ring.

Hvor fører han mig mon hen, tænker jeg. Mine tanker er helt utydelige for mig. Manden lugter af spiritus og andeles sved. Han går med hurtige skridt ned af den meget beskidt gang. Man kan se oppe i lamperne, at der ligger fluer i lampeskærmende, som er døde af lidelse. Det gad jeg også.

Jeg kan stadig se toiletdøren, men det underlige ved det er, at døren er oppe i loftet, måske fordi jeg er lidt rundt på gulvet. Manden går rundt om hjørnet og går igennem en døråbning, pludselig slukker lyset for mig.

Smerten i min arme får et skrig frem i mig, der gør, at lyset kommer tilbage. Manden står der lige foran mig. Jeg sidder på det kolde sorte betongulv i skrædderstilling. Mine hænder er foldet sammen og ligger i mit skød. Jeg drejer hoved til hver side, der sidder de alle.. Tynde damer der ikke laver andet end at blive tyndere og tyndere. Jeg kigger over mod manden igen. Amfetaminen er ved at for svinde lidt, pludselig kan jeg se tydligt igen. Manden er meget høj, mørk i huden og har jakkesæt på.

På brystkassen er et lille skilt. Jeg kan ikke se bogstaverne, da rusen ikke er aftaget endnu.

Han laver en hurtig bevægelse mod mig, jeg flyver tilbage, da jeg tror han vil slå ud efter mig.

Manden går ned i hug og tag min hånd, han bevæger sig langsomt op og tag mig med op. Hans håndtryk giver en smerte, så jeg har lyst til at skrige, men holder det tilbage.

Jeg kigger på min arm, der er et lille stykke papir på min skulder.

Med en hurtig stemme råber jeg: Hvad har du givet mig!!

Manden siger med en lav rolig stemme:" Det var for dit eget bedste."

Hvad har jeg gjort mod mig selv?..

Jeg som aldrig gør noget forkert som mor altid siger, men aligevel sker sådan noget .

Manden tager mig hen til et af sminkebordene. Jeg sætter mig ned og giver et pust fra mig. De andre er allerede klar til catwalk, men man kan Jo ikke lave showet uden dronningen!

Nogen mennesker samler sig om mig. Deres hænder er på mit ansigt, de er varme efter at have lagt de andres makeup. Mit åndedragt er tungt.

Musikken spiller højt og folk jubler, mine hænder ryster og jeg holder om dem for at prøve at stoppe. Jeg vender mig om for at kigge efter manden, mine øjne studerer rummet grundigt, men jeg kan ikke se ham. Mit hjerte sidder i halsen, hvem var han? Jeg bøjer mit hoved ned, mine spinkle arme hænger som tændstikker, der vender på at blive tændt.

Jeg kigger op, spejlet på vægen får en vrede frem i mig.

Jeg rejser mig og sparker stolen væk under mig, den vælter og flere øjne vender sig mod mig. Mit blik vender sig hurtigt mod gulvet. Pludselig opfatter jeg, at min taske stadig ligger på toiletgulvet . Jeg prøver at bevæger mig langsomt mod døren uden at vække opmærksomhed. Gangen er lang og ikke pæn ,døren er stadig åben. Jeg bevæger mig i langsomt tempo derned, jeg kan lige ane tasken, der ligger på gulvet og et par af pillerne. Jeg sætter tempoet op ,men det er som om jeg ikke bevæger mig. Mit blik kan ikke fokusere på andet end døren.

Mine tanker handler kun om en ting: DØ!

Jeg står ved badekaret. Vandet er helt oppe ved kanten, en råben ude fra gangen kommer tættere, en mørk og meget hår stemme. Jeg tager min ene fod og løfter den op fra gulvet. Mit ben er så tyndt at det kunne knække over. Jeg bider mig selv i læben for at holde tårerne inde. Jeg tager hoved forover og kigger ned på mine hænder. Neglene, der er bidt helt ned, bløder ud af fingerspidserne. Jeg hiver det andet ben op og bevæger mig ned med kroppen. Jeg griber fat i min taske, der ligger på det beskidte gulv. Den er fyldt op med forskellige farvede piller. Jeg tænker ikke over, hvad jeg tag ind i munden. Tager det bare, der er mere end tyve piller. Jeg proper dem ned i min hals, en kvælende føles, men de kommer ned. Tårerne kommer frem, men det stopper mig ikke.

Jeg presser mig selv under vandet, mine øjne flakker for mig. Jeg slapper af i hele kroppen, tænker bare tilbage på det hele.

Døren bliver sparket op!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...