Alene i modelverdenen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2015
  • Opdateret: 29 jul. 2015
  • Status: Færdig
Elina er model. Hendes forældre døde i en bilulykke da hun var fem og nu føler hun sig helt alene. Hun drukner sig derfor i modeljobs, men en dag siger hendes krop, Nej. Hun kan ikke mere. Det er slut. En fra modebranchen presser hende for hårdt. Hun går ned.

3Likes
11Kommentarer
617Visninger
AA

1. Et nyt job

Jeg kunne mærke at sveden var ved at brænde igennem alt den makeup jeg havde på. Jeg holdte min position, men faldt næsten sammen da vi er færdige. Det var varmt at stå i rampelyset, og hårdt. Det var de sidste billeder til bladet. Jeg havde ikke helt styr på hvilket blad det var. Et modeblad - tror jeg. Jeg vidste min agent havde styr på det. Hun skulle nok fortælle hvornår det udkom. Jeg gik ud til min garderobe. Der duftede af mynte. En duft jeg altid havde holdt af. Min agent stod med sin mobil og en stak papir. Hun smilte stort over hele hovedet.

“Hvad er der?”, spurgte jeg og begyndte at fjerne noget makeuppen.

“Du har fået et job i New York”, sagde hun.

“New York”, sagde jeg lidt for mig selv “New York”.

“Det er en som har noget dyrt modetøj, han har set dig på Elite Models hjemmeside, og han så dig da du var i San Diego”. Det havde været en god tur - i San Diego. Jeg havde mødt nogle af mine største idoler og jeg kom til at gå catwalk med dem. Det var en oplevelse for livet. “Og. Så kender han din historie”, tilføjede hun.

“Sig til ham at jeg ikke kommer”, sagde jeg og vendte ryggen til hende. Jeg tog hårbåndet og lagde det på dett hvide bord.

“Ej Elina det kan du ikke mene”, min agent var ved at være ligesom en mor for mig. Hun var der altid, men prøvede også at få mig til noget hun mente var godt, og nogle gange noget jeg slet ikke havde lyst til.

“Jeg vil ikke hvis det kun er pga. min historie. Det gider jeg ikke”. Mine forældre døde i en bilulykke da jeg var fem år gammel. Jeg var inde til et fotoshoot da det skete. Mine forældre havde besluttet at køre en tur i byen imens. Da skete det. De kørte ind i et træ. Lige siden har jeg levet uden dem. I stedet for at trøstespise, drukner jeg mig selv i modeljobs. Jeg har ingen venner for jeg når ikke at være et sted mere end en måned. Jeg møder mange spændende mennesker i min hverdag, men når  Derfor kan jeg nemt komme til at føle mig ensom hvis jeg bare sidder på et hotelværelse og ser tv, der er der ikke meget ved og så kommer jeg bare til at tænke på dem - mine forældre.

“Det vil blive en kæmpe oplevelse. Du vil blive kendt i New York. Det kan da ikke blive bedre”, prøvede hun igen.

“Du vinder”, sagde jeg, men kun fordi jeg var træt.

“Vi rejser i morgen tidlig”, sagde hun, vendte sig og gik. Jeg nikkede. Jeg lagde den blå-glimrende kjole på bordet. Jeg kiggede ned over mig selv, og det tøj jeg nu havde på. Det følte jeg mig mere tilpas i. Et par mørkegrå joggingbukser og en hvid skjorte med sorte polkaprikker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...