Klargørelsen hænger i luften

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2015
  • Opdateret: 25 jul. 2015
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
61Visninger
AA

1. Klargørelsen hænger i luften

~~Jeg sidder i sengen, blot for at betragte. Jeg bevæger mig udenfor, blot for stilstandens skyldfærdigheder. Passiviteten dræner mig for den smule døsige opstemthed, som min forrådne krop stadig ynkeligt prøver at besidde. Derhjemme sluger jeg den tomme luft for hurtigt. Jeg får den beklageligt galt i halsen. Jeg hoster slimen op. Den er grå og gennemsigtig. Jeg tænker, at jeg vil forlade denne stund af fuldstændig mangel på livsfølelse. Jeg tager mine ferskenfarvede sneakers på, som jeg stilfærdigt har gemt under den tunge hvide kommode.  Den er hvid for farvens skyld, den er hvid af uendelig energi. Jeg kravler lydløst ud af mit smalle vindue, og kradser hul ved anklen på murstenens røde, brændende kanter. Jeg bukker hovedet, og lander med et dovent bump på græsset, som er dugvådt af regnen fra tidligere på aftenen. Luften er knivskarp, og jeg kan mærke dens hårdhed mod min sarte hud ved pande og ører. Jeg flygter ikke. Men udenfor kan jeg mærke min sjæl vokse. Jeg kan mærke energien, livet, igen strømme stille, men dog strømme, gennem mine opgivne blå årer, der ikke længere har landing ved hjertets kæmpende pulsering. Jeg går sløvt henover græsplænens begrænsede areal, til jeg når grantræerne, hvis arme jeg kærtegner i forbifarten. Jeg når hen til hjørnet af haven, hvor hækken med et knæk deler sig i to, og tillader et minimalt hul at vokse. Gennem hullet tumler jeg ud på den anden side. Vejen er hurtigt passeret, da benene nu er kommet i arbejde for at kunne minimere tidspunktet, hvor tankerne kan klargøres i en pludselig ekstase. Kort. Men velkommen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...