This journey called life. - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2015
  • Opdateret: 10 aug. 2015
  • Status: Igang
Adelaine Moore er en 19 årig ung pige som er flyttet til Californien (LA) med sin mor, far og lillebror. Hendes kønne ydre og gode manerer viser ikke hendes hårde fortid. Som kun hendes familie kender til. Hendes mor vælger at skolen Maywood High School skal Adelaine gå på. På skolen møder hun drengen Harry Styles og han venner. Han er skolens badboy. Adelaine synes han er arrogant og irriterende, ikke en hun vil være sammen med. Men det kan hun ikke undgå da de interesserer sig for de samme ting. Kærlighed, drama og hemmeligheder vil blive sat på spil. Og hvad vil Harrys kæreste sige til det hele?

7Likes
4Kommentarer
1759Visninger
AA

1. Kapitel 1

(skifter nok imellem nutid og datid, da noget ikke lyder godt på den ene måde.)

Ikke at jeg er bange for at skulle skifte skole. Men jeg er nervøs. Mine hænder ryster og jeg sveder. Jeg tager en dyb indånding inden jeg åbner døren til klasselokalet. Mit blik vandre over de mange elever der sidder på deres stole og kigger op på mig. Jeg går hurtigt hen til en ledig plads. Det er lidt ubehageligt når alles øjne er rettet mod en. Så jeg kigger ned.

Ved siden af mig sidder en sorthåret pige. Hun har sorte skinny jeans på, ligesom jeg selv har. Blå- hvid bluse og vans.

”Alle sammen, det her er Adelaine. Hun er flyttet hele vejen fra London. For at begynde på skolen. Tag godt imod hende!” Siger manden som nok er min nye lærer. ”Mit navn er Nicolas.”

Jeg nikker. ”Vil du fortælle noget om dig selv?” Spørger han og smiler. Jeg rejser mig op og kigger endnu en gang rundt.

” Øhm.. Hej. Jeg hedder Adelaine Moore. Jeg er 19 år gammel. I min fritid boxer jeg. Og dyrker motion. Jeg er nok lidt af en fitness freak. Ellers er jeg bare normal, tror jeg.”

”Og hvorfor er du flyttet hertil?” Spørger Nicolas venligt.

”Min mor syntes ikke at jeg lærte nok på min gamle skole. Så hun valgte at vi flyttede her til Californien. Det ret langt.” Jeg sætter mig ned igen. Henne i hjørnet af klasselokalet sidder en gruppe på to piger og fire drenge. De kigger på mig med udtryksløse blikke. Normalt dømmer jeg ikke folk på deres udseende, men de ligner ikke nogle jeg skal omgås med. Jeg kigger ned på mine hænder. Den neglelak jeg har på, skal jeg hurtigst muligt snart have fjernet, da den er begyndt at skrælle af. Hvilket er noget af det værste.

Nicolas begynder matematiktimen og jeg lukke øjnene.

Skoledagen er ved at være slut og jeg rejser mig fra min plads og går ud på gangen. Jeg skal virkelig tisse og skynder mig ud på toilettet.

Døren ind til toilettet knirkker så jeg smækker den hurtigt efter mig. De burde få gjort noget mere rent herude. Tænker jeg imens jeg går ind i toiletbåsen. Jeg tager min mobil frem, som jeg altid gør når jeg sidder på wc.

På væggen står der en masse ting. Mine øjne fanger en sætning med store bogstaver. ’H.S ER SINDSSYG!’ Jeg læser den om og om igen. Hvem er H.S? Og er det overhovedet en person. Jeg ryster på hovedet, trækker min bukser op og går ud for at vaske hænder. Jeg snupper min mobil fra baglommen og skal til at tage et selfie i spejlet. Lige som jeg tager billedet går døren ind til toilettet op. Det er en af drengene som kiggede så sært på mig i klassen. Han har sin rygsæk over den ene skulder og tatoveringer over det hele på hans arm. Hans hår er skulder langt. Jeg følger ham i spejlet. Han går hen til håndvasken ved siden af mig.

”Blev billedet godt?” Spørger han uden at kigge på mig. Jeg bliver flov og kigger ned på kanten af spejlet.

”Øhm, det blev vel fint nok.” Svare jeg lidt usikkert.

Han griner kort. Og tænder for vandet. Jeg kigger på hans hænder.

”Er du nu endnu en af de der personer som har røven fuld af penge, og kun går i designer tøj?” Spørger han og smøre sæbe i hænderne. Jeg ligger mit hovedet på skrå og kigger mig lidt omkring.

”Nej jeg er ikke.” Siger jeg hårdt. Han vender sig mod mig og laver et ansigtsudtryk som om jeg er dum. ”Du flyttede fra London til Californien for at gå på en bedre skole?” Han kommer med et let grin og vender sig tilbage mod spejlet.

”Vi havde knap nok råd. Og det krævede også at vi sparede op i 2 år.” Jeg holder en pause. ”Hvem er du egentlig?” Spørger jeg så flabet jeg nu kan. Hans blik møder mit i spejlet og jeg kigger hurtigt væk.

”Harry. Harry Styles.” Hans stemme er kold.

Jeg nikker og drejer om på hælen og går mod døren med min mobil i hånden.

”Vi ses Adelaine.” Siger han med et grin.

”Ses” Svare jeg og gør alt for at få døren til at smække så højt som muligt. Sikke en narrøv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...