Venteværelset

Hun er ensom //Et bidrag til ensomheds konkurrencen.

2Likes
2Kommentarer
274Visninger

1. -

 

 

Kvinder med deres børn, kærestepar og familier sad alle foran hende og ævlede løs om, hvorfor de var her. Hun vidste, at hun ville komme til at tilbringe en del tid herinde, eftersom kvinden, der sad over for hende, havde brokket sig over, at hun havde ventet i mere en halvanden time, så hendes barn kunne komme ind og blive vaccineret.

Hun fokusererede på himlen, som man lige kunne ane ud af det ødelagte vindue i loftet, mens hun med et halvt øje akkurat kunne se kvinden over for hende gå af sted med sit barn i favnen.

Hun stirrede længselsfuldt efter hende og håbede på, at det snart ville blive hendes tur, for hun kunne ikke vente med at komme væk derfra, så hun ikke behøvede at lytte til de mange overfladiske samtaler. Små brudstykker af sætninger nåede hendes ører, men blev bare til en uophørlig summen.

En svag hovedpine begyndte at dunke i hendes tinding, mens hun langsomt vendte hovedet for at sende et irriteret blik til personen ved siden af sig, som blev ved med at tale i et særdeles pibende tonefald. Han lod dog ikke til at bemærke det, da han var travlt optaget af at fortælle om sin forstuvede finger. Hun anstrengte sig til det yderste for ikke at komme til at kværke ham, lykkeligvis blev han nu kaldt ind til lægen, hvilket dog ikke stoppede alle andre i at ævle løs om ingenting. Hun sukkede lydløst.

Men på et eller andet punkt længtes hun efter én, hun kunne føre en ligegyldig samtale med. Hun vidste godt, hun ikke burde tænke sådan, men tanken var altid i udkanten af hendes bevidsthed, ikke at hun vidste hvordan det føltes, eftersom hun aldrig havde haft nogen at snakke med, men hun håbede, at det ville være en rar følelse. Dog håbede hun ikke, at hun ville ende som en af de tankeløse tåber, der omringede hende.

En efter en så hun personerne rundt om sig blive kaldt op, for derefter at gå ind ad døren til højre, som førte ind til lægen. Fyren, der havde siddet ved siden af hende, var nu blevet erstattet af en gammel dame, som ikke kunne stoppe med at hoste. Det lod dog ikke til, at andre end hende lod sig genere af det. 

Hun tænkte at hun ligeså godt kunne kigge rummet ordenligt igennem. Væggene var fuldstændig hvide, udover nogle små pletter her og der. Der var flere forskellige stole, sat op på rad og række. Toiletterne lå til venstre, men de var alle optaget. Nogle små borde stod hist og her, fyldt med blade som Ude og Hjemme, Alt for damerne og Ekstra Bladet. 
En mand havde netop taget et Se og Hør fra en af disse borde. Han satte sig ved siden af den gamle dame, og begyndte entusiastisk at læse i sit blad.

Pigen, der sad to rækker væk fra hende, havde hurtige åndedræt og var kridhvid i hovedet. Kvinden ved siden af hende kunne godt være hendes mor, eftersom hun havde det samme udtryk af bekymring. Smilet på hendes ansigt afslørede hendes medlidenhed med pigen, men pigen fandt det vist heldigvis trøstende.

Hun kunne godt lide at betragte personer og forestille sig, hvad der foregik i deres liv. Om det så var en skilsmisse eller en fødselsdag, en begravelse eller et ægteskab. Men samtidig fandt hun det frastødende at tænke på, hvordan andre mennesker ville kunne analysere hende, så hun gjorde det yderste for at skjule sine følelser, når hun befandt sig et offentligt sted.
Men trods sine anstrengelser kunne hun ikke undgå at bide sig i læben, eller gnide sine svedige hænder mod hinanden en gang i mellem. 
Hun tvivlede dog på, at de ville finde ud af hvad der var galt med hende, ved blot et blik.

For hun var ensom. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...