Det bliver aldrig godt igen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2015
  • Opdateret: 18 jul. 2015
  • Status: Færdig
jeg er en pige, mit liv er øde lagt. Alt i mit liv er gået i stukker.

0Likes
1Kommentarer
112Visninger
AA

1. Starten på mit liv

Endnu en dag, hvor jeg bare står op går i skole. Serne hjem spiser aftensmad

også i seng. Jeg tror de fleste har det sådan, det har jeg stort set også.

Men der er lige jeg bliver mobbet, mine forældre er næsten aldrig hjemme.

Da de altid er på arbejde, når de endelig er hjemme skændes de bare.

Rent ud sagt har jeg det værste liv, men for 2 år siden havde jeg det mega godt.

Jeg havde en masse venner, mine forældre var næsten altid hjemme.

Det var perfekt, men en dag da mig og min bedste veninde Mille. Var ude og cykle

blev vi kørt ned af en bil. Jeg havde heldigvis cykelhjelm på men det havde Mille ikke. Det eneste jeg kan huske er at vi blev kørt ned, og lige pludselig lå vi på hospitalet.

Jeg forstod ikke noget andet at mille ikke var der. Jeg spurgte min mor

som var kommet. Hun havde svært ved at sige det, men hun sagde at mille ik var her mere. Det forstod jeg jo godt, min verden gik under. Ingen kunne være ligesom Mille.

Jeg kom hjem, jeg ville ikke snakke med nogen. Næste dag da jeg kom i skole,

var der ikke nogen der ville snakke med mig. Sådan var det i flere uger,

og lige pludselig begyndte folk at kalde mig grimme ting. Det blev værre og værre for hver dag. Jeg kunne næsten ikke mere, men jeg kæmpede for jeg ville ikke lade det påvirke mig. Men det var svært, men værst blev det den dag. Jeg kom hjem fra skole, jeg kom ind i køkkenet. Der sad min mor og far og græd. Jeg spurgte selvfølgelig hvorfor? Min far sagde at min farmor og farfar havde været med i en bilulykke. Og lægerne kunne ikke redde dem, og igen forstod jeg det jo godt. Jeg løb ind på mit værelse, smed mig i min seng og græd. Du var hele mit liv ødelagt, min mormor og morfar døde for 5 år siden. Min farmor og farfar nu og ik og forglemme Mille. Det næste blev jo nok mig eller mine forældre. Jeg prøvede bare at lægge mig til at sove, så jeg måske kunne glemme det hele.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...