Blå er farven på himlen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2015
  • Opdateret: 18 jul. 2015
  • Status: Igang
Mit biddrag til Paper Towns-konkurrencen - Valgmulighed nr. 2

3Likes
1Kommentarer
221Visninger
AA

1. Blå er farven på himlen

Jeg maler. At male er det, jeg kan. Det er det, folk forventer. Jeg kigger op på det store lærred. Jeg tager en pensel. Jeg maler det, folk forventer. Folk forventer, at jeg maler flotte malerier med rene linjer. Malerier der får folk til at tænke. De tror, jeg tænker længe over mine malerier, men hvordan kan de være så sikre? Ingen har spurgt mig. Det er bare det, de forventer.

Penslen bevæger sig, og efterlader forskellige farver. Til sidst bliver det til noget. Alt bliver til noget. For det er det, folk forventer.

Jeg dypper automatisk penslen i den blå farve. Blå er farven på himlen. Himlen er det eneste, folk ikke forventer noget af. Kun få ting. De forventer den er blå. Maleriet bliver til en himmel.

Jeg kigger på himlen. Først den rigtige, så den falske. De ligner hinanden. Hvis folk så det, ville de forvente, det var en himmel. Jeg vender det på hovedet. Så er det havet. Hvis folk så det, ville de forvente, det var et hav.

Vinduet er åbent. Jeg hopper ud af det, som jeg så tit gør. Folk forventer, jeg stadig maler. Men jeg ligger i græsset og kigger på himlen. Himlen som folk ikke forventer andet af, end at den er blå. Men har de spurgt den? Eller er det bare det de forventer?

Jeg drømmer mig op til himlen, forestiller mig at jeg er himlen, og himlen er mig. Jeg kigger ned på himlen. Så lader jeg mig falde, og ligger så på græsset igen, med himlen over mig. Hvis bare man kunne drømme for evigt.

Jeg forestiller mig, at jeg bevæger mig op mod den. Langsomt. På vej derop tænker jeg: Det er så svært at tage af sted – indtil man gør det, for så er det det letteste i hele verden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...