Et liv i Halvblodslejren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jul. 2015
  • Opdateret: 17 jul. 2015
  • Status: Igang
Vanessa og Amelia er ikke bare bedste venner, men også halvsøstre. De kom til lejren allerede som tiårige, og blev hurtigt godkendt af deres far, Apollo.
Gennem årene, har de fået mange venner. Selv profetien af syv, og mange andre i lejren.

De har aldrig haft en beskytter, som de andre, men de havde Günther som var søn af Ares!

I dag er Amelia og Vanessa 13 og 14 år, og de tager tingene som det kommer!



Vanessa Frederiksen, Amelia Wichmann, Günther Dahlstrom, Farrell Alvarado, Eleanor Nocerino (c) mig
Percy Jackson og karaktere (c) Rick Riordan

2Likes
1Kommentarer
384Visninger

1. Vanessa

VANESSA, AMELIA OG PERCY VAR PÅ VEJ HJEM mod Halvblodslejren. Solen dasede af hede, og Vanessa kunne mærke sveden svige ned af hendes ryg. Det så endda ud til at egetræerne og birketræerne var ved at dø af hede.

   Mon de andre har det ligeså varmt som mig? tænkte Vanessa. I det, kiggede hun hen på Amelia, som så ud til at kunne falde om hvert øjeblik. Hendes brune øjne gled hen mod den sorthåret knægt. Det så ikke ud til at varmen generede ham. Der var ikke engang svedpletter på hans orange Halvblodslejr T-shirt.

   ”Har nogen af jer, nogle idéer til hvad man kan lave i lejren, på en så varm dag, som idag?” udbrød Amelia. Vanessas øjne gled hurtigt hen på hende. Hendes brune hår var sat i en hestehale, mens hendes blå øjne kiggede rundt.

   ”Jeg tror jeg tager en tur mod stranden!” svarede Percy af glæde. ”Vil I ikke med?”

   Vanessa stivnede. Ja, selv hendes gyldenbrune hår stivnede. Hun har ikke altid været glad for vand. Percy må have glemt at hun havde en stor skræk for vand.

   ”Perseus, hverken Vanessa eller jeg er glad for vand,” mumlede Amelia under hendes vejrtrækning. ”Havde du glemt det?”

   ”Øh ... Nej da! Som om jeg kunne glemme det.” Amelia rullede med øjnene, imens Percy prøvede at se uskyldig ud.

   ”Jeg kommer, men jeg skal ikke i vandet.” svarede Amelia, da hendes øjne gled hen på Vanessa som var helt stille.

   Vanessa kiggede til siden mod træerne og fløj hen i sine egne tanker. Hvad kunne man lave, idag? Hendes sorte converse sko var så slidte, så til start kunne hun købe nogle nye sko. Måske kunne hun få Amelia til at kigge med på tøj, eller lignende? Ingen af dem var fan af at shoppe, så de fandt bare deres bærbare frem. Dog, hver gang de gjorde det endte det med de fandt tøj som ligner det fra deres ynglings serier. Mest den serie de begge har set, Free!. Hellige Apollo, den var god!

   Günther, Percy, Amelia, Jason og Vanessa så den sammen. Amelia og Vanessa var sikkert helt håbløse for drengene. De blev ved med at sige ”Aaaaw!” når deres ynglings karaktere gjorde noget sødt.

   Vanessa kom ud af sine tanker da hun opdagede at Percy og Amelia snakkede til hende.

   ”Vanessa! Kommer du?” kaldede Amelia, imens hun trak Vanessas hånd mod Apollo hytten.

   ”Er vi fremme allerede?” spurgte Vanessa. Wow, tiden var gået hurtigt, tænkte hun. Eller så tænker jeg bare langsomt.

 

 

   Vanessa lå dovent i sin seng, med sin bærbar på skødet og surfede på internettet. Amelias ansigt dukkede op bag bærbaren. Hun sad på Vanessas ben og lagde så lidt vægt på så muligt, benene skulle jo nødig brække.

   ”Hvad laver du?” spurgte Amelia. Hendes øjne glimtede af nysgerrighed.

   ”Kigger på sko, og keder mig.” svarede Vanessa.

   ”Tjah, du kunne tage med mig ud på stranden,” tilbød Amelia med lidt for meget venlighed i sin stemme. ”Percy er der jo.”

   Vanessa kiggede på Amelia, uden følelser i ansigtet. Bare et koldt blik som siger; et ord til, og du er død.

   ”Günther kommer også.” sagde Amelia hurtigt, og Vanessas øjne spærrede op.

   ”G-Günther?”

   ”Ja, du ved, vores ven, i to er Percys OTP.”

   ”Tjoh ... jeg kunne vel godt komme.” svarede Vanessa med sin lille stemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...