De forsvundne riger

Liva er en pige på 18 år. Liva får et brev med posten hvor der står noget meget mærkeligt. Olivia hendes bedste veninder og Liva drager med den søde og sjove dreng Robin ud på et farefuldt eventyr.

1Likes
0Kommentarer
337Visninger

1. Brevet

Jeg lagde i min seng, og det var aften. Det er det sidste, jeg kan huske inden, hele min verden forandres.

 

Jeg stod op en morgen, og min søster var taget på arbejde, så jeg var alene hjemme. Jeg skulle hjem til en af mine veninder og sove der. Min veninde hedder Olivia, og hun er meget sjov. Hun er min bedste veninde, og vi fortæller hinanden alt. Da jeg skulle til at lave morgenmad, var der nogen der bankede på døren. Jeg gik hen for at åbne den, men der stod ikke nogen uden for. Jeg kiggede ned på jorden, hvor der lå et brev hvor der stod Liva med store bogstaver på. Jeg samlede det op, og kiggede hvem det var fra, men der stod ikke noget. Da jeg havde spist, lagde jeg brevet i min taske, og tog hjem til Olivia. Olivia spurte, hvad det var for et brev, jeg havde med. Jeg svarede at, jeg ikke vidste det, for der stod ikke hvem, det var fra. ¨Open det nu.¨ råbte Olivia. Jeg åbnede lige så stille brevet med min finger. jeg kunne mærke noget koldt, da jeg tog min hånd ned i kuverten, for at tage det hele op. Jeg tog det forsigtigt op da den kolde ting faldt ud. Det var en amulet, hvorpå der stod Wendy. Jeg gispede, Wendy var det, min mor hed. jeg åbnede papiret, og læste det hele.

 

Kære Liva

Jeg ved det, kommer som en overraskelse, men du

 og din søster er prinsesser af det forsvundne rige.

Da din søster har travlt med at studere og arbejdet, har

vi aftalt med dine forældre inden de døde, at du var den næste tronarving.

Så vi beder dig komme til en af de forsvundne riger og tage sig af os og landet. 

Du skal pakke ligt mad og tøj. Så kommer Robin, og henter dig ved

middags tid i morgen.

M.V.H.

Din trofaste tjener Patrick

 

Olivia og jeg sad måbende, og med store øjne kiggede vi på hinanden. ¨Er du en prinsesse?¨ spurte Olivia mig, mens hun sad, og studerede brevet og amuletten grundigt. Jeg tog amuletten, kiggede også meget nøje på den. ¨Det er min mors amulet ingen tvivl om det¨. sagde jeg, mens jeg var ved at få tåre i øjne, af at tænke på at det kun er to måneder siden mine forældre. ¨Hallo, Liva er du der?¨ næsten råbte Olivia til mig. ¨Undskyld Jeg sad lige i mine egne tanker¨ svarede jeg med hæs stemme. ¨Skal vi ikke tage hjem til dig, så du kan få pakket?¨ spurte Olivia mig.

 

Dette er min første historie, så jeg håber i kan lide den. I må meget gerne skrive nede i kommentar, hvis der er noget, jeg kunne gøre bedre  eller hvis noget er godt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...