"Tak."

Tiden er for kort med dem vi elsker, men er det hvad gør os svagere?

Det handler om pigen, der gør alt for alt og alle og får intet tilbage.
Hun er syg og mindes om sit liv.
hun har kæmpet hele sit liv, men kan hun kæmpe når det gælder hendes liv?

0Likes
5Kommentarer
136Visninger

1. Stilheden

Væggene var hvide som sne, vinduet stod på klem og jeg kunne se solen kigge ind bag gardinerne. Rummet føltes så stort, og alligevel følte jeg væggene presse sig sammen omkring mig. Følte mig kvalt, mine lunger var trykket flade for luft. Bip … bip … bip … Men jeg lå jo bare der i det hvide værelse alene, der var så stort. På bordet ved min side, lå et ur af kun metal, man kunne se rusten. Ved siden af stod en fotoramme med et billede af en familie i. Rammen var jo det eneste, der holdte det sammen nu. De var alle samlet på grund af mig, men ville de stadig det når…

 

Jeg sad i haven, i en skøn sommertop og nederdel. Han kom løbende og løftede mig op. Vi grinte. Han skulle til at kysse mig, men jeg sneg mig ud af hans greb og lokkede ham legende efter mig. Vi løb, han fik fat i min arm men jeg fik revet den til mig og samme tid hev jeg hans ur af. Det faldt til jorden og vi fortsatte i løb. Nu fangede han mig, vi endte på jorden.

- ”Nu har jeg dig Gaia.” Sagde han med et smørret smil. Jeg smilede op til hans grønne øjne. Han tog sit hoved ned til mit.

- ”Så må jeg heller give dig en belønning” smilte jeg sødt. Da han bøjede sig ned, for at berøre min læber med sine egne. Skubbede jeg ham af mig og skreg:

-”Narret!” og brød ud i latter mens jeg løb ud af haven, og ned mod søen. Da jeg nåede derhen lagde jeg mig på græsset, han lagde sig ved min side. Vi pustede ud, og kiggede op mod himlen. -”Jeg ville ønske hver dag, var som denne” Sagde jeg. Han tog min hånd, og flettede sin ind i min. Ingen bekymringer, det var en af de gode dage.

 

Vi lå der uden at sige noget i lang tid, inden han brød tavsheden:

- ”Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig,” sagde han. Men noget i hans blik fortalte mig, han havde haft noget på hjerte hele dagen.

- ”Du har virket underlig, fortæl mig hvad der sker.” sagde jeg.

Han træk vejret ind i nogle sug, men fortalte så:

- ”det piner mig at fortælle dig det her. Alle skaderne, de er ikke fra fodbold. Min far tæver os. Jeg var for flov til at sige det.” Sagde han, mens tårende pressede på.

Det var svært at se ham sådan her, så sårbar så skrøbelig han mindede mig næsten om min… Jeg kærtegnede hans ansigt, trak ham tættere på og holdt bare om ham. Jeg vidste at han græd, selvom han prøvede at skjule det.

- ”Jeg er glad for du siger det, det skal nok gå.” Sagde jeg, og havde lyst til at sige at jeg godt vidste hvordan han havde det. Men kunne ikke tvinge ordne ud af halsen, min tunge slog knuder. Jeg kyssede ham i håret, og knugede hans hoved ind til min kind. Vi behøvede ikke engang at sige mere, vi vidste hvad hinanden tænkte.

 

Jeg sad på værelset da jeg hørte hendes gråd, efter døren smækkede. Jeg skyndte mig ind i stuen. Hun sad i hjørnet hendes ansigt var rødt, og der løb blod fra hendes næse. Jeg kunne hurtigt sætte to og to sammen. Han havde slået hende. Igen. Jeg kunne se, hun prøvede at skjule tårende. Jeg gik hen, og hjalp hende op.

- ”Mor, det skal nok gå.” Sagde jeg beroligende og lod hende støtte sig op af mig, hun var ikke spor tung. Bare skrøbelig, og sårbar.

 

Efter episoden gik jeg ned og handlede ind, kom tilbage og lavede mad til mine brødre. De var små, og forstod det ikke. Jeg lagde dem i seng, fik ryddet op og gjort rent efter aftensmaden. Jeg lagde mig ind i min seng, startede på mine bunker af lektier. Jeg sad oppe til klokken tre men det måtte jo gøres. Klokken var kvart over tre da jeg hørte hoveddøren gå op. Jeg kunne høre på hans skridt at han havde drukket for meget igen. Jeg sukkede, og mit hjerte var faldet til bunds. Den her familie er et rod, og det er mig der samler stumperne op. Men hvem samler så mig op? Udmattelsen tog over, jeg faldt i søvn. Da jeg vågnede næste morgen, var jeg som badet i sved. Underligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...