Don't Forget Me

Molly bor sammen med hendes store bror Alexander (som de egentlig bare kalder Alex) og hendes meget syge mor Elisabeth. Molly og Alex er bange for at deres mor ikke vil overleve sin sygedom. På samme tidspunkt går Mollys bedste ven Niall til audition på X Factor, og bliver så sat sammen med fire andre drenge. Nu er hun bange for at han glemmer hende, og at hun mister ham for altid.

Se om Molly og Niall holder kontakten, når han bliver kendt, og se om der sker mere med deres forhold i "Don't Forget Me" Af Mrs.Payne......

Drengene er kendt i denne historie.

11Likes
2Kommentarer
5489Visninger
AA

1. Kapitle 1


Mollys POV

Min mor, Alex og jeg var lige flyttet til London. Vi boede i en lille by her i England, før vi kom hertil. Min mor synes at vi skulle prøve noget nyt, og prøve at leve inde i en stor by, end ude på landet. Min mor synes også at jeg skulle lidt tætter på min skole, så jeg ikke havde så langt at cykle. Jeg cyklede jo 22 km hver dag, så jeg kunne heller ikke rigtig have nogle veninder, eller for den sags skyld, kunne jeg heller ikke få min bedste ven Niall med hjem. Jeg skulle altid hjem til ham. Han havde dog været hjemme ved mig en gang, men han fortrød at have spurgt da han fandt ud af hvor hårdt det var at gå 22 km. Han har faktisk meldt sig til X factor, og jeg skal med og stå bag scenen, når han skal på. Det er bare så spændene.

En dag fik jeg et opkald fra Alex. Han sagde at mor var blevet rigtig meget syg. Vi fandt ud af at hun havde en stor kræft knude til at sidde i brystet, og at det ikke var sikkert at hun ville overleve.

 

***

Jeg var på vej hen til skolen. Den første dag efter Alex og jeg fik af vide at mor var meget syg. Jeg var ret trist over det, så jeg gik mest for mig selv det meste af dagen. "Hey Molly? Er der noget galt?" Kom Niall hen til mig og spurgte. "Jeg er okay, men jeg har fået af vide at min mor er meget syg," svarede jeg ham, og fællede en lille tåre. Han løftede mit hoved op og sagde: "Hey! Det skal nok gå! Du skal ikke være bange vel?" Han krammede mig og tørrede min tåre væk. "Nej Niall! Jeg er bange! Hun har en stor kræftknude til at sidde i brystet! Lægerne siger at hun højs sandsynligt ikke vil overleve!" Sagde jeg til ham og gled langsomt ned af de skabe som jeg stod op af. Jeg satte mit hoved ned i mine knæer, og begyndte at græde. Niall satte sig ned på knæ, og lagde armene om mig, for at prøve at trøste mig. "Hvad skal Alex og jeg gøre hvis hun dør? Jeg er kun 15, og han er kun 19. Han har ikke råd til at forsøge os, og jeg vil altså ikke bo på gaden og tigge om penge!" Sagde jeg til ham, mens jeg kiggede op på ham med mine grædefærdige røde øjne. "Rolig nu Molly. Det kommer aldrig, og jeg mener ALDRIG til at ske! Det lover jeg!" Sagde Niall, mens han tog min hånd. "Niall! Det kan du ikke love! Du bestemmer ikke om hun skal leve eller dø! Vi skal kun være meget heldige hvis hun overlever!" sagde jeg så til ham, og tog min hånd til mig. Han tog min hånd igen og sagde så: "Hvis du ikke har et sted og bo, hvad så med din far? Den historie har jeg jo aldrig hørt!" "Fint! Så fortæller jeg dig det! Jeg kan ikke bo hos min far! Min far vil ikke kendes ved mig og min bror, da jeg kom til verdenen. Han vil kun have drenge, men da han så fik en pige skred han, fra mig, min bror og min mor! Derfor kan jeg ikke bo hos ham!" Svarede jeg ham. Niall nikkede og hjalp mig så op fra gulvet, da jeg var færdig med at græde. "Hvad med at jeg tager med dig hjem i dag? Så kan jeg også se dit nye hus. Så kan jeg også hjælpe med at passe din mor?" Spurgte han. Jeg nikkede og gav ham et lille smil, som tak på hans taknemmelighed.

Vi kom hjem til mig og jeg råbte: "Så er jeg hjemme!" "Okay!" Kom det fra Alex. "Hvor er mor?" Spurgte jeg ham. "Hun er til kemo, og kommer hjem igen omkring 2 timer," svarede han. Jeg nikkede, og gik ind på mit værelse med Niall. Jeg tændte for min computer, og gik på Youtube. Niall søgte på den sang han havde tænkt sig at stille op med til sin audition. Jeg elskede bare den sang, og sad bare og festede igennem. Bagefter fandt han karaoke udgaven, også sang han selv. Alex kom lidt senere ind af min dør og sagde: "Molly laver du mad? Mor kommer ikke hjem, hospitalet har lige ringet, og sagt at hun lige så godt kunne blive der inde, når hun var så svag." Jeg nikkede og gik så ud i køkkenet for at lave mad. Niall gik med. Vi lavede pasta med kødsovs alla Molly. Niall elskede når jeg laved mad med alla Molly. Alla Molly, betyder jo bare at jeg giver det et lille pift. Niall ringede til sin mor for at sige at han blev over ved mg og sov i nat.

I må ikke tro at bare fordi Niall og jeg nu skal sove i samme seng, at vi er kærester. For det er vi ikke, vi er bare bedste venner. Også har jeg ikke plads på mit værelse, til at der kan ligge en madreds på gulvet. Det var faktisk lidt akavet første gang Niall og jeg sov sammen, for jeg havde faktisk mindre plads på mit gamle værelse. Der havde jeg også en lidt smallere seng. Nu er det ikke akavet mere, fordi vi har sovet sammen så mange gange. Min seng er også bredere nu, men det er i sikkert lige glade med. Niall og jeg sover sammen, og som regel kommer vi til at holde os vågne til omkring klokken 1. Også selv om vi skal i skole næste dag, men så er man jo bare død træt, og det gør jo ikke så meget, når det er nogle kedelige fag man har. Det er altid godt med en lille lur i historie timen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...