Friar's End

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jul. 2015
  • Opdateret: 5 jul. 2015
  • Status: Færdig
Fødselsdagsfest hos en godsejer. Et mord og en gammel legende.

Til en fødselsdag på det gamle gods Friar's End bliver gæsterne en morgen vækket af et skrig. Der er fundet et lig, og detligner, at der har været overnaturlige kræfter på spil. Men findes der virkelig spøgelser, og kan den gamle legende om godset mon være sand?

//Bidrag til opgave 1 i Paper Towns skrivekonkurrence//

0Likes
6Kommentarer
351Visninger

1. Prolog

Min kære William Heatherton

Hvordan går det, gamle ven? Håber håber, at du har det godt og at alt står vel til.
Jeg ved, at det er langt tid siden at vi sidst har set hinanden,
og da jeg hørte, at du var i land igen efter en lang sørejse til Vestindien,
tænkte jeg at jeg ville udnytte muligheden til at råde bod på det førnævnte problem.
Det ville derfor glæde mig overordentligt meget,
hvis du ville komme til Friar’s End d. 26. August til d. 3. September,
hvor jeg fejrer min 60 års fødselsdag. Det vil blive et mindre arrangement.
Med håb om at høre fra dig snarest muligt.

Din hengivne
George Amberley

 

Kaptajnen kiggede på brevet efter at han havde læst det igennem et par gange. Det var år siden han sidst havde set George, og invitationen kom som en stor overraskelse. De havde været venner på kostskolen for mange år siden, men de havde ikke været så gode til at holde kontakten. Til at starte med havde de hyppigt skrevet til hinanden, men eftersom årene skrev frem var brevene blevet færre og de sidste adskillige år var de helt stoppet. Nu var han pludselig blevet inviteret til fødselsdag på Friar’s End.

Friar’s End var et stort gods som lå lidt for sig selv. Kaptajnen spejdede utålmodigt ud gennem vognens rude, mens hestene utrætteligt trak den nærmere godset. Han havde besøgt Friar's End mange år tidligere, hvor han havde mødt de nu afdøde mr. og mrs. Amberley, og havde hilst på unge miss Theresa, Georges yngre søster. Et lille smil spillede om Kaptajnens ansigt. Han havde en overgang haft et godt øje til Theresa, men det havde aldrig udviklet sig til noget seriøst, og han havde ikke set hende i årevis. Mon hun stadig var i live?
Vognen bumlede ud af den lille jordvej gennem skoven, og det gav et sæt i Kaptajnen da et usædvanligt stort bump i vejen fik vognen til at hoppe. Lidt efter videde vejen sig ud, det tyndede i træerne, og nogle små huse kom til syne. Kusken førte roligt hestene gennem den lille landsby. Dem var der adskillige af omkring godset, huskede Kaptajnen pludselig. Som unge knægte havde han og George tilbragt mange timer med at lave ulykker der, og som de blev ældre med at forføre egnens unge piger. Han smilede vemodigt ved mindet. Det var ubegribeligt hvor lang tid der var passeret siden den gang. Hvad var der egentlig sket med alle de år? Det virkede som om de var fløjet forbi og havde trukket alt med sig, som var det en tidevandsbølge der trak et skib ud på dybt vand.

Efterhånden var den lille, tætstampede jordvej blevet bredere og hævede sig i en stejl vinkel. Stigningen satte gang i minderne. Han kunne huske stedet fra gamle dage. Og ganske rigtigt – et kort stykke tid efter blev jorden til brosten, og hestenes hove klaprede ind på godsets gårdsplads. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...