Narnia: The four are back

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2015
  • Opdateret: 17 jun. 2015
  • Status: Igang
Som alle ved, er det slut for Lucy, Peter, Susan og Edmund at vende tilbage til Narnia. Det kommer nok aldrig til at ske, men hvad sker der, hvis en pige, Tager dem med? Og hvad vil de opdage?

1Likes
0Kommentarer
216Visninger
AA

1. Et mareridt

Vi er et sted i england, hvor Lucy, Susan, Edmund og Peter er på besøg hos professeren, som de boede hos under krigen. Og under rundvisningen, falder Lucy om. 

Lucy's synsvinkel

"Det var vild fedt! "  lød det fra Peter. "Du skulle have været med, Lucy! "  Grinte Edmund. "Kan du huske.." Begyndte Susan. Og de griner alle sammen. "Edmund! Lad være med at drille! Susan! Peter! 

"PETER!" skriger jeg. 

Jeg vågner op på mit gamle værelse under krigen. Mine søskende sider rundt om mig. 

"Er du okay Lucy? " Spurgte Peter

"Eh, ja, bare mareridt" svarede jeg. 

Det var kun os fire. I drømmen sagde de intet om hvor de havde været. Men jeg vidste det, Narnia. 

"Vil vi nogensinde komme tilbage? " røg det ud af mig, uden jeg nåede at tænke mig om. Vi har haft meget svært ved at acceptere at vi aldrig kommer tilbage. Susan, har man hørt snakke i søvne om Caspian. Peter hader løver, fordi de minder ham om savnet om Aslan. Og Edmund, er blevet meget mere fraværende. Og jeg, for mareridt, om at de tager til Narnia uden mig. Typisk, jeg tror vi alle er ved at få et sammenbrud. 

"Hvad mener du Lucy? " Susan prøver at trække vejret roligt. 

"Det ved du godt"

"Lucy, hør på mig, Vi kommer nok aldrig tilbage til Narnia. Aldrig! " Sagde hun, i et medfølende tone. 

"Hvorfor siger du sådan noget!? Susan, tænk nu hvis vi gør! "

"Lucy! Lad nu være med at skabe dig, det nytter ikke noget. Aslan sagde tydeligt, at vi havde lært hvad vi kunne af Narnia. " 

Det får mig til at tænke på dengang vi forlod Narnia, mig og Edmund. Eustace, fik en chance for at komme igen, men mig og Edmund, ville ikke kunne komme tilbage. 

"Men det er jo vores hjem! "

England er vores hjem! Og jeg gider ikke denne samtale længere Lucy! " Hun rejste sig og gik. 

Peter og Edmund, sad på de to lænstole ved siden af sengen. Jeg havde sat mig op, da jeg vågnede og jeg følte mig lidt svimmel. Jeg kiggede først på Peter og så på Edmund. 

"Jeg er ked af det, Lucy. Men du er nød til at blive voksen" sagde Edmund og gik. "Vi kommer aldrig tilbage" mumlede han. 

"Peter? " Jeg kiggede med en blanding af sorg og spørgende på ham.

"Jeg er ked af det Lucy"

Og så gik han og efterlod mig alene, Den eneste som stadig troede på Narnia. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...