Mit solsikkefrø


16Likes
15Kommentarer
443Visninger

1. Kære ven

Kære ven, jeg fandt dig i mit højre bryst

Du var en spejling af mit hjerte

Så stor og blomstrende og helt så uden ende

 

Kære ven, jeg kaldte dig mit solsikkefrø

Og du minder mig om morgensolen

De fleste kalder dig et tabu

Men jeg kalder dig min ven, et tegn

På noget så stærk og overvindeligt

 

Kære ven, er du en gave fra min mor?

Er du et arvestykke?

Og er du bedre end guld og gamle smykker?

 

Kære ven, du lod dig atter blomstre

Dine gule blade fandt frem til mine lunger

Og du tog hævn

For de tusinde af gange

Jeg lod dig stå i varmen uden vand

 

Kære ven, nu fylder du for meget

Dine grønne lange blade

Når helt til mine fingerspidser

 

Kære ven, jeg lod dig tage alt jeg havde

Jeg lod dig drikke af mit blod

Og du spiste af mit hjerte

Selv mine blodåre er blevet grønne

Af din stilk, hvorfra du blomstrer større

 

Kære ven, en dag så vil du dø

Kære solsikke, en dag så vil du visne

Kære cancer, en dag så vil jeg vinde

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...