The Spirit House

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2015
  • Opdateret: 28 jun. 2015
  • Status: Igang
I år 1856 flytter en mor, og hendes to døtre ud i et øde gammelt hus langt ude på landet. Emilie er 14 år og er hovedpersonen og hendes lillesøster, Sofia er 10 år. Moren hedder Lisa. De blev smidt ud af deres gamle landsby, da moren var sammen med en anden end faren. Men hvad de ikke ved er at de ikke er de eneste der bor i huset...

1Likes
0Kommentarer
640Visninger
AA

2. 1 KAP

1 KAPITEL

Vi havde gjordt os uvenner med vores landsby, Silent Town. Vores venner, familie og bekendte. Alle kendte hinanden der hvor vi kom fra. Far havde en stor rolle i landsbyen, og mor gjorde noget dumt. Hun var utro, og derefter blev vi smidt ud af landsbyen. Men Sofia og jeg ville ikke flytte. Vores venner, familie og liv var i vores gamle landsby. Vi ville ikke flytte, bare fordi mor havde kvajet sig og var utro. Vi skulle flytte ud i et gammelt hus ude langt på landet. På vej der ud i hestevognen, der blev styret af mor, så vi en masse natur. Ingen huse, ingen mennesker kun naturen og landet. Vi havde ikke set huset før. "Mor, hvor langt er der?" sagde min lillesøster Sofia. "Ikke så langt" sagde mor stille og smilede, men det var tydeligt at hun ikke var glad. Hendes mund smilede men øjnene var triste og ulykkelige. Efter at vi havde kørt i mange timer var vi der endelig. Vi spærrede alle øjnene op da vi så huset. Det var stort, og et æld gammelt træhus. Det havde en mørkebrun farve, vinduerne var møg beskidte, noget af træet var knækket af, taget var ujævn og grimt og det var meget ustabilt. Mig og Sofia kiggede på hinanden, med et blik i øjet der sagde hvad er dette får et sted? Jeg sank den klump i halsen jeg havde og kiggede op på mor. Hun prøvede at virke glad og tilfreds med huset. Men det var tydeligt at hun ikke var det. "Skal vi virkelig bo her?" Sagde jeg og kiggede undrende på mor. "Emilie tag det nu roligt, vi har jo ikke set det inden i" sagde hun og kiggede strengt på mig. Vi trådte ud af heste vognen og tog vores tasker, med alle vores ting i, og begav os hen mod hoved dåren. Da mor åbnede dåren, knirkede det meget voldsomt. De første der mødte vores blikke var et mørkt og forladt hjem, med spindelvæv, støv og gamle beskidte møbler. Vi gik ind, og gulvet knirkede under os. Vi kiggede alle rundt og Sofie så meget bange ud, men hvis jeg også havde været 10 år, da havde jeg også været det. Huset var stort, både med kælder og over etage. Der var en lang buet træ trappe der gik op til over etagen. "I kan finde jeres værelser oven på" sagde mor og pegede op af trappen. Mig og Sofie gik langsomt oven på. Vi kiggede forbavset på hinanden og gik derefter ind på et af værelserne. "Det vil jeg gerne have" sagde Sofie og kiggede på mig. "Okay jeg tager bare det ved siden af" sagde jeg og gik ind på værelset ved siden af. Der stod en gammel slidt, beskidt seng og en gammel beskidt reol. Jeg stillede min taske på gulvet og gik ind til Sofie igen. "Jeg vil ikke bo her" sagde hun og hendes nervøsitet kunne ses ud af øjnende. "Heller ikke mig. Kom vi skal ned til mor." Vi gik ned og mor var allerede igang med at gøre rent. Hun tørrede støv af med en gammel klud. "Mor jeg vil ikke bo her" sagde Sofie og kiggede trist på mor. Mor kiggede ikke op men hun blev ved med at tørre af. "Det skal bare gøres rent også er her fint" sagde hun, men hendes triste stemme var ikke til at tage fejl af. "Kom igang med at hjælpe." Vi gik ud i køkkenet der var stort og beskidt. Jeg tog min finger og kørte den hen over bord pladen, jeg kiggede på min finger og den var helt grå af støv. Jeg tog en klud og skyllede den i vandet. Så begyndte jeg at tørre af. Der gik mange timer før vi blev færdige. Vi gik ind og satte os i stuen. Mig og Sofie sad i den gamle brune læder sofa, og mor sad i en gammel stol over får os. Hun havde tændt nogle lys rundt omkring, og det gav lidt mere lys. Og efter at vi havde vasket vinduerne, så der ikke lå 5 mm støv på glasset. "Se hvor fint her er" sagde hun og kiggede på os med et lille smil. "Her kan vi da sagtens bo" sagde hun og rakte os en gulerod som vi havde taget med. Vi tog en bid da alt lyset gik ud. Sofia så meget bange ud og klemte sig ind til mig. "Jeg tror bare det var en vind der puste dem ud" sagde mor og kiggede sig omkring. Hun begyndte at tænde lysende igen, en efter en. Jeg hørte noget knirkende nede fra kælderen. Nogle trin og nogle lyde. Mit hjerte begyndte at hamre og min puls steg. "Mor hvad er det der siger sådan?" Sagde jeg og kiggede nervøst på hende. "Det er et gammelt hus, gamle huse knirker tit" sagde hun og satte sig ned igen, efter at hun havde tændt alle lysende... Vi skulle til at gå i seng. Klokken var blevet mange og det havde været en lang dag. Jeg lagde mig under tæppet og lukkede øjnene. Det tog lang tid for mig at falde i søvn, og jeg vendte og drejede mig. Jeg var også lidt bange. Jeg hørte knirke lyde uden foran min dør. Og trin. Men mor havde jo sagt at huset bare knirkede fordi det var gammelt. Men jeg var alligevel bange. Min hjerte hamrede og jeg fik lyst til at gå ind til Sofia. Men jeg turde ikke at gå ud. Jeg sagde hele tiden til mig selv at det bare var huset. Men jeg ved at det ikke bare er fantasy, håndtaget vrikkede og dåren blev skubbet op. En vind susede op i hovede på mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...