Ro

"Så da dagen gryede og naturens travlhed atter fyldte luften, var jeg fyldt med fornyet håb, lykke og troen på at det hele nok skulle gå." - En lille tekst, med stor betydning.

5Likes
14Kommentarer
317Visninger

1. Ro

⭐ Ro ⭐

Jeg svingede benene frem og tilbage og mærkede hvordan græsset kildede under mine bare fødder. Violer og forglemmigej stod i tætte masser rundt omkring i græsset. Solen var begyndt at synke ned bag horisonten og svøbte dalen i sine gyldne, orange farver. I træet over mit hoved, var en fuglemor ved at putte sine unger, imens hun fløjtede en lille, sagte melodi. En melodi fyldt med tryghed og glæde, der svøbte sig om mit hjerte og gjorde det blødt. En melodi der fremtvang et smil på mine læber og fik mig til at lukke øjnene et øjeblik.

Da jeg åbnede dem igen, var solen forsvundet og det gyldne lys erstattet af et sølvhvidt skær fra månen og de tusindvis af stjerner, der var dukket op på den nu mørkeblå himmel. Fuglemoren havde stoppet sin melodi, så den eneste lyd der nu hørtes, var den svage brise der føg gennem græsstrående under mine fødder. Al denne ro. Den fred, fyldte mig med en glæde stor, at jeg var sikker på mine øjne lyste om kap med stjernerne.

Så da dagen gryede og naturens travlhed atter fyldte luften, var jeg fyldt med fornyet håb, lykke og troen på at det hele nok skulle gå. Og tænk engang …

det gjorde det!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...