Mellem Himmel Og Jord | En Novellesamling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2015
  • Opdateret: 3 nov. 2015
  • Status: Igang
Dette er en novelle/one-shot samling, hvor jeg har tænkt mig at ligge nogle af de one-shots eller noveller jeg skriver, ind. Nogen gange kommer de nemlig bare til mig og det er sjældent de er særlig lange. Men jeg håber i hvert tilfald i vil syntes om dem :) <3

8Likes
14Kommentarer
584Visninger
AA

2. Fortabt

   Tænderskærende og rystende af kulde, står hun og stirrer over på den anden bred, som forventer hun, at der hvert øjeblik kan dukke noget frem af træerne. Eller nogen for den sags skyld.

   Hendes ånde står som små, hvide dampskyer fra hendes mund og de jeans beklædte ben, ryster voldsomt. Om det er på grund af kulden eller ej, ved hun ikke engang selv. 

   Hun stirrer fortsat over mod de hvide træer på den anden side af søen. En dyne af sne falder ned fra ét af dem og får hende til at farer sammen, men der kommer ikke nogen.

   Men pludselig, efter et kvarters tid, sker der noget:

   Et sølvskinnende lys dukker pludselig frem på den anden bred, som kom det ud af den blå luft. Hun glipper med øjnene og opdager nu, at lyset stammer fra en dame. Hendes sølvfarvede hår, bølger svagt i den stille vind og det samme gør hendes kjole.

   Damen vinker hende over til sig og hun træder tøvende et skridt ud på vandet. Men hun falder ikke i. Tværtimod føler hun sig let som en fjer og bevæger sig, skridt for skridt, over til sølvdamen.

   En varme hun aldrig har oplevet før, breder sig i hendes krop, mens hun glider hen over vandet. Men da hun når ud på midten af søen, forsvinder sølvdamen. Hun når lige at se, at hun ikke har efterladt sig nogen spor i sneen, før varmen i hendes krop øjeblikkeligt forsvinder og hun går gennem vandet.

   Kulden der omslutter hende, er enorm. Den slår luften ud af hende, imens hun kæmper sig opad. Men til hendes rædsel, støder hun sit hoved mod noget hårdt.

   Is.

   For bare to minutter siden, var der ikke en eneste isklump i vandet. Nu er hele søen dækket af det.

   Af ren og skær panik, skriger hun af sine lungers fulde kræft, men det hjælper selvfølgelig ikke. Ingen kan hører hende. Hun er fortabt.

   I stedet prøver hun at finde et sted hun kan komme op, selvom hun ved at det ikke nytter noget.

   En pludselig trykken for brystet, får hende til at hive efter vejret. Hun får en masse vand i munden og prøver at spytte det ud, hvilket dog bare resulterer i, at hun får endnu mere vand i munden.

   Små lysprikker begynder at danne sig i hendes synsfelt og hun opgiver sit forsøg på at komme op.
   Mens hun langsomt synker ned mod bunden, tænker hun på alle de ting, hun gerne ville have nået at opleve, inden sin død. Er det her virkelig enden? Spørger hun sig selv, idet hun rammer bunden med et blødt bump.
   Vil min skæbne virkelig, at jeg skal lide druknedøden?
   Med sine sidste kræfter, råber hun et sidste Hjælp!  Og hun mærker da også nogen tage fat om livet på hende og trække hende op mod overfalden.
   Men hun ved at det er for sent.
   Hun er fortabt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...