Æblernes Frist

Et eventyr jeg skrev i 2. g. Alle jeg har vist det til virker til at kunne lide den, undtagen min lærer....

0Likes
0Kommentarer
214Visninger
AA

1. Breve og duer

Det var dagen på en barmhjertelig konge og en smuk dronnings bryllup. Skønt det var en af de sidste efterårsdage, så alting lyst og lykkeligt ud, og brylluppet blev fejret i hvad der føltes som dage for nogle og minutter for andre. Da den sidste gæst havde forladt festen, gik kongen og dronningen ind i deres kammer, men til deres overraskelse så de en hvid due sidde på deres seng. Kongeparret stod et øjeblik, og tænkte om de skulle jage duen væk. Da den fløj af sig selv, så de et brev, der hvor duen før sad. Parret stod et ekstra øjeblik, men inden længe vandt nysgerrigheden, og de åbnede i fællesskab brevet. I brevet stod der, at dronningen ville føde en datter, der ville være smuk som ingen anden, men som ville have et hjerte af papir. Det ville starte ud som hvidt og rent, men hvis det blev beskidt, ville næsten intet kunne gøre det hvidt igen. På hendes 15. år ville hun også blive sat på en prøve, og hendes begær ville bestemme hendes fremtid. Dronningen græd let, og kongen lovede sig selv, at han ville forberede sin kommende datter på prøven efter bedste evne. Fortvivlet af nyheden trodsede kongen og dronningen den tidlige vinter, og rejste ud til havs i håbet om at finde en måde at hjælpe den kommende prinsesse på.

Dage blev til måneder, og før de vidste af det, havde hver eneste blomst sprunget ud, i hvert eneste rige de besøgte. Dronningen plukkede en smuk blodrød rose, og sagde bedrøvet til sin mand, at de blev nød til at tage hjem, inden at hun nedkom. Kongen var enig, og de sejlede derfor hjemad, men på vejen røg dronningen ned i havet med rosen, da skibet kæntrede. Da kongen svømmede hen til hende, holdte hun ikke længere en rose, men en smuk nyfødt pige. Skræmt men også glad hjalp kongen sin kone og nye datter til lands.

7 dage efter blev der holdt en stor fest for den nye kongedatter og de nye forældres hjemkomst, og ikke længe efter festen virkede alt normalt. Kongen og dronningen havde glemt alt om brevet Indtil de en dag så deres datter, holde 3 hvide roser, og stædigt nægte at give slip. Selvom hendes tag på dem farvede dem røde. Bange for hvad der ville ske med deres datter, hvis hendes hjerte blev mørkere, isolerede de hende, og gav hende kun det hun behøvede, og hun tog alt hun ikke viste taknemmelighed for. Sådan blev de ved i mange år, i håbet om at det ville gøre hendes hjerte rent. Som hun voksede op, så hendes hjerte renere og renere ud, og kongen og dronningen lod hende derfor gå ture i den smukke have.

På en af hendes ture i haven en smuk dag i vår, så hun ud over den lille dam og æbletræerne, der var i haven. I en af træerne var der en grå due, som virkede som om den stirrede ind i hendes sjæl. Derfor gik hun med let tøvende skridt hen til den, og stoppede næsten lige under den gren den sad på. Prinsessen havde ikke set mange levende væsner igennem sit liv, så hun sagde ivrigt til duen ”Hej lille due, er du kommet for at lære mig at flyve? ”. Duen blev bare ved med at stirre, men alligevel havde hun lyst til at beholde den, og aldrig lade den gå igen. Forfærdet af sine tanker, gik prinsessen en skridt tilbage, og skulle lige til at gå ind i slottet igen, da hun fik øje på noget hvidt i træet. Målsat gik hun hen til det og så det var et brev. Hun vendte og drejede det i noget tid, før hun konkluderede, der virkelig ikke var et navn eller andet på det, der kunne fortælle hende, hvem det tilhørte. Prinsessen skulle lige til at åbne det, men huskede sin faders ord om at modstå alle fristelser. Stærkt besluttet på at følge dem, tog hun brevet ind til sin fader, og til begges overraskelse var der kun et blankt stykke papir, som kongen derefter brugte til at skrive et brev, til en af de nærtliggende kongeriger.

Dagen efter gik prinsessen igen i haven, og 2 grå duer satte sig på hendes skuldre. Hun blev så forskrækket, at hun lavede et hop, og duerne fløj væk. Hun så da endnu et brev. Denne gang lå det ved hendes fødder. Forfjamsket samlede hun det op, og stirrede længe på det. Hun stod lidt og tænkte, hvad hun skulle gøre, men gik hurtigt ind med det til sin moder. Moderen havde hørt om det tidligere brev fra sin mand, og smed derfor det nye brev i pejsen uden at åbne det. Prinsessen kiggede på flammerne æde brevet. Hun kunne mærke hendes hænder dirre efter at tage det, inden det var helt væk, men brevet var væk før følelsen tog over.

Dagen efter gik prinsessen mod haven, men nåede kun få skridt, før 3 grå duer fløj hen til hende. De tog fat i hendes tøj, og førte hende med stor styrke til dammen. Hun så overrasket og forvirret på dem, men da hun så et brev i vandet, glemte hun dem helt. Nysgerrigt gik hun hen til vandkanten, bare få millimeter væk fra vandet, og rakte ud efter brevet med en pind. Da hun fik brevet stod hun og vendte og drejede det i noget tid, før hun konkluderede, der virkelig ikke var nogen skade efter vandet på det. Hun overvejede at gå ind til sine forældre med det, men hun ville ikke have sin moder brændte det eller sin fader skrev på det. Hun var også nysgerrig, om der stod noget i dette brev og åbnede det. Til hendes skuffelse, var der ingen skrift at se. Frustreret smed hun brevet ud i vandet, men indså hun ikke ville lade endnu et brev forsvinde, så hun fiskede brevet op igen. Til hendes overraskelse var der denne gang skrevet på det, og hun læste ivrigt. I brevet stod der ”Den bedste lykke er en du selv finder, og ikke den der bliver givet”. Prinsessen syntes at det lød klogt, for hendes fader havde tit mindet hende om, at guld og sølv kunne give glæde for en stund men ikke lykke.

I morgen (lørdag d. 13/6 2015, publicer jeg det andet og sidste kapitel, men hvis nogle er interesseret i hvad alle elementerne betyder, skal de bare skrive det. Så kommer der et tredje kapitel med alle symbolerne og hvad de betyder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...