Hvorfor døde hun?

Denne historie handler om en ung pige, hvis mor dør. Hun er ene barn og har kun sin far tilbage i verden. Inden hendes mor døde, levede de et kristent liv
men hun har egentlig aldrig rigtig troet på det der blev sagt. Men da hendes mor dør, bliver hendes verden vendt på hovedet. Alt bliver værre og livet føles så meningsløst. Indtil der starter en ny dreng i klassen..._________Men så hurtigt slap jeg ikke, Samuel tog min arm, og jeg så foruroliget på ham. ”Tak,” hviskede han, og så på mig, med sine uudgrundelige brune øjne. Jeg rev armen til mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, og gik hastigt væk._______

0Likes
0Kommentarer
926Visninger
AA

4. Samuel i vanskeligheder

 

De følgende dage, holdt jeg hemmeligt øje med Samuel. Han kikkede ned, når jeg så på ham.

Det var fredag, og vi havde lige fået fri fra 4 time.  Jeg pakkede bøgerne ned i tasken, gik ud, og tog min jakke på.

     ”Passer det at du er blevet adopteret?” lød Jols hånlige stemme bagved mig. Jeg vendte mig om og så, at han sagde det til Samuel ”Ja” sagde han. En lille skare var ved at stimle sammen om dem.   ”Er det så også sandt, at dine forældre ikke var intelligente nok til at tage sig af dig, da du var spæd?” Spurgte han. ”Ja, er det sandt?” spurgte en af de andre elever. Samuel blev overfaldet af spørgsmål.

Jeg stod helt stille nu. Samuel svarede ikke. De der stod om ham, stimlede endnu mere sammen. Jeg knyttede hænderne.

     ”Hvor kommer du fra?” spurgte en anden. Jeg bed tænderne sammen. Skulle jeg redde ham eller skulle jeg ikke? ”Jeg…” Samuels stemme bævede. Det blev for meget for mig. Jeg gik brutalt ind mellem dem. ”Nu holder I kæft,” knurrede jeg ”Hvis I har et problem, så kan I godt tage at holde det, for jer selv!” sagde jeg med flammende øjne. De andre så overrasket på mig. Normalt var jeg stille og kort for hovedet. Men nu var jeg pludselig blevet meget aggressiv. Men den mest overraskede var nok Samuel. Han så på mig med øjne, der tydeligt røbede, at han ikke havde forudset det her.

     De andre begyndte at se væk, og så gik de langsomt deres vej. Jeg, som aldrig var i centrum af noget som helst, begyndte hastigt at gå mod udgangen. Men så hurtigt slap jeg ikke, Samuel tog min arm, og jeg så foruroliget på ham. ”Tak,” hviskede han, og så på mig, med sine uudgrundelige brune øjne. Jeg rev armen til mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, og gik hastigt væk.

Han fulgte efter mig resten af dagen, jeg var ved at blive desperat. Da vi fik fri fløj jeg op, greb min jakke, og gik hastigt af sted, Samuel gik den anden vej. Jeg så mig tilbage over skulderen, og satte så kursen hjemad.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...