Hvorfor døde hun?

Denne historie handler om en ung pige, hvis mor dør. Hun er ene barn og har kun sin far tilbage i verden. Inden hendes mor døde, levede de et kristent liv
men hun har egentlig aldrig rigtig troet på det der blev sagt. Men da hendes mor dør, bliver hendes verden vendt på hovedet. Alt bliver værre og livet føles så meningsløst. Indtil der starter en ny dreng i klassen..._________Men så hurtigt slap jeg ikke, Samuel tog min arm, og jeg så foruroliget på ham. ”Tak,” hviskede han, og så på mig, med sine uudgrundelige brune øjne. Jeg rev armen til mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, og gik hastigt væk._______

0Likes
0Kommentarer
943Visninger
AA

6. Aftensmad.

   ”Katrin, er du okay” spurgte far. Vi sad og spiste aftensmad. Jeg så på ham hen over bordet, hans hænder var foldet, og han sad med albuerne ned i bordet; hans hoved hvilede på, hans knoer. Han lagde hovedet et par grader på skrå, hans øjne mødte mine.

”Ikke noget far,” mumlede jeg, og slap hans blik. Jeg satte min gaffel ned i en frikadelle, og førte den langsomt op til munden. Han kikkede stadig på mig.

      ”Skat, jeg kan se at der er et eller andet der går dig på…” sagde han. Jeg kunne ikke møde hans omsorgsfulde øjne. Uret tikkede lavt, og vaskemaskinen brummede. Jeg tyggede videre, mens jeg gloede ned i min mad. ”Ikke noget, jeg er bare træt.” Jeg løftede blikket, og mødte hans.

”Skolen er lidt hård for tiden,” sagde jeg og gav ham et lille smil. ”Så, gå du op at hvil nu, du skal ikke bekymre dig om opvasken, den tager jeg,” sagde han, og rejste sig. Jeg skulle til at protestere, men han rystede blot på hovedet, tog sin tallerken og gik om og gav mig et blidt puf med skulderen. ”Du kan ikke forhindre mig i at hjælpe dig med at sætte over,” sagde jeg bestemt, og samlede min tallerken op. Han smilede, og vi hjalp hinanden, indtil der ikke var mere at gøre i køkkenet.

 

”Gå nu hen, og læg dig,” sagde han. Jeg gik langsomt hen til gangen, men vendte mig i døråbningen. ”Far,” jeg så ned på gulvtæppet, der ikke var blevet støvsuget i umindelige tider.

 ”Kan du huske da du var teenager, var du… forelsket i en eller anden?” En svag varme bredte sig i mine kinder, jeg bed mig i læben. ”Det skulle du ikke have sagt,” mumlede jeg for mig selv.

Far lagde hovedet på skrå og smilede skævt. ”Ja… jeg begyndte da at finde piger lidt søde, og få øjnende lidt op for deres gode sider…” han trak på skuldrene. ”Er der noget særligt du hentyder til?” Hans blide, og forstående smil nåede mig.

     Han kunne ligeså godt have trækket mig med, til en sal fuld af mennesker der grinede af mig. ”Nej ikke noget…” mumlede jeg med brændende kinder, og gik hastigt hen mod det lille badeværelse. Jeg hørte hans godmodige grin ude fra gangen. På den ene side var det godt at høre ham grine igen, men han grinede jo af mig, jeg sukkede og begyndte at gå i krig med mit hår.

 

Da jeg var færdig, gik jeg ind i seng. Far åbnede døren, og kikkede ind. ”Katrin undskyld jeg grinede…” han så undskyldende på mig. ”Det gør ikke noget far…” sagde jeg. ”Vil du gerne være alene?” spurgte han. Jeg nikkede. ”Godnat min ven,” sagde han og lukkede døren.

     Jeg fandt min lasede hjemmestrikkede bamse frem. Lyset var dæmpet og jeg gned på det brune stof. Jeg fik den da jeg var seks, mor strikkede den til mig. Jeg sukkede, ”godnat Bruno,” hviskede jeg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...