where i belong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2015
  • Opdateret: 14 jun. 2015
  • Status: Færdig
Da Mai beslutter sig for at besøge sin far efter 5 år får hun en uventet "ven" på vejen derhen. Men da der udvikler sig drama imellem Mai og hendes far, skal hun vælge om hun vil blive ved hendes "ven" og hendes far eller om hun vil flytte tilbage til sin mor.

2Likes
0Kommentarer
941Visninger
AA

2. metro

Da jeg steg ud af den falmede gule taxi overraskede alt larmen i byen mig.

Det var som om jeg havde været døv men har fået hørelsen tilbage igen.

Jeg gik hen imod sten trappen som førte ned mod metroen og følte den.

Da jeg var nået helt ned for enden af trappen kiggede jeg efter en metro der gik der til hvor jeg skulle hen.

Skiltene var sat op i en lang række ved siden af hinanden.

Jeg gik hen til dem for at læse dem og jeg fandt den rigtige tid ved femte skilt.

Der var et par minutter til den næste metro så jeg satte mig ned på en bænk og kiggede på min mobil.

Efter fem minutter ankom den metro jeg skulle med.

Den var grå med reklamer klistrede over alt.

De elektriske døre åbnede og ud kom en storm af mennesker.

Jeg ladte de forreste komme ind først og da jeg var tæt på maste jeg mig igennem de mange folk der var på vej ind ligesom mig.

Jeg havde efterhånden gennemsøgt hele toget for pladser. Enten sad der folk på den eller også havde de spærret den med deres tasker.

Da jeg var nået enden af toget opgav jeg og vendte mig om for at gå hen til midten.

"Hey vent!" Sagde en stemme bag mig.

Jeg vendte mig om.

En dreng på min alder sad på en af sæderne med sin taske ved siden af sig så der ikke kunne sætte sig nogen.

Han havde brunt strittende hår, mørke brune øjne, en lyseblå T-shirt med en lomme på det højre bryst og et par mørkeblå cowboy jeans på.

"Du kan side her!" Sagde han.

Hans stemme var blød og dejlig at høre på.

Jeg smilte og gik hen imod ham imens han tog sin taske op på sit skød.

Jeg satte mig ned på det hårde sæde. Han sad tæt på mig. Vores hænder rørte ved hinanden... Man kunne nærmest ikke undgå det da der var så trængt.

"Hvad skal du hen?" Spurgte han.

"Ind til byen... Min far bor der så..."

"Fedt!" Sagde han og smilte.

Der gik cirka ti sekunder uden nogen af os sagde noget. Det var ikke engang akavet som det normalt var når jeg snakkede med en dreng.

"Er du jomfru" spurgte han

Jeg svarede før jeg tænkte: "HVAD?!"

"Jeg joker!" Sagde han og begyndte at grine.

Jeg begyndte også.

Vi sad og talte i cirka en halv time tid... Han var fantastisk.

"Jeg skal af her..." Sagde jeg.

Jeg var ked af at det hele sluttede nu! Det var bare så hyggeligt!

"Jeg står også bare af her så! Der er ikke så langt at gå herfra..." Sagde han og smilte.

Vi rejste os begge op.

Jeg tog fat i mine to tunge kufferter.

"Lad mig tage den her!" Sagde han og tog fat i den ene.

"Tak!" Sagde jeg og smilte.

Vi gik begge ud af metroen og op på den befolkede gade.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...