Alt er forandret

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2015
  • Opdateret: 10 jun. 2015
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
74Visninger
AA

1. Alt er forandret

Pigen sidder på trappen foran skolen, hun knuger en bog i sin favn. Pigen stirrer tomt ud i luften, med et næsten dagdrømmende blik. Bogen hun holder, er ikke en hvilken som helst bog, det er en dagbog. Her udfolder sig side for side et liv, hendes liv. Intet har ændret sig, siden hun startede med at skrive, alt er uforandret. Hun oplever bare dagene en efter en, og skriver det derefter ned i hendes fine blå dagbog. Dagbogen rummer mange ting, pigens mod og styrke, hendes tanker og følelser, men kun få lyspunkter. Enhver ville blive deprimeret over at læse en dagbog som hendes, men hun fortsætter med at skrive. Dagbogen er det, der holder hende i gang, det der stopper hende i at give op.

 

Pigen på trappen har et navn, Emma. For Emma er hendes navn ikke noget særligt, det er nemlig kun forbundet med hån, når hun hører det. Klassekammeraternes hån. Dog er der ikke ret mange, der længere bruger hendes navn. De fleste referer til hende som fede eller grimme. I starten var det hårdt, men nu mærker hun ikke længere slagene. I stedet mærker hun en lille vag smerte, som hun gemmer væk indeni. Først når Emma kommer hjem, giver hun følelserne frit løb, men hun gemmer det hurtigt væk igen. Ingen skal se hende, når hun er svagest, det giver hun dem ikke lov til.

 

Nogle gange har Emma lyst til at give slip, at blive usynlig, at forsvinde ned i et sort hul, men dagbogen holder hende fra det. Selvfølgelig elsker Emma også sine forældre men de ved ingenting, de forstår ikke hvad der foregår i Emmas liv.

 

En fjern ringen tyder på at frikvarteret er forbi, Emma vågner fra hendes dagdrøm. Alle eleverne stormer op ad trappen indenfor. En dreng råber til Emma: ”se dig dog for dit møgsvin, kan du ikke se jeg skal ind?” Men Emma hører det ikke, hun hører ingenting, fokuserer kun på at lukke de dumme kommentarer og grimme tilråb ude.

En anden sparker Emma over skinnebenet, det dunker i hele kroppen, men Emma lukker det igen ude. Hun rejser sig op og går indenfor.

 

Emma er på vej hjem fra skole, hun trækker cyklen ved siden af. Dækket er fladt, fordi nogen har piftet det i frikvarteret, det sker tit. Længere henne af vejen står der en flok af hendes klassekammerater. En af dem råber til hende: ”Er det hårdt at trække cyklen når dit dæk er fladt hva’ fede?” Nu griner de alle sammen og peger fingrer. Emma svarer ikke, men vreden i hende er ved at røre på sig.

Emma opdager det ikke før det er for sent, pludselig står de alle sammen omkring hende i en rundkreds. De vælter cyklen og begynder at skubbe og sparke hende. Emma kan mærke smerten og vreden, og hele hendes krop ryster og dunker, men hun ved, at hun ikke kan gøre noget.

Pludselig er det for sent, Emma giver slip. Tilråbende og smerten bliver for meget. Emmas hoved rammer asfalten, og pludselig er himlen fyldt med farverige stjerner.

 

Emma vågner, hun kigger sig omkring. Hun er hjemme i sin seng, i det trygge rare værelse. I døren til værelset står Emmas mor sammen med en fremmed mand, han ligner en læge. Emmas mor har røde øjne, hun har grædt, kan Emma se. Emma kigger sig omkring. På natbordet står der stakkevis af chokoladeæsker, buketter og en masse god bedring kort. Det er usædvanligt, tænker Emma, ingen plejer at give hende opmærksomhed på den måde.

Men Emma kan mærke noget, ikke hjernerystelsen, men noget andet. Alt er ikke ligesom før, det er ikke uforandret. Det er forandret, alt er helt forandret.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...