I Arles hvor jeg bor

"Vincent van Gogh er anderledes, end de andre tror. Han er ikke sindssyg, som folk siger. Nogle ved bare ikke, hvad der er smukt. " Sådan siger Marie, der bor i den sydfranske by Arles.


8Likes
5Kommentarer
684Visninger
AA

4. Den gyldne majsmark

I Arles, hvor jeg bor, indhenter jeg ham ved siden af en gylden majsmark.

Han ser mig.

”Marie, hvad vil du mig?” spørger han mig om, da jeg når op på siden af ham. Højt svarer jeg: ”Jeg vil vide, hvad du er. Du er speciel. Anderledes. Der er noget med dig.” Med ansigtet lysende af forbløffelse får han sagt: ”Hvordan fandt du ud af det?” Meget opmærksom på min mørkebrune fletning som svinger i takt med mine skridt, svarer jeg flyvsk: ”Jeg ved ikke lige præcis hvad det er, men det er omkring dig og i dine billeder. Hvad er det så?” Da stopper han op og kigger intenst ind i mine øjne i noget tid. Øjeblikke passerer og han hvisker: ”Egentlig må jeg ikke fortælle nogen om det her, men du er heller ikke helt normal og du kan rent faktisk lide mig. ” Han beder mig om at sætte mig og han sætter sig ved siden af mig. Stilhed fylder luften og jeg kigger forventningsfuldt på ham. Han puster ud og begynder: ”Jeg er ikke et menneske. Vi kalder os selv jamg’ier. Udenpå skiller vi os ikke ud fra menneskerne, men indeni er vi meget anderledes. Vi er for det meste enspændere. Det er nok fordi at vi jamg’ier rent faktisk ikke er blodbeslægtet med hinanden. Det er svært at finde andre som en selv. Så vi går gennem vores liv for det meste alene. Nogle gange med andre. Vi iagttager, observerer og nedskriver vores liv, oplevelser og bare historien. Vi, jeg i hvert fald, er meget fascineret af mennesker. Det er derfor, at jeg maler så mange mennesketing. Men vores liv er også kortere end jeres. Måske er det derfor at det er så vigtigt at vi skriver og maler vores oplevelser. Du må ikke tænke underligt om mig nu, vel?” Mens jeg prøver at forstå alt det, som jeg lige har fået at vide, smiler han nervøst til mig. Jeg smiler tilbage og spørger: ”Der er en ting, som jeg ikke forstår. Hvis du ikke er blodbeslægtet med de andre jamg’ier, hvordan fandt du så ud af, at du var sådan en?” Han ser pludselig meget træt ud og han siger stille: ”Marie, det spørgsmål vil jeg besvare en anden dag. Er det fint nok?” Jeg nikker forstående, mens jeg i virkeligheden ikke forstår noget. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...