Alt for kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2015
  • Opdateret: 10 jun. 2015
  • Status: Færdig
Frida har det skidt med at Noah bliver mobbet, bare fordi han er upopulær.


Ret kort referat, men det er også bare en novelle, og jeg vil ikke afsløre for meget.
Det skal lige siges at det var en skoleopgave.

0Likes
0Kommentarer
144Visninger
AA

1. Alt for kærlighed

 Han lå dér på jorden og prøvede at dække sit hoved fra at blive sparket på, og jeg så bare til. Vi så alle bare til. Nogle stod endda og grinte. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan man kan gøre sådan noget mod en person, bare fordi han er “en nørd,” eller fordi “han ikke gad at lave mine lektier.” Og det var, foruroligende nok, grunden til at Noah lå på jorden og blev sparket, og slået og råbt ad, af Loui og Bertram. Og jeg stod bare og så på. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke gjorde noget ved det, jeg kendte jo Noah lidt, og jeg vidste at han ikke bare var “en nørd.” Han var en rigtig sød dreng. Han var måske en del klogere end de fleste, men det kunne jeg godt lide. Desuden var han min makker i fysik og historie, og han var altid en god hjælp.

  Nina, min bedste veninde stod ved siden af mig, og jeg kunne se, at hun også smilede en lille smule. Det generede mig virkelig meget, selvom jeg godt vidste, at det sikkert kun var på grund af Loui. Hun var åh så forelsket i den dreng, ligesom stort set alle andre piger på skolen var, selvom hun ikke kendte ham. Bare fordi han spillede på skolens fodboldhold og havde en six-pack, som han absolut altid skulle vise på ALLE hans billeder på instagram.

  “Kan vi ikke godt godt gå nu?” spurgte jeg Nina. Jeg kunne virkelig ikke lide at se på Noah ligge der og blive sparket, helt forsvarsløs. Nina og jeg skulle spise frokost sammen i kantinen som altid.

  “Men Loui er her Frida? Og han står lige og bruger alle hans muskler,” sagde hun med tiggende stemme. Det hun sagde irriterede mig virkelig meget.

  “Han står og bruger alle hans muskler på at slå og sparke en forsvarsløs dreng!” Jeg havde hævet stemmen en smule for at understrege, at jeg virkelig ikke syntes at det var okay. “Hvordan fanden kan du finde det tiltrækkende?”

  “Det har sgu da ikke nogen betydning for, hvor pæn han er,” sagde hun. “Men hvis du synes det er så frygteligt at se på, at din lille nørdeven ligger dér, hvorfor går du så ikke bare din vej?”

  “Ved du hvad, det gør jeg,” sagde jeg og vendte mig om. Jeg var blevet godt sur på hende. Hun opførte sig bare så bitchy. Altså hun var sådan en ret overfladisk og bitchy person, og hun tænkte meget over, hvordan folk så ud i stedet for deres personlighed, men det her var slemmere, end det plejede at være.

  Jeg kastede et sidste blik på hele scenen, hvor andre elever også var begyndt at synes, at det var kedeligt, så de gik også videre til kantinen for at spise frokost. Loui og Bertram så også ud til at begynde at kede sig og sige de samme ting, så jeg regnede med, at alle ville være væk om nogle minutter.

  På vej hen mod kantinen stoppede jeg ved mit skab. Jeg lagde mine bøger derind og tog min madpakke. Da jeg kom hen til kantinen, satte jeg mig ikke ved Ninas og mit sædvanlige bord, men satte mig i stedet ved et bord, som var bagerst i hjørnet. Der sad aldrig nogen her. Jeg åbnede min madpakke og begyndte at spise mine flade rugbrødsmadder, mens jeg rullede ned gennem de forskellige sociale medier på min mobil. Jeg lagde ikke mærke til, at der var kommet en person, som havde stilt sig foran mig.

  “Frida? Må jeg gerne sidde her?”

  Jeg kiggede op. Det var Noah. Jeg ville umiddelbart have sagt ja, men jeg tøvede. Hvis nu jeg lod ham sidde ved mig, ville jeg så også blive stemplet som nørd? Ville jeg også begynde at blive mobbet?

  “Ja, selvfølgelig må du det, Noah,” sagde jeg. Hvis folk synes jeg var en nørd, bare fordi jeg spiste frokost sammen med ham, så var det dem, der var noget galt med og ikke mig. Og bare fordi vi snakkede sammen betød det jo ikke nødvendigvis, at vi ville blive totalt bedste venner eller begynde at date…

 “Hvordan har du det?” spurgte jeg ham. “Efter alt det med Loui og Bertram?”

 “Som man nu kan have det, efter man har oplevet sådan noget,” sagde han opgivende. “Jeg er efterhånden vant til det.” Han trak på skuldrene og kiggede på mig. Jeg prøvede at forklare ham, at det ikke burde være en del af at være menneske, at man bliver slået og sparket og råbt ting af, men han trak bare på skuldrene igen.

  “Næste gang jeg ser, at det sker igen, skal jeg nok hjælpe dig,” sagde jeg til Noah. Han smilede og rødmede lidt. Han var jo ikke vant til, at der var nogen der stod op for hans sag. Jeg håbede virkelig, at det ville hjælpe, og at jeg ikke ville blive Louis nye mål. Jeg mener, jeg var ikke den populære type, men jeg har heller aldrig været fuldstændig upopulær. Det kunne godt være, at jeg ville blive det, hvis jeg begyndte at være sammen med Noah, men det ville være det værd.

  “Er du sikker på, at det er en god idé Frida?” spurgte han mig. “Jeg tror nemlig, at Loui vil begynde at gå efter dig også, og jeg vil ikke have, at han gør dig noget.”

  Han kiggede på mig med et bekymret udtryk, så jeg sagde til ham, at jeg nok skulle klare mig, hvis han gjorde. Det virkede lidt som om, at han godt kunne lide mig. Måske på lidt mere end bare venne-måden, og det gik mig faktisk ikke på. Måske kunne jeg også lide ham lidt inderst inde.

  Klokken ringede. Jeg skulle have engelsk, og Noah skulle have biologi, så vi sagde farvel og gik hver til sit. I engelsk-timen, med den kedelige hr. Johnson, læste vi bare en historie, men jeg kunne slet ikke koncentrere mig. Jeg sad bare stille og kiggede ud ad vinduet. Jeg tænkte ikke på så meget. Bare på at jeg glædede mig til at komme hjem. Jeg var træt, og jeg skulle også have fysik bagefter, men jeg var heldigvis sammen med Noah. Han var altid en god hjælp i forsøgene. Han kunne se tingene meget mere logisk end mig.

  Engelsktimen var endelig slut, og jeg skyndte mig videre. Jeg gik igen forbi mit skab og lagde mine engelsk ting, tog min fysik mappe og et æble og gik ovenpå til fysiklokalet. På vejen gik jeg forbi Nina, men hun kiggede bare på mig og sendte mig dræberblikket. Hun var åbenbart blevet virkelig sur efter det tidligere i dag. Jeg forstod hende virkelig ikke.

  Jeg gik ind i fysiklokalet. Jeg havde spist hele mit æble på vej op, så det smed jeg ud, inden jeg satte mig ned ved siden af Noah, som allerede var kommet. Han smilede til mig. Jeg fik en sær følelse, men den var behagelig. Undervisningen gik i gang, og vi fik forklaret, hvad vi skulle lave og alt det der. Vi skulle lave et forsøg. På et tidspunkt mens vi var i gang rørte vores hænder hinanden. Jeg rødmede lidt, og det gjorde han også. Vi kiggede på hinanden og smilede. Der var begyndt at komme noget mellem os, og jeg var sikker på, at han også vidste det.

  Da timen var slut, gik vi sammen ned til vores skabe. De lå på samme gang, så det var ikke noget problem. Jeg så Loui og Bertram komme frem fra enden af gangen. De gik hen mod Noah. Jeg vidste godt, hvad der ville ske nu, men jeg ventede lidt med at reagere, til jeg var 110 procent sikker. Som jeg regnede med, begyndte de at kalde ham ting og puffe og skubbe til ham. Noah kiggede over på mig med et bedende ansigtsudtryk, der sagde “Hjælp mig!”

 “Hvorfor er det lige, at I bare ikke kan lade ham være?” Jeg havde lukket mit skab og var på vej hen til dem. Loui slap Noah, vendte sig langsomt om og kiggede på mig. Han så meget selvsikker ud, men også overrasket.

  “Har man fået siger en lille lover her var Noah?” sagde han i et drillende tonefald og kiggede tilbage på Noah derefter på mig igen. Overraskelsen var forsvundet fra hans ansigt. “Hvad vil du gøre Frida? Slå mig? Det vil du ikke komme så langt med.” Han smågrinte og spillede lidt med musklerne, mens han kiggede lidt rundt på pigerne på gangen. Han kunne virkelig ikke have gjort noget for at irritere mig mere.

  “Du går der og spiller så smart, bare fordi du har så mange muskler, og fordi alle pigerne er åh så forelskede i din mave, men ved du hvad?” sagde jeg. Folk var begyndt at kigge, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. “Du er bare en luset hund.”

  Loui havde flyttet sig lidt til siden, og Noah var begyndt at komme over mod mig. Jeg bad ham komme med, og så gik vi. Da vi stod ude ved cyklerne, spurgte jeg ham, om han havde lyst til at tage med hjem og se en film eller noget.

  “Det vil jeg da gerne Frida,” sagde han. Jeg lagde mærke til, at han virkede en smule nervøs. Det var nok, fordi han ikke var vant til det hele med, at folk faktisk gad at være sammen med ham. Der var ingen andre “nørder” på skolen, og ingen af de andre “ikke-nørder” gad at være sammen med ham. Det burde der virkelig blive lavet om på.

  På vejen hjem til mig skrev jeg til min mor, at jeg ville tage en med hjem. Da vi kom ind i lejligheden, så vi, at der ikke var nogen. Min mor havde svaret mig, at hun ville ikke være hjemme før næste dag om aftenen, så Noah og jeg havde lejligheden for os selv. Det gjorde mig ret glad fordi, så ville hun ikke komme og forstyrre os eller sådan noget.

  Vi fandt en tilfældig film på Netflix, som viste sig at være en kærlighedsfilm. Noah og jeg havde sat os i min store dobbeltseng, og vi havde lavet nogle popcorn, selvom der ikke rigtig var nogen af os, som spiste dem, fordi vi sad bare og snakkede uden at følge med i filmen. Vi snakkede om forskellige ting, der ikke rigtig var så vigtige, så som hvad vi havde for af lektier i vores fælles fag i skolen, men den samtale blev hurtigt mere personlig. Noah spurgte mig, hvad jeg godt kunne lide at læse, og vi fandt ud af, at vi godt kunne lide det samme. Jeg kunne virkelig godt lide at læse, og jeg havde en ret stor bogsamling efterhånden. Og Noah læste ikke bare skolebøger, som alle gik og troede. Han læste faktisk også romaner og noveller. Jeg kunne godt lide at snakke med ham. Det var hyggeligt, og jeg følte mig godt tilpas. Vi snakkede også om mange andre ting og fandt ud af, at vi faktisk havde ret meget til fælles, og på nogle tidspunkter virkede det lidt som om, at Noah faktisk flirtede lidt med mig.

  På et tidspunkt efter vi havde snakket i en time eller deromkring, gabte Noah og lavede det klassiske trick med at strække sig og lægge armen om mig. Jeg puttede mig lidt ind til ham. Han havde faktisk en okay stærk krop i forhold til, hvad jeg havde regnet med, og det var rart at ligge sådan.

  Efter filmen var færdig, havde vi bare tændt for almindeligt TV, så der var noget i baggrunden. Der var gået lang tid, hvor vi bare havde snakket løs, og jeg følte mig utroligt afslappet ved det. Noah havde ringet til sin mor på et tidspunkt, for at fortælle at han blev og sov hos mig. Hans forældre var alligevel ikke hjemme og ville først komme hjem meget sent.

 

  Den næste dag vågnede vi og tog i skole. Da jeg stod ved mit skab, kom Nina hen til mig.

  “Du må virkelig undskylde min opførsel i går, Frida,” sagde hun. Jeg kunne høre og se på hende, at hun virkelig mente det. “Jeg ved virkelig ikke, hvad der gik af mig.” Jeg tænkte nok, at det var det der ville ske. At hun ville komme og undskylde, men jeg kunne ikke helt glemme, at hun havde været en kæmpe bitch.

  “Det går nok Nina,” sagde jeg og smilte lidt til hende. “Vi har allesammen dage, hvor vi opfører os dumt.” Vi krammede, og hun sagde tak.

  “Der er nok lige noget, du skal vide,” sagde jeg og ville fortsætte, men jeg blev afbrudt af hende.

  “Jeg ved godt, at der foregår noget mellem dig og Noah,” hun smilte. “Jeg så dig i går, da du forsvarede ham overfor Loui. Og jeg så også, at I kom i skole sammen her til morgen.”

  Vi grinte og krammede igen. Derefter gik vi hen til Noah, og jeg krammede også ham. Vi gik hen til historie, som vi alle tre havde sammen, og på vejen gik vi forbi Loui og Bertram, som bare sendte os alle dræberblikket og gik videre. De var åbenbart blevet enige om, at der ikke var noget ved at mobbe nogen af os. Der var også mange andre, der kiggede lidt, når vi kom gående. Noah plejede jo ikke at gå sammen med andre. Jeg var fuldkommen ligeglad. Det virkede som om at Noah var lidt nervøs, men hvem ville forvente andet.

  Jeg smilede lidt for mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...