Et møde med en stjerne.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2015
  • Opdateret: 10 jun. 2015
  • Status: Igang
Historien er omkring Clara, der vælger at flytte til København som et led i hendes uddannelse. Hun har hele sommerferien foran sig, og har egentlig kun planer om at bruge den på at arbejde på en lille hjørnecafe, der har ansat hende. De planer bliver dog spoleret, da hun møder Christopher Nissen. Hun har aldrig været en specielt stor fan af ham, men da hun ser ham i virkeligheden, kan hun alligevel ikke skjule for sig selv, at han ikke er helt slem. Og da han vil trække hende ud på et rigtig sommereventyr, kan hun ikke modstå.

2Likes
1Kommentarer
191Visninger
AA

1. Hvor er livet dog bare skønt!

¤¤

Jeg kiggede rundt i lejligheden. Min lejlighed. Stedet jeg forhåbentlig skulle opholde mig de næste mange år. De råhvide gamle vægge, godt suppleret med en enkelt murstens-væg i stuen, de små forårsgrønne skabe i køkkenet, det lille badeværelse med blomster i vinduet, og mit soveværelse der allerede indeholdt min flotmønstrede jernseng og den mundlammende udsigt over København. Det hele var mit nu, godt nok kun så længe jeg betalte husleje. Det var dog en del jeg valgte at overhøre fra min snaksaglige hjerne. ”Skat, kommer du ikke herud og hjælper til”, hørte jeg min mor kalde nede fra trappeop-gangen. Jeg lo stille i mit sind. Den eneste ulempe ved det her sted, var selvfølgelig den manglende elevator. Det gjorde det utroligt svært at flytte alle mine møbler herop, men det kunne ikke kvæle den lykke jeg udstrålede. Det her var hvad jeg havde drømt om så læn-ge. At flytte til København, og læse medicin. Det var det der havde fyldt min gymnasietid. Det høje, men nødvendige, gennemsnit. Og nu kunne jeg endelig begynde. Jeg var ble-vet optaget på universitet, og jeg var klar til at starte mit liv alene. Men jeg havde ikke tid til at stå og dagdrømme hele dagen. ”Clara! Du bliver altså nødt til at hjælpe til. Det er trods alt dig der insisterede på at bo her” råbte nu min far nede fra bunden af opgangen. Jeg skyndte mig ud, for han havde jo ret. Og mine ting skulle helst ikke ødelægges.
Efter at hele indflytningsprocessen var overstået, kunne jeg tilfreds ligge mig i min seng. Den knirkende lyd fra madrassen, blandede sig med den stille brise fra mit åbne vindue. Det her var paradis. Men jeg huskede mig selv på, at jeg ikke var fredet endnu. Jeg mang-lede stadigvæk et job, for det var gået op for mig, da jeg havde lavet et overslag på mine udgifter, at jeg ikke kunne klare mig alene på SU. Derfor havde det også været en nem beslutning, at jeg skulle finde et arbejde. Hvilket arbejde, var jeg stadigvæk usikker på. Det var selvfølgelig vigtigt at lønnen var god, men jeg følte mig alligevel velstillet nok, til at kunne vrage en smule. Det var vigtigt for mig, at jeg fandt et sted, hvor jeg følte mig tryg. Det skulle være et sted jeg følte mig hjemme. Det var den tanke, jeg faldt i søvn på.
Den næste morgen, klokken 8.00, ringede mit vækkeur som sædvanlig. Jeg satte mig op i min seng, kløede mig dovent oven på det filtrede morgenhår, og svingede benene ud på det lyse trægulv. Et kort forvirret øjeblik kiggede jeg mig omkring, indtil det gik op for mig at jeg sad i min lejlighed, og ikke på mit gamle værelse. Det gav mig et lille smil om munden. Jeg undrede mig lidt over, hvorfor her var så koldt, men jeg kom hurtigt i tanke om det åb-ne vindue. Jeg gik over til det, og stod et øjeblik og nød udsigten, inden jeg lukkede det, og smuttede ud i køkkenet. Jeg åbnede køleskabet, og takkede Guderne for at min mor havde taget mig med på indkøbstur i den lillehjørnebutik på gaden hvor jeg boede, inden de var gået dagen i forvejen. Det betød at jeg havde både æg, pålægschokolade, mælk, og ikke mindst brød. Jeg huskede mig selv på, at jeg måtte finde et større indkøbscenter at bruge fremover.
Efter morgenmaden, smuttede jeg hurtigt ind på badeværelset, for at tage et bad, børste tænder, og udføre mine andre morgenritualer. Jeg nød til fulde, at kunne stille mig ind under bruseren, og mærke de varme hårde stråler fra vandet ramme hele min krop. Det varme bad efterlod badeværelset i en tæt tåge, men jeg var så småt begyndt at blive lidt stresset, så det tog jeg mig ikke af. Det var vigtigt for mig, at finde det perfekte sæt tøj, til min kommende jobsøgning. Efter at have brugt lige rigelig tid med at søge i gennem di-verse flyttekasser, fandt jeg det endelig. Mit valg blev en flæset, cremehvid sommerkjole, og et par brune lædersandaler. Mine naturlige krøller var kommet frem ved badet, men for en gangs skyld, syntes jeg ikke der skulle gøres noget ved dem. En flygtig bevægelse for-bi det store ur, fik mig til at snuppe min taske, og skynde mig ud af døren. Klokken var næsten ti, og jeg måtte hellere se at komme afsted.
Min vandring efter arbejde startede, og jeg var ved højt humør. Der måtte da være nogen, som manglede en til at arbejde. Det første sted jeg var inde, var en lille, men flot antikvi-tetsforretning. Bag kassen stod en gammel dame, med et surt udtryk, placeret. Nærmest inden jeg startede med at snakke fik jeg smækket et nej i hovedet. Jeg forlod butikken, men mit humør var stadig højt. Det blev det også ved med at være de næste mange afvis-ninger, men jeg kunne mærke på mig selv at det alligevel stille dalede.
Jeg var stort set modløs, da jeg stødte på en lille hjørnecafe. Mit første mål var helt simpelt, jeg skulle bare have noget frokost. Jeg gik ind på cafeen, hørte den lille klokke i døren bimle, og gik hen til disken. I mens jeg ventede, kiggede jeg lidt rundt. Cafeen var egentlig meget fransk af udseende, med små runde borde, og finde stole med snoede mønstre. Rundt omkring sad enkelte grupper med deres mad og drikkevarer, men cafeen var ikke overfyldt. Min opmærksomhed vendte tilbage til disken, da der dukkede en gammel dame op. Hun så venlig ud, og hun bare et bordeauxrødt forklæde, som nok skulle indikere at hun arbejdede der. Jeg fik øjenkontakt med hende, og fortalte smilende hvad jeg skulle have. Hun skrev det kort ned på en blank notesblok, og henviste mig til et bord. Det var først da jeg kom ned at sidde, at jeg lagde mærke til skiltet på alle bordene, og det der hang på vinduet. ”Arbejdere søges” hviskede jeg for mig selv. Det her kunne være min chance. Da kvinden kom hen til mig med min mad, skruede jeg mit største smil på, og sagde ”Jeg kan se i søger arbejdere. Må jeg spørge om lige præcis hvad de arbejdere vil komme til at lave? ”. Kvinden så lettet ud. Måske havde hun håbet på at jeg ville spørge hende. Inden jeg nåede videre i min tankestrøm, svarede hun på mit spørgsmål. ”Ser du, det er egentlig mest tjenere vi søger. En der kan stå ved disken, men samtidig også kan gå rundt blandt vores kunder”. Efter en kort pause tilføjede hun ”Kunne du være interesseret i jobbet? ”.
Jeg forlod cafeen med en følelse af sejr. Jeg havde bevist, at jeg sagtens kunne klare mig alene. Jeg strålede ligeså meget som solen. Jeg kom endda forbi et større indkøbscenter, hvor jeg også var et smut inde. De så ud til at have alt hvad jeg kunne komme til at mang-le, og jeg fik da også købt lidt mere ind. Så med en pose i hver hånd, bevægede jeg mig hjemad, og jeg kunne ikke føle andet end lettelse. Med min første arbejdsdag i morgen, kunne jeg vel heller ikke føle andet. Lønnen var overraskende god, ligeså arbejdsforhol-dene, og ikke mindst arbejdstiderne. Jeg glædede mig ligefrem til at komme på arbejde. Og jeg kunne dedikere hele min sommer, samt indtil september måned, til det her arbejde. Fuglene over mig fløjtede, og jeg kiggede op. Hvor var livet dog bare skønt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...