Eftermiddage med Hanna

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2015
  • Opdateret: 5 sep. 2017
  • Status: Igang
Amanda er en ganske almindelig teenager på 16 år. Efter hendes lillebrors tragiske død, er forældrenes ægteskab ødelagt. Den følgende skilsmisse sender den unge pige til en ny by med nye mennesker, nye udfordringer og nye følelser.
Alting virker mere eller mindre uoverskueligt og tomt, indtil hun møder en ældre kristen kvinde, der sætter sig for at give hende en fremtid. Dette gør ikke ligefrem livet mindre kompliceret, men lettere når man bærer byrderne sammen med en ven.
Følg Amanda i hendes søgen efter relationer, fremtid og mening, samt alle de problemer og overvejelser der hører med.

God læselyst!

Vær opmærksom på at dette er fiktion, men kan have baggrund i virkelige hændelser.

2Likes
2Kommentarer
212Visninger
AA

2. Kapitel II

Katrine kom løbende ind på værelset, og bøjede sig forpustet forover med hænderne støttende på lårene. Hendes kinder var rosenrøde, og hun pustede en løs hårlok væk fra øjnene. ”Gæt hvad, Amanda! Du gætter det aldrig! ” Hun smed sig på venindens seng, mens en noget forbavset og overrasket Amanda var ved at pakke sin taske ud og lægge tøjet på plads i det slidte skab. ”Uanset hvad jeg gætter på, regner jeg med, at du har tænkt dig at fortælle mig det alligevel - hvis jeg altså kender dig ret. ” Svarede hun i en mere eller mindre drillende tone. Hun smilede til sin veninde, der tydeligvis ikke havde bidt mærke i den lettere drillende kommentar. Katrine svævede oppe under skyerne. Det var svært at regne ud, hvad hun tænkte.

Amanda studerede stakken af tøj, rettede nogle folder ud, og lagde den ind i skabet. ”Kom nu, Manda! Gæt! Du gætter det aldrig! ” Hendes smil nåede fra det ene øre til det andet. ”Okay. ” Svarede Amanda i et forsøg på at få sin veninde til at spytte ud med den sensationelle nyhed, hun tydeligvis brændte inde med. ”Du har været ude at shoppe og har fundet det mest fantastiske par jeans? ” Katrine drejede hovedet med retning mod sin veninde og sendte hende et uforstående blik. ”Nej. Jo - egentlig også det, men det var ikke det, du skulle gætte. ”

Amanda smilede og rystede på hovedet. ”Jeg giver op. Hvad er det? ” Katrine satte sig op i sengen og udbrød: ”Han kyssede mig! ” Hendes øjnene skinnede og hun slog hænderne sammen med det største smil på læberne Amanda nogensinde havde set. ”Martin? ” Amanda skyndte sig over og satte sig på sengen ved siden af sin veninde. ”Ja, Martin! Hvem ellers?! ” Hun stirrede drømmende frem for sig. ”Da jeg var hjemme i weekenden, var vi til en fest. Jeg sagde til ham, at jeg havde brug for noget frisk luft og måske egentlig bare gerne ville hjem. Han sagde, at han også ville hjem, så vi fulgtes noget af vejen. Vi var halvvejs, da jeg sagde farvel, og så kyssede han mig! Ud af det blå. Ingen optakt, ingenting. Han kyssede mig bare. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom hjem. Jeg gik vel… Men Manda! Han kyssede mig! ”

Katrine var helt oppe at køre, og Amanda kunne ikke andet end at sidde og fnise og smile med veninden. Et øjeblik glemte hun fuldstændig alt, der var sket i løbet af hendes egen weekend derhjemme. ”Kat, det var nok ikke helt ud af det blå. Du har ikke snakket om andre end ham det sidste halve år, og du har været sammen med ham hver eneste weekend, du var hjemme. ” Hun rystede på hovedet og omfavnede sin veninde. Intet kunne være mere perfekt. Katrine havde ikke snakket om andre end Martin, siden hendes forelskelse i Patrick fra efterskolen endte i dyb hjertesorg, efter han havde kysset med Sandra til en elevfest på skolen. Hun var ovenud lykkelig på sin venindes vegne, men kom så i tanker om hendes forældre og skilsmissen og flytningen. Fra det ene øjeblik til det andet blegnede hendes smil og lyset i hendes egne øjne slukkedes. Katrine lagde mærke til det og holdt hende ud fra sig i strakte arme. ”Girl. Du er ikke glad. Hvad er der galt? ” Hun så på Amanda med sit meget seriøse, tenderende til vemodige, blik. Amanda så på hende og slog så blikket ned. Hun begyndte at pille i en løs tråd i sin trøje.

”Du kan lige vove på at lukke mig ude. Ud med sproget! ” Katrine lagde hovedet på skrå, stadig holdende veninden i strakt arm ud for sig. Amanda brød sammen og fortalte grådkvalt sin veninde det hele. Hvordan hendes forældre havde valgt at gå fra hinanden - ikke at det kom som en overraskelse, men det var alligevel en omvæltning. Derudover betød det, at de skulle flytte til Herning, så hende og Katrine ville ikke kunne ses så ofte mere, og hun skulle på et andet gymnasium end det de havde aftalt. For at det ikke skulle være nok, skete det hele lige nu, hvor de skulle begynde at forberede eksamener og det hele ramlede bare sammen og… Katrine trak med blanke øjne den hulkende Amanda ind til sig og de sad sådan længe. Sammenkrøbne på sengen med hinanden i armene så de de sidste solstråler forsvinde.

En lærer ude på gangen råbte, at det var værelsestid, og at de alle skulle smutte ind til sig selv. Katrine rakte ud efter et lommetørklæde og tørrede de sidste tårer og lidt udsmurt mascara af sin sovende venindes kinder. Hun rejste sig, lagde dynen over hende og smuttede ind på sit eget værelse.

***

Mobilen ringede midt i timen. Læreren sendte Amanda et strengt blik. Hun havde glemt at sætte den på lydløs. Hun undskyldte sig, og smuttede ud på toilettet og tog telefonen. Det var far. Han lød oprevet. Der var meget støj i baggrunden. Mor råbte af en eller anden. Hendes hæse stemme var ikke til at tage fejl af. Hun lød panisk. Far fortalte, hvad der var sket. Brudstykker. Der var en masse fodtrin i baggrunden, og folk der råbte noget omkring blodposer. Så en masse bippende lyde. Så stilhed. Hun stod igen foran klassen med telefonen i hånden. ”Min bror er på hospitalet. ”

***

Amanda vågnede med et sæt badet i koldsved. Der var bælgmørkt. Hun kneb øjnene sammen og skimtede rundt i værelset. De andre to sov. Hun tog sin dyne og pude og listede sig ned af gangen til Katrines værelse. Hun åbnede forsigtigt døren. Katrine vendte sig søvnigt om mod hende. ”Mareridt igen? ” Amanda nikkede i mørket. Katrine rykkede sig ind til væggen og vendte sig om på siden. Amanda lagde sig ved siden af hende. De lagde armene om hinanden og faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...