Hvorfor mig?


0Likes
0Kommentarer
52Visninger

1. Hvorfor mig?

Der er nu gået et år siden jeg blev færdig med skolen. Vi er i år 2023. Jeg sidder lige nu ved mit ældgamle brune skrivebord, og tænker over hvad jeg skal stille op med mit liv. Jeg tror jeg er sådan en der tænker rigtig meget over ligegyldige ting. Tænker over om jeg nu træffer de rigtige valg gennem mit liv, og om jeg selv kunne have gjort noget bedre, for at mit liv kunne have set lysere ud end det gør idag. Jeg er blevet mobbet gennem hele mit barndomsliv. når jeg ser tilbage på nogle af de ting jeg har skrevet, kan jeg begynde at græde, fordi det virker så virkeligt. Som om det var igår.

 

Min dagbog. Min gode gamle dagbog, som jeg havde haft siden jeg startede i skole. Den jeg skrev i hver dag da jeg kom grædende hjem fra skole. Den som altid havde lyttet til mig, selvom jeg ingenting skrev. jeg fiskede den op nede fra den støvede skuffe, med en masse gamle skoleopgaver fra 3. klasse.

Jeg slog hurtigt op på en side;

 

Kære dagbog 

Det var mandag morgen den. 17/5 2008, og jeg var på vej i skole. Det sjask regnede, og jeg skulle selvfølgelig cykle i skole. Jeg havde egentlig ikke lyst til at komme i skole, for jeg vidste hvad der ventede mig. Jeg vidste, hvad der ville ske. Jeg vidste hvem der var efter mig. altid. Hver dag vidste jeg at jeg ville blive mobbet af de andre i skolen. Der var specielt to piger der konstant var efter mig: Freja og Mille. Freja og jeg havde en gang været bedste veninder, men så en dag startede Mille i vores klasse. Siden den dag, har Freja og Mille været efter mig. Jeg havde aldrig fundet ud af hvorfor? Måske var de Jaloux? Måske var Mille Jaloux på at jeg og Freja havde været bedste barndomsveninder lige siden 0. klasse? Jeg ved det ikke.

 

Nå, men jeg læser videre…

 

Idag var de specielt efter mig - Freja og Mille. Det var ude i skolegården. Jeg sad for mig selv på våd bænk i et hjørne. Det føltes som om jeg var usynlig. Ingen så mig. Ingen lagde mærke til mig.

Jeg sad i min egen verden, da Mille pludselig kom hen og hev fat i min arm. Hendes lange negle borede sig ind i min arm. Mit hjerte bankede. Jeg holdt vejret. Hun skulle lige til at sige noget, men…. Jeg lukkede øjnene i et split sekund. Da jeg åbnede dem igen, så Mille ligge på jorden med næseblod. Lidt længere henne så jeg at Freja stod og måbede. Det var hende der havde gjort det; kastede en hård bold lige i hovedet på Mille. Jeg var overrasket. Freja kom over til mig. Hun sagde at hun havde haft det dårligt i så lang tid, men at  hun ikke turde sige fra til Mille. Hun undskylde meget, og spurgte om jeg kunne tilgive hende… Jeg tænke… Og jeg sagde ja.

kh. mig:-)

 

Jeg kiggede overrasket ned i bogen. Den var fyldt med skjolder af tårer. Jeg kunne ikke tro at det jeg lige havde læst var sandt?

Nå, men Freja og jeg har været bedste veninder lige siden hun kastede den bold i hovedet på Mille. 

 

Så selvom jeg ikke bliver mobbet mere, vil der altid være ar og huller i mit hjerte, som aldrig vil hele.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...