Ready to run

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2015
  • Opdateret: 21 jun. 2015
  • Status: Igang
Min verden vendte sig 180 grader på en aften. Nu er jeg fanget, men jeg er klar til at løbe.
Dette er historien om Melody Charlie Rhodes som 19 år gammel udlever hendes værste mareridt, samt hendes største eventyr.

Before you can see the light you have to deal with the darkness. Are you ready to run?

//Kan være barsk for sarte sjæle///

68Likes
55Kommentarer
17116Visninger
AA

6. Jeg har en helt anden form for sjov

Jeg blinker med øjnene et par gange og ryster på hoved. Jeg kigger venstre side, og ser Justin, han er i gang med at køre ud af hans parkering. Hvad sker der?

"Øhh Justin?" Spørger jeg. Men han ser ikke ud til at lytte efter. Han er alt for optaget af at komme ud i trafikken, det skal siges, at der er ekstremt mange biler lige nu, vi er på en af Londons mest befolkede byer, og det er nat og der er fyldt med unge mennesker som skal hentes i deres fulde tilstand. Fuck, klokken må jo være mange, og jeg havde lovet mig selv at jeg ville gå i seng kl 02.00 senest. 
"Justin hvad er klokken?" Spørger jeg panisk om. Denne gang høre han mig dog, han svare ikke. Men han griner over det jeg sagde. 
"Hvorfor griner du? Hvad var der så sjovt ved det?" Spørger jeg forvirret. Han vender blikket fra vejen og hen mod mig i nogle sekunder. 
"Du sider i en bil med en fremmede, som tydeligvis ikke bare vil give dig vand. Og alt du tænker på er hvad klokken er?" Siger han og ryster på hoved med et smil. ih altså. 
"Hør her mr. Jeg har lovet mit selv, at jeg ville være hjemme ved en 02.00 tiden. Jeg skal noget imorgen og jeg laver om på min soverutine hvis jeg går senere i seng!" Fortæller jeg med en hård tone. Men han griner bare endu mere endu engang. 
"du er ufattelig..." mumler jeg irriteret. 
"Hvor skal vi hen?" Spørger jeg direkte bagefter, og kigger på ham, men hans blik er bare direkte mod vejen. Han svare ikke. 
"Hvad tid kommer jeg hjem igen?" Spørger jeg derefter da jeg føler det var mere vigtig. Eller nej. 
"Hvad skal du overhoved med mig?" Spørger jeg hurtigt igen, da det nok er det aller vigtigste spørgsmål at stille. Han svare igen ikke, og tænder i stedet for musikken. Flabet. Der kommer en god popsang på, som Catherine og jeg tit danser til når vi laver mad. Men skifter hurtigt kanal. Okay, den sang kunne han vidst ikke lide. Han skifter og skifter, indtil han stopper ved en kanal. Jeg er mundlam. Klassisk klaver musik lyder i bilen, og han ser ud til at nyde musikken. Det er altså ikke lige det man havde regnet med at en trænet teenager med tattoos høre. 
"Du kan i det mindste fortælle mig hvor fuck vi skal hen?" Spørger jeg irriteret over hans flabethed. 
"Du kunne i det mindste shut the fuck up" Siger han pludselig. Okay wow. Han har nogle  vilde humør svingninger. 
"Jeg gider fandme ik" Svare jeg, og slukker hans radio. Pludselig får han et stivt ansigts udtryk i ansigtet og tager hårdt fat i min arm, mens han bruger den anden til at køre med. 
"Du skal fucking ikke pille ved min musik, og når jeg siger du skal holde kæft, skal du fucking holde kæft, ellers..." Truer han mig. Men jeg afbryder ham i hans 'ellers' 
"Ellers hvad? huh'? Jeg er fandme ikke bange for dig" Siger jeg og prøver at vride min arm fri fra hans greb, men han strammer det bare endu mere. 
"Det burde du" Svare han kort og giver slip på mig igen. Hvad er der galt med ham. Jeg kigger ud af vinduet i nogle minutter, og giver hans temperament lidt fred. 
"Hvad er forskellen på en løve og giraf? - En giraf kan løve men en løve kan ikke giraf" siger jeg pludselig for at knække stilheden. Jeg laver altid platte jokes når jeg føler stemningen er lidt ubehagelig, eller ikke altid, men nogle gange. Jeg kan ikke selv lade hver med at grine af dem. 
Jeg kigger over på Justin mens jeg griner lidt af min joke, men han kigger på mig med rejste øjenbryn, hvilket bare for mig til at grine endu mere. 
"Har du overhoved ikke noget sjov i dig?" Spørger jeg da jeg er faldet lidt ned. 
"Jeg har en helt anden form for sjov" Siger han og smiler skævt. Jeg ruller bare med øjnene. 
"Slet ikke nogle vittigheder?" Spørger jeg. 
"Jeg har en" Siger han. 
"kom med den" Den er sikker skide skæg, hvis det er den eneste han kan. 

"En thai-pige fik den hårdt bagi og ramte imod senge gavlen, og hendes fortænder flækkede.Det er jeg ked af, svarede manden.Det går nok, svarede Thai-pigen, det er jo bare mælketænder!"  Fortæller han koldt. Men han hverken smiler eller griner selv over den - hvilket er forståeligt, den er pisse dårlig. 
"Den var fandme lam" Siger jeg og krydser mine arme. Han skuler bare med skuldrene. 
Der er gået noget tid og vi køre stadig, jeg begynder faktisk at blive en smule nervøs for hvordan jeg kommer hjem igen. Jeg mener jeg sgu egentlig ikke rigtig nervøs over hvad vi skal, han virker ikke ligeså farlig som han prøver at være. Men så husker jeg Jacks advarsel "Hold dig væk fra ham" Måske burde jeg være bange for ham?
"Kender du en der hedder Jack Rivera?" Spørger jeg pludseligt. Hvis Jack kender ham, må han også kende Jack. Han kigger pludseligt over på mig interesseret. 
"Det kan man godt sige, hvis jeg nogensinde ser ham igen...Så slår jeg fandme tænderne ud på ham" fortæller han truende. Jeg begynder at blive nervøs. Hvordan kunne han sige det, han mener det vel forhåbeligt ikke. 
"Lad hver med at snakke sådan" Siger jeg. og ligger mig irriteret op af vinduet. Jeg begynder at undre mig over hvorfor jeg egentlig ikke er så fuld længere. Det må være den situation jeg er i, og det fact at jeg har brækket mig som har gjort mig ædru. Det er meget mørkt uden for, jeg kunne nok sidde og kigge ud af vinduet i timehvis. Lysene fra alle Londons bygninger gør det hele virkelig flot at se på. Jeg kigger diskret op i vindue spejlet, og møder med det samme justins øje i det. Har han siddet og kigget på mig i spejlet? Creepy. Jeg kigger med det sammen tilbage ud af vinduet og efter nogle minutter bliver mine øjnene meget tunge. Og der gør ikke lang tid før jeg falder i dyb søvn. 

 

Jeg vågner pludselig op med følelsen af at nogle bær mig. Jeg blinker og kigger op. Det er justin som bære mig - igen. Jeg er utrolig træt, alt for træt til overhoved at spørge hvor jeg er, og hvad vi skal. Vi er udenfor, og jeg kan så småt se et stort hus foran os. Han træder op i entreen og går ind af døren til huset. I huset er lyset lavt belyst. Jeg kan ikke rigtig se så meget, andet en justins bryst. Men jeg kan høre lyden af lav musik og lyden af vinglas og drenge/mande grin. Jeg rømer mig, og nu går nysgerrigheden mig for meget på. 
"Justin hvor er vi" Spørger jeg lavt, med min søvnige hæse stemme. 
"i mine venner og jegs hus" Svare han og fortsætter op af en trappe. Han fortsætter ned af en gang og ind af en dør. Han plaserer mig blidt i en seng. Rummet er tomt kun en seng er tilstede, og en lille kommode og et spejl. Jeg sætter mig op og kigger på Justin som gå hen til kommoden og tager noget op. Fuck. Det er håndjern. Jeg går pludselig i panik, og det går op for mig hvilken situation jeg er i, og hvor alvorligt det egentlig er. 
"Nej...please" Ber jeg og kravler væk fra ham da han kommer hen til mig. 
"Desværre baby" Han tager hårdt fat i min ene arm og trækker mig op mod senge stolpen. I et hurtigt vupti er jeg lænket fast til senge stolpen, og er nu fanget. Tårerende begynder at presse på. Han kigger ned på mig og synker. 
"Det hele slutter i morgen for dig, så skal du nok få fred" Siger han. Hvad mener han med det? Jeg bliver bange. 
"Hva..." 
"Jeg skal nok fortælle dig alt imorgen sveske" Afbryder han mig. Jeg kigger forvirret rundt og begynder at svede. 
"Godnat og sov nu godt" afslutter han, og går ud af døren igen. Fuck. fuck. fuck. Døren åbner op igen, med et hurtigt sving, og jeg får et kæmpe chok. 
"Og klokken er forresten 03:25 præcis" Siger Justin og blinker. Også er han væk igen. 

Det her kan bare ikke ske. Det må være en drøm, vågn op, vågn op, vågn op. 



Men jeg vidste godt det ikke var en drøm. gid det havde været. 

 

 

__________________
Håber virkelig i kan lide kapitlet og glæder jer til næste. 

Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg allerede skal skrive kapitlet nu, eller om jeg skal vente til imorgen. 
Så hvis vi siger at når jeg er oppe på 16 likes, så kommer der nyt kapitel :)


Mange tak til alle jer der følger med. Det betyder utrolig meget <3

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...