Engagement of Choices ❅ Harry Styles

ADVENTSKALENDER - Lyden af bryllupsklokker nærmer sig for Harry og Olivia, der som par i flere år har klaret udfordringer og løst konflikter for at ende hvor de er i dag - lykkelige og stadig nyforelskede. Men da Harry i starten af december spørger Olivia om det gyldne spørgsmål, regnede han ikke med, at endnu en liste skal udføres, før han får lov til at gifte sig med sin udkårne. Og så endda inden juleaften. Det bliver endnu en krævende jul, så er det muligt for Harry at fuldføre listen og vinde sin kærestes hjerte for altid?

168Likes
193Kommentarer
30573Visninger
AA

3. Ⓞ Prolog | The consequences are falling now


 27. november ❅  Frederikke

Smilet på mine læber var ikke til at skjule, da Harry førte mig frem, stadig med sine hænder for mine øjne. “Nu ikke noget med at smugkigge,” sagde han endnu en gang.
Jeg kendte ham godt nok til at vide, at det ikke hjalp af snyde. Der var ingen chance for, at jeg ville finde ud af hvor han førte mig hen, før han selv afslørede det.

“Bare vi snart er der.” Vi havde gået rundt i flere minutter, og jeg havde ingen anelse om, hvor han ville have os hen.

Hans læber lagde sig lige under mit øre, inden hans hænder endeligt fjernede sig. “Surprise,” grinte han, og da jeg lod mig selv kigge, kunne jeg ikke lade være med at grine stort.
Foran mig var der bredt et stort picnic tæppe ud, hvorpå der i midten var en stor kurv, der med garanti indeholdt vores aftensmad. Hvad der dog morede mig mest var, at rummet vi befandt os i, var et rum jeg havde været i for ganske kort tid siden.

Forsigtigt vendte jeg mig om mod ham. “Harry, hvorfor er vi i vores stue? Og hvorfor har jeg det som om, at du bare har ført mig rundt i lejligheden i fem minutter?”

Denne gang var det hans tur til at grine. “Faktisk fik jeg os helt ud på gangen, så det virkede som om vi var på vej udenfor.” Hans hæse latter var blot en af de ting jeg elskede ved ham. “Planen var egentligt at vi skulle have holdt vores date i parken, men der ville vi med garanti blive opdaget. Og desuden er det også ret så koldt udenfor,” forklarede han og hentydede til kulden ved november måned.

“Så derfor rykkede du vores date ind i vores stue?” Vi satte os begge ned midt på tæppet, og jeg studerede endnu en gang den ændrede atmosfære. Rundt omkring os havde Harry tændt en masse stearinlys, og fra vores højtaler i hjørnet af rummet, kunne jeg se hans iPhone, der var inde på en genkendelig spilleliste. En spilleliste med mine yndlingssange, der nu kunne høres så svagt.

“Jeg tænkte at det var mere romantisk, end at sidde på et tæppe i Hyde Park med store jakker på.” Hans fingre fandt frem til mine, og jeg lagde mit hoved på hans bryst. “På den anden side kunne du have varmet mine læber, hvis de var frosne.” Selvom vi ikke just sad i parken i minusgrader, forhindrede det mig ikke i at gøre som han havde opfordret mig til at gøre. Derfor smedede jeg også uden yderlig tøven vores læber sammen.
Dog varede kysset ikke lang tid, da Harry lidt tøvende trak sig væk fra mig. “Men jeg tænkte på om vi skulle starte med et glas vin eller to?”

Da han rykkede sig væk fra mig, tog jeg tilmed mit hoved væk fra hans bryst, mens jeg iagttog ham som han tog vinen op fra kurven foran os. Meget koncentreret fik han fyldt begge vinglas, han også havde fundet frem, op til randen og rakte mig til sidst det ene af dem.
Inden jeg nåede at gøre noget, havde han allerede drukket alt indholdet i hans, og var igen begyndt at fylde mere op.

“Wow rolig, H. Hvorfor har du så travlt med at drikke dig fuld?” Selv sad jeg og sippede lidt til min vin, og havde på ingen måde så travlt med at drikke som Harry åbenbart havde. “Der er vel intet vi skal nå?” Som svar rystede han blot kort på hovedet, inden han bundede endnu et glas vin.

“Okay du gør mig nervøs, når du sådan uden videre drikker to glas vin, uden så meget som at sige ét eneste ord.” Hvis han ville drikke uden at give yderlige informationer om hvorfor, så havde jeg heller ingen grund til at holde mig tilbage. Indholdet af mit glas fik jeg derfor også hurtigt hældt i mig. Et underligt blik var alt jeg fik tilsendt. “Ja to kan spille dit spil,” gav jeg igen.

Endnu en gang tog han min hånd i sin. “Undskyld, love. Der er intet galt. Jeg tror bare jeg var lidt nervøs over vores date.” De velkendte grønne øjne, fangede mine, og det var ikke til at tage fejl af det blik de sendte mig - han var usikker. Men over hvad? Måske var det, hvad pigerne og jeg havde snakket om sidste uge. Nej, det kunne det vel ikke være? Det lignede ikke Harry, at tage sådan en stor beslutningen, og så drikke imens.

Jeg strøg langsomt min tommelfinger over hans hånd, mens jeg prøvede på at læse hans nervøse og usikre blik. “Hvad er der at være nervøs over, baby? Vi har været på utallige dates, så hvorfor skulle denne her være så anderledes?” Jeg mærkede ironien i mine ord, hvis det jeg troede, faktisk var, hvad han havde tænkt sig. Jeg kunne dog se, hvordan mit valg af ord fik ham til at trække på smilebåndet, så de søde og attraktive smilehuller kom til syne. “Du ved jeg elsker dig, så hvorfor være nervøs?” Endnu et glad vin blev kørt ned fra hans side, og et fjerde fulgte hurtigt efter.

“Harry tag det roligt nu. Hvis du fortsætter sådan der, ender du med at blive fuld inden vi overhovedet har fået noget at spise.” Selvom det var ret kært at han var så nervøs, blev jeg alligevel lidt bekymret for hans pludseligt trang til at bunde vinen. “Så hvad siger du til at vi begynder på ma-”

“Olivia, vil du gifte dig med mig?” røg det ud af ham. Det skete. Handlingen virkede også til at komme bag på ham selv, hvilket kunne ses ved det udtryk hans ansigt ændrede sig til. “Jeg mener - vi har været kærester i så lang tid, og jeg elsker dig, så hvorfor ikke springe ud i det? Du er hende jeg vil bruge resten af mit liv med.”

Mine hænder var ikke længere i hans - de var røget op foran min mund, og jeg havde i én hurtig bevægelse rejst mig op. Overrasket, og lettere chokeret over hans pludselige spørgsmål, kiggede jeg ned på ham. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige ham, tænkte jeg, mens jeg rystede på hovedet.

“Jeg kan ikke, Harry.” Tårerne formede sig i øjnene på mig. “Ikke på den måde,” hviskede jeg sagte. Selvfølgelig ville jeg hellere end gerne gifte mig med Harry. Han var mit livs kærlighed, og han var den person jeg ønskede at bruge resten af mit liv med - men jeg kunne ikke, når det skete på den her måde. “Jeg kan ikke acceptere dit frieri. Ikke endnu.” Jeg forstod endelig, hvorfor han havde bundet så mange glas vis så hurtigt.

“Elsker du mig ikke?” Hans stemme knækknede, mens hans blik var rettet mod tæppet under ham. Hans stemme fik mit hjerte til at græde.

Forsigtigt knælede jeg igen ned foran ham, tog min ene finger under hans hage, og tvang ham til at kigge på mig. Jeg kyssede ham blidt i panden. “Du ved jeg elsker dig Harry. Mere end noget andet. Men jeg kan ikke. Jeg kan ikke give mig fuldt ud til en mand, før jeg kender alt til ham som person. Og selvom vi har kendt hinanden i så mange år, er der stadig mange ting ved dig der ligger i det uvisse for mig.”

Harry kiggede forvirret på mig, og jeg forstod ham godt. Vi havde bedste venner så længe, så jeg burde vide alt, men selv om vi nu havde været kærester i fire år, var der stadig enkelte ting, jeg aldrig havde oplevet. “Hvad vil du så have jeg skal gøre?” Harrys stemme var opgivende og han rystede fortvivlet på hovedet.

Jeg smilede forsigtigt, og sørgede for at han kiggede ind i mine øjne. “Det her kommer til at lyde rigtig mærkeligt, men …” Jeg tog en dyb indånding, og følte det var så forkert, men på samme tid havde jeg lovet pigerne det. Jeg vil dog gerne indrømme, at da pigerne og jeg udviklede planen, lød det som en god idé. Men nu, når Harry sad over for mig, var jeg i tvivl.

“Hvad Livi?” spurgte Harry stille.

Jeg gav ham et sidste smil, “pigerne og jeg har lavet en liste til dig,” fortalte jeg ham og så, hvordan hans øjne blev store.

“Endnu en liste? Mener du det?” Han grinte ironisk og troede mig ikke.

“Jeg mener det, Harry. De mente det var en god idé, og jeg tror det vil blive sjovt at skulle igennem endnu en liste,” smilede jeg og huskede, at det var en liste, der havde bragt os sammen.

Harry rullede med øjnene, og jeg kunne mærke, at han var påvirket. “Hvad har du så i tankerne? Skal vi kysse igen?”

Jeg rystede på hovedet. “Nej, hver søndag i advent skal du vise mig forskellige egenskaber, og når du har klaret det, så må du spørge mig igen.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...