Engagement of Choices ❅ Harry Styles

ADVENTSKALENDER - Lyden af bryllupsklokker nærmer sig for Harry og Olivia, der som par i flere år har klaret udfordringer og løst konflikter for at ende hvor de er i dag - lykkelige og stadig nyforelskede. Men da Harry i starten af december spørger Olivia om det gyldne spørgsmål, regnede han ikke med, at endnu en liste skal udføres, før han får lov til at gifte sig med sin udkårne. Og så endda inden juleaften. Det bliver endnu en krævende jul, så er det muligt for Harry at fuldføre listen og vinde sin kærestes hjerte for altid?

168Likes
193Kommentarer
30574Visninger
AA

6. Ⓞ OPGAVE 2 | I'm crying out to be with you


 2. søndag i advent Opgave 2) Selvironi | Frederikke

Til trods for, at over en halv uge var gået siden Tonic FM’s julebal, havde jeg stadig svært ved at få armene ned. Det havde været en uforglemmelig aften, hvor Harry og jeg havde været omgivet af vores bedste venner og hvorpå at vi alle i fællesskab havde skabt nye minder med hinanden.

Måske oplevelsen med den røde løber havde været i overkanten, da paparazzierne var at finde overalt, men jeg vidste tilmed, at det var hvad der hørte med Harrys job. Derfor havde jeg også vænnet mig til det gennem årene som hans bedste veninde og efterfølgende som hans kæreste. Det var noget man blev nødt til at leve med.

Programmet for i dag stod som sådan ikke på det helt store. Harry og jeg havde aftalt med Niall og Grace, at vi i aften skulle ned på en lokal bar hvor der ville blive afholdt “open mic”. Dette event gav alle udefra lov til at komme og synge, hvis man skrev sig op. De to drenge mente dertil, at siden de sang som deres job, så var det blevet tid til, at Grace og jeg nu skulle op og vise vores mod.

Problemet var blot, at hverken Grace eller jeg var med på den idé. Hvis det stod til os, skulle Harry og Niall op og have en lille duet igang, hvor de forhåbentligt kunne få fyret godt op under stedet, så stemningen kunne komme helt i top. Et par gengivelser af gamle One Direction sange ville heller ikke gøre mig noget.

Udfaldet af aftenen endte dog med at blive noget helt anderledes end hvad vi i første omgang havde turdet håbe på.

Da vi alle fire senere på aftenen, havde fået os placeret ved et bord tæt ved scenen, var atmosfæren allerede forrygende. Samtaler overdøvede hinanden, mens gæsterne ihærdigt snakkede med hinanden om alt mellem himmel og jord. Jeg kiggede rundt i lokalet og smilede over, at vi faktisk var kommet her. Musikken begyndte fra scenen, og fangede straks mit blik. Jeg var hurtig til at forstå, at nogen sang bedre end andre,  og at andre måske burde have overvejet en ekstra gang om scenen nu måske var det rigtige sted for dem.

“Jeg giver første omgang,” kom det fra Niall, der allerede var halvt oppe i baren inden han havde færdiggjort sin sætning. Hver gang vi var ude på en bar eller en pub var han hurtig til at give første omgang - problemet var blot at det eneste den dreng drak var øl. Hverken Grace eller jeg kunne lide smagen af øl, så det resulterede altid i, at Harry og Niall fik vores, hvilket måske var derfor han fortsat blev ved med at købe det.

Kort tid efter kom han tilbage, og til min overraskelse havde han faktisk to Mojitos med sig. Én til Grace og én til mig. Udover de to Mojitos havde han tilmed også taget fire øl med sig, som først antaget. “Er vi så klar til at få sparket gang i denne aften?” grinte han med sin kære irske latter. Hver gang Niall grinte, fik man sådan en lyst til at tage fat i hans kinder og ruske dem. En ting jeg tit havde bedt Grace om at gøre, da det med garanti ville være underligt, hvis jeg selv gjorde det.

“Jeg ved ikke, hvor meget gang der kommer i aftenen, hvis ikke snart de får bedre sangere op på den scene,” kom det stille fra Harry, der virkede til at være ret stille. Hans toneleje var ikke så højt, og han sagde ikke specielt meget. Jeg lagde derfor en hånd på hans lår og gav det et opmuntrende klem. Måske afspejlede hans humør sig i, at han i dag havde endnu en opgave at løse. Det var stadig en gåde for mig, hvordan han ville løse denne opgave.

Et opmuntrende og lidt forsigtigt smil var dog alt jeg fik fra ham. “Måske burde Niall og dig gå derop. Jeg er sikker på at lidt gammel One Direction-musik kan få gang i stedet,” foreslog jeg og var mere spændt end dem. Selvom drengene var midt i deres pause, og selvom de lige havde optrådt til Tonic FM’s julebal, kunne det vel aldrig skade at de to sang et par sange som en duo.
Udtrykket på både Niall og Harrys ansigter viste dog, at det nok ikke ligefrem var hvad de havde i tankerne for aftenen. “Eller I kunne også lade være,” fik jeg derfor hurtigt tilføjet.

Derfor var det en overraskelse, da en ukendt pige gik op på scenen og tonerne fra drengene “Drag Me Down” begyndte at spille. Jeg kunne ikke holde smilet tilbage, og selv Harry begyndte at vågne op, ligesom Niall glad nød showet. Grace sad også med sin drink i hånden og rokkede frem og tilbage mens vi alle lyttede til pigen, der faktisk sang overraskende godt.
Hvis jeg skulle dømme ud fra hvor rolig hun var, troede jeg ikke, at hun havde set de to drenge var her. Ikke at jeg selvfølgelig vidste noget om det, men taget i betragtning af hendes sangvalg ville jeg tro, at hun måske havde været eller var en såkaldt Directioner.

“Hvorfor går du ikke derop og synger en sang, babe?” sagde Harry til mig, lige efter at pigen var færdig. Hans ord blev dog sagt rimelig højt, og med den genkendelige stemme, han havde, så jeg hvordan pigen ihærdigt kiggede på os, efter ordene havde forladt hans læber. Hendes smil blev stort som aldrig før, og hendes øjne fik samme størrelse. Hun hvinede kort, hvorefter hun ivrigt begav sig over mod os.

“Oh my god. Niall og Harry… Jeg kan slet ikke tro at det er jer, og at I er her. Jeg håber ikke I hørte mig synge. Det lød sikkert ikke alt for godt, så undskyld at jeg skulle udsætte jer for det.” Hun snakkede i vilden sky, og virkede til slet ikke at slappe af.

Harry var den første af drengene til at rejse sig op og lægge armen om pigen, jeg ville tro havde en alder af en atten til nitten år. Hendes hoved lagde sig på hans brystkasse, mens jeg tydeligt kunne se hvor meget hun rystede. “Du sang fantastisk, love,” konstaterede han over for hende. Mere nåede han ikke at sige før Niall også havde rejst sig op. Hurtigt slog han armene om dem begge, og vi begyndte alle at grine af hans handling. Han havde ikke engang drukket mere end to øl.
Jeg kiggede smilende over på Grace og kunne se hvor stolt hun var af sin kæreste. Jeg selv var også stolt af Harry og stolt over den måde han altid behandlede deres fans på.
Det var svært for deres fans at drengene nu holdt en pause, da de ikke så tit kom ud, hvilket også begrænsede mulighederne for at få billeder med dem. Men at de så tog sig så godt af dem, når de blev set, gjorde mig glad.

“Skal jeg ikke tage et billede af jer?” tilbød jeg og tog imod pigens telefon, da hun rakte den ud til mig. Pigen blev placeret i midten af de to drenge, og de svang begge armene om hende. “Smil,” sagde jeg til dem.

“Tusind, tusind tak,” sagde hun hurtigt og gav drengene endnu et kram. “Det var også så rart at møde jer, Grace og Olivia.” Overraskende nok gav hun også os piger et kram inden hun igen var væk fra bordet.

Jeg grinte kort. “Jeg gætter på, at hun var stor fan.” De nikkede alle på hovedet.

“Nu til dagens overraskelse,” kom det oppe fra scenen. Foran mikrofonen stod en ældre herre placeret. En mand jeg regnede for at eje dette sted. “Selvom vi alle sammen ved, at det er open mic aften i dag, har vi alligevel en hemmelig gæst til stede, som i dag har en opgave han skal løse.” Folk begyndte allerede at klappe, selvom ingen af os vidste hvem eller hvad det var han snakkede om. “Så byd velkommen til Harry Styles alle sammen.”

Da min kærestes navn fyldte rummets højtalere, glemte jeg alt om den fan der lige havde været her og om det søde udtryk hun havde haft, da hun så drengene. Alt jeg fokuserede på var ham, og på den måde han nervøst rejste sig fra stolen. “Harry, hvad laver du?” hviskede jeg til ham gennem sammenbidte tænder. For hvorfor skulle han op på scenen?
Havde han ikke lige sagt at han ikke ville?

“Vent og se, my love.” Han kyssede mig blidt på læberne, inden han forlod vores bord for til sidst at stille sig op på den lille scene foran mikrofonen. Kort slog han på mikrofonen, som skulle han tjekke om den virkede. “Ehm… Hej,” sagde han akavet og gav et lige så akavet vink fra sig. “Jeg er Harry Styles.” Hans præsentation fik et par piger til at hvine i publikummet, hvilket blot fik ham til at føle sig endnu dårligere tilpas.

Han rømmede sig, inden han begyndte at snakke igen. “Egentligt er jeg her ikke for at synge. Som der blev nævnt, så er jeg her for at løse en opgave jeg fik stillet af min kæreste.” Mens han snakkede kiggede han ned på mig og blinkede med sit ene øje. Jeg begyndte stille og fortryde, hvad jeg havde gjort. “Sagen er den, at hun mente jeg manglede lidt selvironi, og at jeg ikke kunne gøre grin af mig selv, og få folk til at grine af det. Normalt plejer jeg at stå på en scene og synge foran tusindvis af piger, som plejer at grine af mine lamme jokes, selvom de langt fra er sjove.” Et grin forlod mine læber, da jeg kom til at tænke på de platte jokes han altid plejede at fyre af, når drengene og ham var på scenen for at optræde.

“Så for at se om det virker på jer, har jeg besluttet mig for at dele mine kendte banke-banke-på vitser med jer.”

“Det her kan kun gå galt,” grinte Niall inden Harry overhovedet var begyndt. Men han havde ret - hans vitser var forfærdelige.

“Banke banke på,” kom det fra Harry, hvorpå publikum råbte: “Hvem der!”
“Johan,” grinte han. “Johan hvem,” blev publikum ved, med Grace, Niall og jeg råbende højere end alle andre.

“Put Johans up in the air, put Johans up in the air,” sang han og brød så ud i et grineanfald. Overraskende nok fulgte publikum med, og jeg måtte indrømme at dette var en af de bedre.

Disse jokes kørte han videre på de næste par minutter, indtil han indså at han nok hellere måtte stoppe, mens legen var god. “Men for at komme til sagen om hvorfor jeg er her, så kan I som sagt takke min kæreste for det.” Da han kiggede på mig, kunne jeg se hvordan alle andre i salen også vendte deres blikke i retning af mig. “For fire år siden fik vores venner os ført sammen, ved at lade os gennemføre en kysseliste i decembermåned. Vi var på det tidspunkt bedste venner gennem mange år. Dog mente de alle, at vi havde en helt speciel kemi, og at vi burde tage skridtet videre. Kyssene skabte en masse drama mellem Olivia og jeg.” Medierne vidste godt at Harry datede en der hed Olivia, så at han afslørede mit navn foran alle, gjorde ikke den helt store forskel.

“Dramaet opstod sikkert på grund af, at mit hår på det tidspunkt ikke var så langt og iagttagende som det er på nuværende tidspunkt. Jeg havde nok heller ikke rigtigt gået over grænsen fra dreng til mand, så egentligt var jeg bare et stort legebarn, der havde det største crush på min bedste veninde, og blev nødt til at drikke mig fuld for at kysse hende,” fortsatte han. Folk grinte over hans latterlige indrømmelser, og selv kunne jeg heller ikke lade være med at trække på smilebåndet. Godt nok var han ikke mester i selvironi, men han prøvede da i det mindste.

Grinene fik ham til at fortsætte med glæde. “Men vi blev så kærester for fire år siden, og jeg indrømmer gerne, at det har været de fire bedste år. Hun laver morgenmad til mig i weekenderne, stryger mit tøj og hepper på mig til koncerterne. Og hvad gør jeg?”

Niall kom med en kæk kommentar til ham, der overdøvede alle: “Ja hvad gør du, Harry?”

Harry grinte oprigtigt af sin bedste vens kommentar og rystede på hovedet. “Når jeg prøver på at virke som en cool kæreste overfor hende til koncerterne, har jeg det med at falde på scenen,” erklærede han og jeg kunne ikke lade vær med at grine. “Hun stod foran mig, og jeg ville vise hende mine nye dansemoves jeg havde lært inden koncertens start. Men selvfølgelig endte stativet til min mikrofon med at sætte sig fast, og jeg endte på prøven i verdens værste og mest kiksede stunt en popstjerne nogensinde har udført.” Endnu en gang grinte folk af ham, især Niall, der kom med kommentaren om, at han helt havde glemt om dengang. Minderne om hans styrt var så perfekte, og synet af ham, i hans hvide t-shirt væltende rundt på scenen, var noget jeg aldrig ville glemme.

“Men altså jeg friede til hende for godt og vel en uge siden, og ved I hvad hun sagde?” Alle rystede på hovedet, mens stemningen steg. “Hun afviste mig, og stak endnu en liste i hånden på mig. En liste, der beskrev fire ting jeg skulle bevise overfor hende, før hun ville sige ja.” Harry rystede på hovedet, mens publikum gav diverse kommentarer. “Derfor står jeg her i dag. For at bevise over for hende, at selvom jeg snakker langsommere end nogen hun kender, og selvom jeg vælter rundt og skader mig selv, og selvom jeg nogle gange pisser hende af med mit rod …” plaprede han og prøve at nå at sige alle tingene på få sekunder. “-Og selvom jeg godt ved at mine smilehuller ikke er til at modstå, så vil jeg gøre alt for at få hende til at gifte sig med mig.” Publikum begyndte at pifte i vilden sky, nogen piftede endda.

“Der er den kiksede Harry, jeg kender, og den Harry der gør grin med sig selv, og egentligt ikke tænker over tingene før de forlader hans mund,” indrømmede Niall, mens vi alle tre fulgte efter og også begyndte at klappe.

Egentligt havde han ikke klaret sin opgave til punkt og prikke, men at han havde stillet sig derop og havde fyret latterlige jokes af, og at han havde indrømmet nogle pinlige ting. Samtidig havde han snakket om mig og listen på sådan en måde, at jeg indså, at denne liste egentligt ikke betød alverden. Alt jeg ville have ham til at bevise overfor mig var, at han var klar til at tage en udfordring op for at nå det mål han havde.

Han fik hurtigt takket af, hvorefter han stormede ned til vores bord igen. Uden tøven greb han mig i sine arme, løftede mig op i luften og pressede sine læber mod mine. Da han satte mig ned spurgte han: “Klarede jeg det fint nok?”Som svar pressede jeg endnu en gang mine læber mod hans i håb om, at det besvarede hans spørgsmål godt nok.

“Du var perfekt,” indrømmede jeg. “Og jeg er glad for at du kan se nu, at dit hår er pænere når det er langt, og at du så ret så komisk ud på den scene, da du væltede,” smilede jeg.

Måske han var klodset, måske han var han langsom til at snakke, og måske han ikke var perfekt. Men den dreng, den skøre dreng fra Holmes Chapel, var perfekt for mig. Og uanset hvor mange blå mærker han ville få fra sine styrt, ville jeg altid være der til at puste på hans sår.

 

***

Kan I lide historien so far? Og hvad syntes I om den måde Harry tackler sine udfordringer på? :-)

(Psttt - bonus info: Næste kapitel kommer allerede den 10. december. - SURPRISE)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...