Engagement of Choices ❅ Harry Styles

ADVENTSKALENDER - Lyden af bryllupsklokker nærmer sig for Harry og Olivia, der som par i flere år har klaret udfordringer og løst konflikter for at ende hvor de er i dag - lykkelige og stadig nyforelskede. Men da Harry i starten af december spørger Olivia om det gyldne spørgsmål, regnede han ikke med, at endnu en liste skal udføres, før han får lov til at gifte sig med sin udkårne. Og så endda inden juleaften. Det bliver endnu en krævende jul, så er det muligt for Harry at fuldføre listen og vinde sin kærestes hjerte for altid?

168Likes
193Kommentarer
30570Visninger
AA

5. Ⓗ 1.december | All belong to your creation


 1. december  Frederikke + Laura

Det var endelig blevet jul. Julemåneden var nu officielt over os, hvilket kunne bekræftes ved, at det i dag var blevet den 1. december. Sneen var begyndt at falde i går, og stadig i dag faldt snefnuggene smukt ned over London. Det kunne ikke være en bedre start på årets afslutning.

Hvad der dog alligevel formåede at få et endnu større smil frem på mine læber, var den dejligste nynnen, som kunne høres fra badeværelset. Livi havde stået foran spejlet og smukkeseret sig de sidste par timer, og havde ikke ladet mig komme ud til hende. Hun var ved at gøre sig klar til årets bal, som vi gennem det seneste år havde ventet på - Tonic FM’s årlige julebal, som Liam og Clarice endnu en gang stod i spidsen for.
Selv var jeg sprunget i et sort stilet jakkesæt med røde striber og en sort skjorte under, og havde tilsvarende de sædvanlige sorte støvler på. Olivia havde ment, at siden det var december, måtte vi hellere dukke op i nogle ‘julede’ farver. Det endte med at blive rød.

Forsigtigt bankede jeg på døren ind til badeværelset. “Er du snart færdig, babe? Mit voks er derinde.” Ved bruget af kælenavnet, kunne jeg ikke lade være med at grine kort. Specielt fordi jeg vidste, hvor fjalet hun blev, når jeg omtalte hende med sådanne ord. “Og der er heller ikke så lang tid til, at vi skal afsted,” påmindede jeg hende om.

Da jeg intet svar fik, valgte jeg at åbne døren lige så stille. Det første jeg så var den røde farve, der klædte hende så godt, og til trods for, at hun stod med ryggen til mig, kunne jeg mærke hvordan mit hjerte dristigt begyndte at banke hurtigere. Hvad den pige ikke gjorde ved mig.

“Vil du hjælpe mig med at klipse kjolen? Jeg kan ikke rigtigt nå.” Hendes hænder holdt klipsen til kjolen bag sin nakke, og af hvad jeg kunne se, kunne hun ikke få det til at hænge sammen. “Og hvis jeg ikke får denne her kjole klipset, tror jeg ikke det vil blive et pænt syn.” En sød latter forlod hendes læber, men hun tav hurtigt, da jeg tog det fine materiale i mine hænder, og tilmed fik hendes kjole lukket. Jeg fjernede lydløst håret fra hendes nakken, hvorefter jeg pressede et kys mod hendes hals. Med hovedet dukket, vendte hun sig om dog uden at kigge på mig. Det gav mig få sekunder til at tjekke hende ud.

Den røde maxikjole hun havde valgt at tage på, formede sig om hendes attraktive og perfekte krop. Foran havde den en meget dyb og meget våget udskæring, der kun lige dækkede for hendes bryster. Dog indrømmede jeg, at hun var smuk som aldrig før.

Måske hun kunne fornemme, at jeg iagttog hende, for hun kiggede op på mig, mødte mit blik og rødmede så gevaldigt meget. “Det er for meget er det ikke? Det er trods alt december, og vejret udenfor er med garanti ikke glad for at jeg dukker op i en kjole som denne. Jeg kommer sikkert til at fryse ihjel inden aftenen er omme ...” For at få hende til at holde mund, kyssede jeg hende, mens jeg tog hende i min favn.

“Du er det smukkeste jeg har set, og ingen vil kunne bære den kjole så elegant som du gør. Hvis du tilmed kommer til at fryse, er det min pligt at træde til som den gentleman jeg er.” Eller hvert fald den gentleman, jeg prøvede på at være overfor hende, tænkte jeg kort for mig selv. “Min blazer er også altid til rådighed, hvis du får det bare lidt koldt”

Denne gang var det hendes tur til at smede sine læber sammen med mine. “Du ser heller ikke selv så værst ud, Mr. Styles,” drillede hun, inden hun valgte at gøre det værst tænkelige - hun kørte sine hænder op i mit hår, og valgte at ugle det. Dog viste der sig at være en god grund til hendes handling. “Men skal vi ikke få fikset dit hår, så vi kan komme afsted?”
Så betænksom som hun var, tog hun voksen ud i sin hånd, og begyndte derefter at frisere mit hår til perfektion.

Godt og vel en halv time efter at mit hår var blevet sat og efter at Olivias kjole var blevet klipset, steg vi begge ud af bilen og ud på den røde løber, der løb foran det store eventsted.
Ved den røde løbers sider, stod tonsvis af paparazzier linet op - alle med deres kameraer placeret sikkert i deres hænder. Blitzene sprang omkring os, som var det et forfærdeligt vejr fyldt med lyn vi havde bevæget os ind i.

Både Olivia og jeg havde som årene var gået, dog vænnet os til tanken om at alt vi foretog os uden for lejlighedens fire vægge, blev fanget på kamera. Alligevel var jeg dog ikke bleg for at indrømme, at det til tider stadig gik mig på, at jeg ikke kunne gå nogle steder uden at få taget billeder.

Siden drengene og jeg valgte at holde en velfortjent pause i starten af året, var opmærksomheden begyndt at stilne lidt af, men i aften virkede de alle til at være tilbage.
Måske det skyldtes at One Direction for første gang i et par måneder, endeligt skulle genforenes offentligt. Hvad pressen og offentligheden ikke vidste var, at vi stadig brugte oceaner af tid sammen. Vi valgte bare at hænge ud hos hinanden, i stedet for at bruge tid sammen i byen eller på diverse restauranter.

“Husk på, love,” hviskede jeg stille til Livi inden vi begav os ordenligt ud i al virvaret. “Du er smukkere end smuk, og hvis de paparazzier begynder at sige andet, så giv dem en kæk kommentar med på vejen.” For mig var det vigtigt at pointere over for min kæreste, at de hårde kommentarer, der til tider kom fra pressen, ikke skulle ramme hende. Hun behøvede ikke at få råbt løgne op i ansigtet, når hun vidste hvor smuk og dejlig hun var. Det kunne selv ikke de ondeste og værste kommentarer ændre på.

“Det ved jeg, Harry,” smilte hun igen og placerede et hurtigt kys på min kind. Et kys, der med garanti efterlod et lille rød mærke efter hendes læbestift. Tanken om, at hun allerede havde markeret sit territorie fik mig blot til at grine.

“Og husk på -” blev jeg ved, som kunne jeg ikke få sagt nok til hende inden det gik løs, “- jeg elsker dig så himmelhøjt.” Med de ord begav vi og langsomt fremad på den lange røde løber, der matchede Olivias og mit outfit til punkt og prikke.

Vi var nået næsten til enden, da paparazzierne for alvor gik amok med at tage billeder. Nysgerrigt vendte jeg hovedet væk fra Olivia i et kort sekund, og så til min glæde Liam og en gravid Clarice ankomme. Det var en del uger siden, jeg havde set dem, og på den korte tid, var hendes mave blevet større. Paparazzierne råbte højt efter dem og ønskede at få billeder, da de var de vigtigste to personer, der var til stede i aften. De var værterne for ballet, hvilket de ikke lagde skjul på med Clarices lange glimmerkjole og Liams matchende sølvslips. Olivia prikkede til mig og pegede hen mod dem i glæde, også selv om hun havde set Clarice for få dage siden, da de havde planlagt deres plan mod mig. Vi prøvede at få øjenkontakt med dem, men de var fuldt fokuserede på at få taget billeder og svare på spørgsmål, at de slet ikke bemærkede at vi stod og vinkede efter dem.

“Hvad siger du til, at vi går ind til selve ballet og prøver at finde nogle af de andre?” spurgte jeg i stedet Olivia, der hurtigt nikkede, da hun godt kunne se, det nok var en bedre idé.

Stemningen inde i den store festsal var fantastisk. Bandet var allerede i gang på den store scene og spillede de store julehits igennem årene. Ellers var der discokugler i loftet, og lys, der lyste dansegulvet op i røde og grønne farver - julens farver. Der var ikke nogen, der var i tvivl om, at dette var et julebal.

“Ella!” Jeg hørte pludselig Livi råbe det genkendelige navn, og da jeg vendte mig om så jeg min kæreste og hendes bedste veninde give hinanden et stort kram. Jeg så Louis komme gående bag hende og vi slog hurtigt hinanden på ryggen. “Hvordan går det? Har Annabelle og Kayla det godt?” spurgte Olivia og hentydede til deres to-årige tvillinger.

Ella smilede, mens hun gik over mod mig, så vi kunne hilse på skift. “De bliver passet derhjemme,” svarede hun, mens vi fik øjenkontakt. “Hej, Harry,” hilste hun og vi gav hinanden et kram. “Hvordan går det med listen?” grinte hun, da hun havde trukket sig væk og fik pludselig alles øjne over mod mig.

Jeg rystede med hovedet, “du finder det nok meget morsomt, hva’?” gav jeg igen og kiggede hen på Livi, der stod med et stort smil om læberne.

“Come on, Harry, du må indrømme, det giver meningen, da det var en liste, der førte os sammen,” sagde Livi til mig og aede mig for sjov på kinden, som var jeg ked af det.

Jeg rullede med øjnene. “Det var noget helt andet at skulle kysse dig en hel måned,” svarede jeg og kyssede hende blødt i panden. “Nu vil du have mig til at gøre mig selv til grin. Det er måske ikke lige sådan jeg havde forestillet mig at tilbringe min december,” fortalte jeg til dem.

Louis afbrød. “Det skal da nok blive sjovt, Harry,” grinede han, og morede sig over, at det ikke var ham, der var blevet tvunget ud i det. “Du kan altid låne vores piger til opgave 3, hvis det skulle være,” foreslog han, hvorefter Ella ihærdigt nikkede med et stort smil. Jeg smilede, og nød at have venner som dem. Selv om den her liste var ret latterlig, hvis man spurgte mig lige nu, så havde de gjort det af den bedste mening. Og de skulle da nok få det sjovt.

Der blev pludselig prikket på mikrofonen fra scenen, og vi fokuserede alle på, hvad der skete. Liam og Clarice havde uden vi havde set det gået derop og stod nu foran alle gæsterne og bød dem velkommen. “Velkommen til dette års julebal hos Tonic FM,” råbte Clarice ind i mikrofonen og alle begyndte at klappe og pifte.

“Vi har et spændende program planlagt for aftenen!” tilføjede Liam bagefter, der som årene var gået, var blevet et kendt ansigt for Tonic FM. “Vi har endda to optrædener af to gode acts, hvis I selv spørger mig,” jokede Liam.

Clarice rystede på hovedet. “Nu skal du ikke være så egoistisk, Liam,” gav hun igen og hentydede til, at vi skulle performe i dag. “One Direction er i huset!” annoncerede hun, mens Liam lavede en lille dans for sig selv. Vi havde i dag holdt pause i snart et år, men da Liam havde spurgt, hvad vi tænkte om at optræde til juleballet, var vi alle enige om, at det ville være det bedste sted at optræde midt i pausen. Det var dog altid en halv mærkelig følelse, når vi optrådte, eftersom Zayn havde forladt bandet. Selv om det var tre år siden nu, kunne jeg godt mærke, at vi engang havde været fem. Nu havde jeg været med, siden vi var tre, men det havde følt så rigtigt, da vi var fem. Men vi havde alle sammen forstået hans beslutning, og jeg måtte indrømme, at det at performe stadig var det samme. Jeg elskede det.

Zayn var dog stadig gode venner med os alle sammen. Dog så vi ham sjældent, da ham og hans kæreste Lana var flyttet til New York og havde bosat sig der. Han skulle være her i aften, men jeg havde endnu ikke fået øje på dem. I så fald ville det være første gang vi så dem efter lang tid.

To timer af juleballet var gået inden jeg fik set mig om. Vi havde lige optrådt sammen på scenen og publikum var gået fuldkommen amok. Vi havde ikke optrådt live i elleve måneder, så det havde været helt ubeskriveligt at stå på scenen og modtage folks jubel og klapsalver. Jeg elskede at stå på scenen og denne oplevelse havde blot fået mig til at savne det. Louis og jeg kom ud fra backstage området og prøvede ihærdigt at finde vores kærester, som vi havde efterladt sammen henne ved baren. Vi skulle dog først kæmpe os igennem et dansegulv, der var i gang med at fyre den af til musikken fra bandet, der bragede i salen. Jeg prøvede at følge Louis så godt jeg kunne, og var heldig ikke at blive væk fra ham. Vi fik endelig mast os ud af mængden og over mod baren, og som jeg havde frygtet, så jeg Olivia drikke endnu et glas alkohol. Hvis jeg ikke tog helt fejl, var hun godt fuld på nuværende tidspunkt.

“Livi, hvad har du nu lavet?” spurgte jeg hende i en seriøs tone, da jeg kom frem til hende. Mens vi havde været på scenen var Clarice kommet til, og hun grinede højlydt.

“Jeg har ikke gjort noget galt, krøltop” sagde hun sløret og dansede helt alene foran mig.

Jeg sukkede højlydt og kiggede hen mod Clarice og Ella. “Undskyld, Harry, men vi drak om kap, og hun troede, at mit vand var alkohol, så hun gik helt amok,” grinte Clarice og vi så alle sammen på Olivia, der hyggede sig med sig selv.

“Krølle, jeg vil danse!” udbrød Livi pludseligt og trak i min arm. “Nu,” bad hun. Jeg rystede på hovedet, og var faktisk overrasket over, hvor meget hun havde drukket. Jeg kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde været så fuld. Hun var jo slet ikke sig selv.

“Olivia,” sagde jeg bestemt og prøvede at få øjenkontakt med hende. “Det sidste du skal, er at danse,” beordrede jeg, og prøvede at få hende til at stå stille.

Jeg hørte Louis grine ved siden af. “Held og lykke med hende,” sagde han, hvorefter jeg sendte ham et irriteret blik.

Olivia hev endnu engang i mit ærme. “Hvorfor vil du ikke danse?” spurgte hun helt bedrøvet og gik helt tæt på mig. “Skal vi ikke danse brudevals?” spurgte hun mig. Forvirret løftede jeg mit øjenbryn og kiggede hen på min venner og tilbage på Olivia. “Kom nu, jeg ved du gerne vil,” prøvede hun og var lige ved at vælte.

“Jeg tror vi skal have hende ned at sidde,” sagde jeg til de andre, der hurtigt hev hende hen til en af barens stole. “Hun snakker om bryllupper nu, den er helt gal,” mumlede jeg og vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere det.

“Harry, jeg vil giftes,” sagde Olivia sløret og tog ud efter en drink ved baren. Jeg tog den hurtigt væk fra hendes greb. Hun kiggede surmulede på mig. “Hvorfor er du så kedelig? Vil du ikke giftes med mig?” begyndte hun og rystede irriteret på hovedet.

“Olivia, jeg tror vi skal tage hjem,” prøvede jeg at få sagt til hende, men hun ville ikke høre på mig. I stedet legede hun med sin hår og kiggede ned mod sine fødder.

Der gik dog kun få sekunder med stilhed, før hun pludselig rejste sig og løb væk fra os. “Grace!” råbte hun af sine lungers fulde kraft, og det gik pludselig op for os andre, at Grace og Niall havde fundet frem til os.

“Wow, hun er da helt væk, hva’” kommenterede Niall, da han kom hen til os andre. Jeg nikkede opgivende.

Grace trak Olivia med hen til os andre og så ud til ikke rigtigt at vidste, hvordan hun skulle håndtere det. Det var flere uger siden vi alle sammen sidst havde set Niall og Grace, bortset jeg så Niall for nogle minutter siden, men Grace og de andre piger havde ikke set hinanden så længe. Grace og Niall havde været i USA fordi Grace havde noget journalistik, hun kun kunne lave derovrefra, men Niall var ikke et sekund i tvivl om, at han skulle med. Det var en af grundene til, at Olivia var så oppe at køre som hun var.

“Jeg tror altså, at jeg bliver nødt til at tage hende hjem,” sukkede jeg og var lidt ærgerlig over, at hun havde ødelagt aftenen for os. “Clarice, har I en bagdør, så jeg kan få hende ud, uden der bliver taget billeder af hende?” spurgte jeg, og vidste, at Livi ville hade hvis der skulle være billeder på nettet i morgen fra nu.

Clarice nikkede. Jeg tog fat om Olivia og brugte alle mine kræfter på at slæbe hende med, så hun ikke kunne løbe væk fra mig. “Harry, jeg vil ikke hjem,” beklagede hun sig og prøvede at stritte imod, men jeg var for stærk.

“Vi skal ikke hjem,” løj jeg og prøvede at finde på noget, jeg kunne sige, så hun ville slappe mere af. “Vi skal til bryllup,” røg det ud af mig, og jeg ville gerne indrømme, det var noget af det dummeste, jeg havde sagt, men til min overraskelse begyndte Olivia frivilligt at følge med.

Clarice åbnede døren for os og straks som den kolde vintervind ramte os, mærkede jeg Olivia beklage sig. Hun prøvede at gå hen ad vejen, men var flere gange ved at falde, så jeg var nødt til at tage hendes stiletter og holde dem. “Harry, jeg fryser,” beklagede hun sig med sine bare fødder mod den kolde jord. Hurtigt tog jeg min blazer af os lagde den over hendes skuldre, så det forhåbentligt hjalp en smule. Hun strittede stadig imod.

“Kom så Olivia, nu skal vi hjem,” fortalte jeg hende og prajede hurtigt en forbikørende taxa. Chaufføren sagde ikke meget, da han nok kunne mærke, hvad der foregik. Vi kom hurtigt hjem til vores lejlighed, og det var ikke nogen let mission at få Olivia med op ad trapperne. Hun beklagede sig hele vejen op, men da jeg endelig kunne åbne døren, og hun smed sig i vores seng, kunne jeg ånde ud. Det var lidt lettere at tage hendes tøj af, som jeg straks begyndte på, så hun kunne komme i seng. Først tog jeg min blazer og smed i gangen, hvorefter jeg begyndte at prøve at få hendes kjole af hende. Hun var meget træt og hjalp slet ikke, men det lykkedes mig dog, uden jeg kunne forstå det at få kjolen af hende. Det var dog pludselig som om hun vågnede, og uden jeg kunne nå at reagere løb hun ud på toilettet. Bekymret fulgte jeg efter hende, men hun var allerede i gang med at kaste op, da jeg nåede derud. Jeg skyndte mig at tage fat i hendes hår og fjerne det fra hendes toilet, mens jeg blidt aede hende på ryggen.

Der gik henad et minut, før hun følte hun kunne rejse sig. Jeg spottede straks, hvor hvid i ansigtet hun var, og sørgede for at tage fat om hende og pressede hende ind mod mig. “Jeg er her, bare rolig,” hviskede jeg ind i hendes øre.

“Det ved jeg Harry, jeg har det meget bedre nu,” hørte jeg hende sige, men jeg sørgede stadig for at holde fast om hende. Jeg ville aldrig lade hende gå, aldrig nogen sinde, som jeg havde overvejet dengang i 2015. Jeg var sikker nu. Hun var den eneste for mig, selv når hun brækkede sig ud over det hele og var skrøbelig. Jeg passede på hende.

 

****

Så blev det den 1. december og I fik her et surprisekapitel! :-) Jeg håber, at I kunne lide det og vi blev mindet om WOW. Næste kapitel kommer som sagt på søndag, den 2. søndag i advent klokken 14:00!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...