A secret lovestory.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2015
  • Opdateret: 7 jun. 2015
  • Status: Igang
Chloe er 15 år, og ramt af en meget svær depression. Da hun fik den konstateret, havde hun allerede gået hjemme i et halvt år. Et halvt år efter hun fik den konstateret, begyndte hun så småt på nogen få timer i skolen. Den første dag hun starter i skole, kommer en meget meget sød vikar ind i klasselokalet.
Hvordan er livet som en 15 årig, depressionsramt pige, som lige er startet i skole efter et års fravær og som oven i købet også bliver håbløst forelsket i den søde vikar?
Læs med, og få svar på det!!


HARRY ER IKKE KENDT

5Likes
0Kommentarer
156Visninger

1. Deprimeret

Jeg vidste godt at dagen ville komme. Jeg sidder i skrædderstilling i min seng, og kigger ud af vinduet. Det regner. Det bliver det heller ikke en skid bedre af. Hvis solen bare havde skinnet en smule. ”Chloe, kom nu!”. Det er min mor. Hun har altid så travlt. Det er i dag mit 5. lægebesøg på en uge (velkommen til min verden). Der er bare noget specielt over denne gang. Det er i dag jeg skal have svar på om jeg virkelig er deprimeret. Min mor kommer brasende ind på mit værelse, og jeg får et lille chok. ”Kom så skat, det skal nok gå det hele”. Bullshit. Selvfølgelig går det ikke. Jeg har ikke været i skole og jeg har ikke været sammen med venner i et halvt år. Konklusionen er egentlig at jeg har brugt det sidste halve år på at se på piger på Tumblr der har et perfekt liv, sovet, spist, gået ture og grædt.

Min mor tager mig i hånden og hiver mig med ud ad døren. Jeg når ikke engang at tage min jakke ordentligt på.

 

Vi har nu siddet i venteværelset i 20 minutter. Min mor har snakket uafbrudt til mig, men jeg har egentlig ikke rigtig hørt efter. Det eneste jeg har hørt er det sædvanlige ”det hele skal nok gå”. Hold kæft hvor er jeg træt af at høre på det, men jeg dømmer ikke min mor. Hun har været hjemme hos mig i et halvt år nu og hun er så stærk. ”Chloe Grundal”. Det er min læge. Hun snakker så roligt. Det er som om alting bare går langsommere for hende. Jeg har ret svært ved at koncentrere mig under samtalen med lægen. Det er egentlig også mest min mor hun snakker med.  Dog hører jeg de 4 værste ord jeg nogensinde kunne høre. ”Du har en depression”. Jeg vidste det jo egentlig godt, men alligevel gør det bare så ondt. Det er som om, at der samler sig en kæmpestor knude i min mave, som bare vokser. Jeg mærker en tåre, men skynder mig at tørre den væk igen. Min mor nusser mig i håret. Det gør hun altid når jeg er ked af det. Da lægen bliver færdig med at snakke, stikker hun en bøtte piller i hånden på mig. Jeg regner med at min mor har fået styr på hvornår jeg skal tage dem.

 

Da lægen åbner døren for mig, ser jeg den smukkeste dreng jeg længe har set. Han er virkelig smuk. Han har stort, krøllet hår og han smiler bredt til mig. Jeg kigger ned i jorden og løber nærmest ud i bilen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...