Firkløveren 1

Prikkede drømme

Olivia er en 12-årig pige med tre gode veninder: Molly, Klara og Camille.
Olivia er enebarn og hun bor hos hendes far da hendes mor arbejder i udlandet. De bor på en gård med mange dyr. Olivia har tidligere kunne ride på hendes shetlands pony Alfred, men han er desværre blevet for lille. Så hun savner en hest at ride da hendes far ikke har råd til at hun kan gå på rideskolen. Hendes ene veninde Molly har for nylig fået en ny hest ved navn Yoyo. En dag Molly ikke er hjemme får Olivia lov til at prøve Yoyo som ingen andre kan styre....


OBS du kan godt læse den selvom du ikke kender til hesteverdnen.

0Likes
0Kommentarer
603Visninger
AA

3. Børnelokkeren

Da skolen endelig var ovre efter er par lange matematik timer tog jeg med Molly hjem, jeg skulle nemlig se den nye hest. Vi kunne lige akkurat nå bussen inden den kørte. Molly tjekkede sin mobil og viste mig sjove videoer på youtube på vejen hjem. 
Da vi kom ud på rideskolen, stod en mand med en hest i et longe tov, imens han kæmpede for at hesten ikke løb væk fra ham. De træk begge i hver sin ende af torvet og ingen ville give sig! Hesten havde små sorte, markerede pletter, skræmte øjne og så var den en 1'er pony størrelse, omkring 140 cm måske? Også lignede den Pippis hest på en prik!
"Hvad sker der med Yoyo!? Ben" råbte Molly forskrækket til manden. Manden som hed Ben tog endelig longen af hesten og lod den løbe frit. "Han er helt ustyrlig Molly! Alle har prøvet kræfter med ham selv Elliot kunne ikke! Og Elliot, han er ellers virkelig stærk som du sikkert ved" sukkede Ben. "Jeg forstår det ikke! Han var SÅ artig, da jeg prøvede ham!" Sukkede Molly, jeg kunne dog høre på hendes stemme at hun var ked af at ingen kunne styre hendes nye, smukke hest. "Du bliver altså nødt til at sælge den pippi krikke!" Grinte Elliot med sit underlige grin over fra døren ind til stuehuset. Elliot var Mollys fem år ældre bror som ikke kunne lide dyr, men computerspil i stedet. Han holdte også af at løbe lange ture rundt på markerne, drille sin søster og spise pizza sammen med hans venner. Han havde lyst pjusket hår, hvor pandehåret var en smule længere så han næsten fik det i øjnene. Han havde smukke brune øjne, og i udseendet mindede han om sin søster. "Ti stille! Og skrid din idiot!" Skreg Molly efter ham. Hun havde tårer i øjenkrogen da hun tog fat i min arm og hviskede: "kom med" hvorefter hun gik ind på banen og prøvede at indfange Yoyo; hendes nye hest.
Vi brugte en time på at indfange Yoyo. Da han endelig stod i sin boks. Løb vi op på Mollys værelse og så tv. Hendes rare mor kom med et fad med frugt, knækbrød og lidt saftevand til os. Vi så en heste film fra Disney, det blev vi aldrig for gamle til. Dvd'en var ridset et par steder i tidens løb så der var mange scener vi ikke fik med. Det var også ligemeget for vi kunne næsten hver en replik i filmen. Filmen handlede om en vildhest som kommer ud for en masse spændene ting. Da filmen var slut sagde ingen af os noget i lang tid. 
"Er du okay?" Spurgte jeg Molly for at bryde tavsheden. "Ja, jeg har det fint" snerrede Molly. Heldigvis kaldte hendes mor og sagde at min far sagde at jeg skulle hjem nu. "Hej Hej søde, vi ses i morgen" sagde jeg nervøst, "undskyld det var ik' min mening at gøre dig ked af det, jeg er bare så vred på Elliot!" Sagde Molly undskyldende. Jeg krammede hende og gik ned af trappen. "Det var dejligt at få besøg af dig, Olivia. Kom endelig en anden gang!" Sagde hendes mor i mens jeg lynede min jakke og tog mine slidte kondisko på. "I lige måde da!" Sagde jeg og åbnede den gamle træ dør ud til gårdspladsen. Jeg løb ned til busstoppestedet og da jeg kom derned var min puls helt oppe i halsen. Jeg kiggede ned af vejen og så at bussen lige var kørt forbi og at den allerede var et godt stykke nede af vejen "pis!" Udbrød jeg for mig selv. Jeg begyndte at gå hjem for jeg havde intet andet valg end at gå hjem eller vente en time på den næste bus. Jeg bandede for mig selv i mens jeg gik hjem. Jeg nåede ud til den lille smalle asfaltvej hvor få biler nu og her kørte forbi. Det var ved at blive mørkt, solen var dog stadig fremme. "Hva' så lille ven! Skal du ikke have et lift?" Spurgte en mand med brune skægstuber og en smule tyndt brunt hår på hovedet som i sin bil var kørt op på siden af mig. "Nej tak" skyndte jeg mig at sige hvorefter jeg løb så hurtigt jeg kunne væk fra ham. Mit hjerte dunkede helt oppe i halsen, for jeg vidste udemærket hvem han var. Han var den omtalte børnelokker! Jeg var snart ovre ved Camille, så min plan var at smutte ind der. Manden var ved at overhele mig! Jeg løb hurtigere og hurtigere hen af stien. Endelig nåede jeg hen til Camilles hus. Jeg skyndte mig op ad trapperne hvorefter jeg styrtede ind i huset. Jeg havde ikke tid til at banke på! "Olivia! Sikke en overaskelse. Hvad er der sket?" Spurgte Camille undrende i det hun kom til syne i gangen. "Børn.....e...lok...er" stønnede jeg, i mens jeg prøvede at få pusten. "Slap af, Olivia" sagde Camille afslappet i mens hun lagde hendes to hænder på mine skuldre. Der gik et stykke tid før jeg igen fik pusten også sagde jeg: "jeg blev forfulgt af en børnelokker!"  Jeg begyndte næsten at græde ved tanken om børnelokkeren. "Kom, min far kører dig hjem" sagde Camille og tog fat i min arm og trak mig med. 
Da jeg lidt senere sad ude i Bilen smilede jeg taknemligt til Camilles far. Hendes far var SÅ venlig! Han arbejde som lærer i karateklubben hvor Klaras lillebror; Anton gik. Jeg sagde ikke noget på vejen hjem. Det var jeg for genert til, især når Camille ikke var her. Camilles far stoppede bilen ved gården, hvor jeg boede; motoren var dog stadig tændt. Jeg vinkede taknemligt til Camilles far da han kørte ned af grusvejen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...