Holding On and Letting Go | Harry Styles & Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2015
  • Opdateret: 14 jun. 2016
  • Status: Færdig
Grace Lancaster havde altid fået fortalt historier af sin mor om nattens ukendte dæmoner, men hun havde altid vidst, at det blot var hendes mor, der havde en forskruet tankegang. Hvad der skulle have været en normal fest om aftenen for Grace, endte op med at være hendes værste mareridt. Tingene bliver drejet hundredefirs grader rundt, da hun støder på Harry og hans bror Niall, og hun tvivler pludselig på den verden, som hun havde kendt i atten år. Hemmelighederne bliver til flere og flere - ligeså vokser løgnene. Og i en verden, hvor man ikke længere kan skelne mellem rigtigt eller forkert, bliver Grace ét med nattens skygger. | Harry og Niall er ikke kendte i historien. Mit bidrag til fandom konkurrencen med fandommen "One Direction".

38Likes
22Kommentarer
8011Visninger
AA

12. "The Shadow Queen"

Graces synsvinkel

På én enkelt dag var jeg blevet til en del af skyggerne, mistet alt jeg ejede af selvkontrol og så mig selv dræbe den første person, jeg satte tænderne i. Jeg havde mistet den person, jeg var, og jeg så mig selv træde et skridt tættere på at blive dronningen af skyggerne.

Indtil han trådte til.

 

6 timer tidligere

”Du er på vej til at blive en vampyr-dæmon, Grace.” Harrys ord ramte mig hårdt, og slog mig omkuld. Vampyr-dæmon? Det var ikke muligt. Jeg kunne ikke være en af dem. Det var aldrig planen. Aldrig. Jeg prøvede at fokusere på Harry, men jeg kunne ikke.

 Jeg følte en stor trang til at græde og lade alle følelserne slippe ud, men samtidig havde jeg en opbyggende vrede inden i mig. Had mod Niall. Ude i skoven et par dage siden, sagde han, at jeg kunne blive en del af skyggerne - skyggernes dronning. Og nu havde han gjort dette mod mig?

”Grace, hvad end du føler lige nu, hold fast i det. Hold fast i dine følelser,” sagde Harry og prøvede at få min opmærksomhed. Men jeg lyttede ikke. Jeg kiggede over mod Melanie, der stod i hjørnet, frygtfuld.

”Jeg bliver nødt til at finde, Niall,” lagde jeg ud. ”Han har ødelagt alt for mig. Og for Melanie. I kom til byen, min bror døde… jeg er blevet til dette? Det er nok nu! Han kan ikke leve længere.” Jeg fokuserede på mine følelser, alle de følelser jeg havde inden i mig, og det var mit had mod Niall.

Jeg fik mig stablet op på to ben, og ligeledes gjorde Harry. Han rystede på hovedet, og så på mig. ”Grace, du kan ikke dræbe ham, okay?” Hans stemme virkede ligegyldig for mig.

”Hvorfor ikke?” Jeg hævede mit toneleje. ”Gør det mig til at en dårlig person? Jeg ved det ikke…” Min stemme virkede lige pludselig tvivlende. Var det her det rigtige, alt det her had? ”Jeg kan ikke, jeg kan ikke!” Mit stemme skælvede, og tårerne kom langsomt frem i mine øjne. Én efter en gled de ned langs min kind. Jeg faldt ned på mine knæ, og tårerne blev kraftigere. ”Jeg kan ikke,” fik jeg sagt mellem mine gråd.

Harry satte sig på knæ foran mig igen, og kiggede på mig. Han lagde en hånd på min kind, og prøvede at fjerne nogle af mine tårer. ”Rolig, Grace. Rolig,” sagde han med sin mest beroligende stemme. ”Alt skal nok blive okay,” forsikrede han mig, men det fik mig blot til at svare ham igen.

”Alt skal nok blive okay?” Mit gråd forsvandt langsomt. Jeg var på en rutsjebane, og mine humørsvingninger var vilde. Jeg fik mast et lille hæst grin ind. ”Det er ikke okay, Harry!” Jeg hævede min stemme igen. ”Jeg er en vampyr-dæmon, Matthew er død!”

Han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Jeg kunne ikke styre mine følelser. Og i samme øjeblik kom jeg i tanker om, at en vampyr-dæmon kunne slukke for ens følelser. Slukke for det hele. Slukke for smerten der fyldte i hele min krop. Jeg kunne ikke klare det længere, og det virkede som den mest simple løsning.

Igen kom jeg op på mine to ben, tørrede mine tårer væk. Jeg kiggede over mod Melanie en sidste gang og tilbage på Harry. Jeg fugtede mine læber, og tog en dyb indånding. Jeg gik over mod udgangen af huset, åbnede døren, og da den dør lukkede, lukkede jeg ligeledes for mine følelser.

 

Jeg fandt mig selv ude i skoven et par timer senere. Rastløst gik jeg rundt derude, ledte efter et bytte. Længere henne fik jeg øje på en ældre person med et kamera i hånden. Han fotograferede de små fugle, der sang i træet. Han havde sikkert en familie, en kone og børn han kunne vende hjem til, men det sagde mig intet. Intet.

Jeg trådte nærmere på ham, og hostede en enkelt gang. ”Undskyld mig? Jeg er faret vild, og jeg har brug for at ringe hjem. Kan jeg måske låne en mobil, hvis du har en?” Jeg prøvede med mit bedste skuespil at overbevise ham om, at jeg havde brug for mobilen, selvom jeg absolut ikke havde.

Han nikkede ganske kort. ”Men hvad laver en ung pige som dig ude i skoven, så tæt på aftenen? Er du ikke bange?” Han kiggede på mig med et lille smil, og rodede efter hans mobil.

”Bange? Det er mere dig, du burde være bange,” sagde jeg koldt og lod mine øjne blive kulsorte. Mine tænder kom frem, og angsten i hans ansigt var ikke til at tage fejl af. Jeg gik tættere på ham, og fastholdt mine øjne mod ham. Mørket skyllede langsomt ind over himlen, og i samme øjeblik satte jeg mine tænder i hans hals ved pulsen. Blodet fyldte min mund, og jeg sank det frivilligt denne gang.

Jeg tømte ham langsomt for liv. Normalt ville det have sagt mig noget, men denne gang gjorde jeg det med glæde. Alt var anderledes. Hans krop landede på jorden, da jeg gav slip, og jeg følte mig langsomt stærkere end før.

”Stop Grace! Det her er ikke dig, og du ved det!” råbte en stemme bag mig. Jeg vendte mig langsomt om velvidende, at min mund var fyldt med blod omkring. Jeg så Melanies ansigt, der var fyldt af skuffelse. Harry viste sit ansigt bag hende.

”Du bliver nødt til at stoppe nu, Grace. Du kan ikke føle det nu, men hvis du vælger at slå dine følelser til igen, så vil du føle det hele. Du vil føle hans smerte. Du tog hans liv, og nu har du det med dig resten af dit liv, hvilket er for evigt. Kom nu, du er bedre end det her,” sagde Harry. Selvom jeg prøvede at lytte til hans ord, kom det ikke ind til mig. Det sagde mig intet.

Jeg grinte lidt af dem begge. ”Du gjorde mig til det her, Harry? Den dag du valgte at træde ind i denne her by, møde mig… Du vidste godt, hvad der ventede mig. Hvorfor ikke bare acceptere det allerede?” Min stemme var beslutsom. Det her var en del af mig nu. Om jeg ønskede det eller ej, så var det denne her person, jeg var blevet til.

”Du er bedre end det her, Grace. Det ved du godt,” sagde Harry for en sidste gang. ”Tænk på Matthew. Han ville ønske det her for dig. Ville han have en søster, der ikke føler noget?” Harrys ord ramte mig langsomt, men jeg kæmpede for at holde mine følelser ude. ”Dine forældre. Vil de have en datter, der er ligeglad med dem? Der ikke gider dem?” Han prøvede at trænge ind til mig, og det virkede langsomt.

”Stop Harry, stop!” råbte jeg. “Jeg kan ikke føle igen. Jeg kan ikke,” skreg jeg i foragt. Jeg kunne ikke lukke mine følelser ind. Igen.

Han sukkede langsomt, men trådte tættere på mig. ”Hvis du ikke føler noget, Grace, bare noget… Mister du mig for evigt. Hvad end jeg har betydet for dig i denne korte tid, hold fast i det.” Hans hånd strejfede kort min kind, og hans grønne øjne borede sig ind i mine øjne.

Han kiggede på mig en sidste gang indtil, han valgte at gå forbi mig, og forsætte ud i den mørke skov. Melanie gik den anden vej, og pludselig stod jeg alene i den mørke skov. Kæmpede for at holde følelser ude, der trængte ivrigt på.

Men jeg kunne ikke. Mine ben løb i samme retning af Harry i den fart, jeg nu kunne løbe i. Jeg mødte ham langt om længe, og han vendte sig om, da han hørte mig. Jeg stod et par skridt væk fra ham, og trådte langsomt tættere på ham. Til sidst ramte mine læber ham igen. Der hvor de tilhørte. Jeg kunne ikke modstå ham. Han var kommet under huden på mig.

Han trak sig langsomt fra mig. ”Hvorfor gjorde du det?” spurgte han om med en hæs stemme.

”Fordi jeg elsker dig.”

 

Grace var da vist lige ude på en lang rutsjebane tur? Yes, yes.

Kun et kapitel tilbage, venner! Det slutter med et brag.

xoxo, Sia

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...