Holding On and Letting Go | Harry Styles & Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2015
  • Opdateret: 14 jun. 2016
  • Status: Færdig
Grace Lancaster havde altid fået fortalt historier af sin mor om nattens ukendte dæmoner, men hun havde altid vidst, at det blot var hendes mor, der havde en forskruet tankegang. Hvad der skulle have været en normal fest om aftenen for Grace, endte op med at være hendes værste mareridt. Tingene bliver drejet hundredefirs grader rundt, da hun støder på Harry og hans bror Niall, og hun tvivler pludselig på den verden, som hun havde kendt i atten år. Hemmelighederne bliver til flere og flere - ligeså vokser løgnene. Og i en verden, hvor man ikke længere kan skelne mellem rigtigt eller forkert, bliver Grace ét med nattens skygger. | Harry og Niall er ikke kendte i historien. Mit bidrag til fandom konkurrencen med fandommen "One Direction".

38Likes
22Kommentarer
8002Visninger
AA

11. "Live and Let Die"

Graces synsvinkel

Jeg vidste ikke helt præcis, hvad der skete eller hvad, der skulle ske. Niall havde fortalt, at Silas’ håndlangere skulle komme efter mig, fordi jeg var kuren til hans død. Men hvem har sådan et stort ønske til ens død? Det gav absolut ingen mening. Men det der heller ikke gav nogen mening, var, at de ikke var dukket op endnu.

Udmattet og træt rejste jeg mig op, for at gå ud og holde vagt sammen med Harry. Måske havde han ikke lyst til at holde vagt med mig, men jeg kunne idet mindste hjælpe til, siden det var mig, de prøvede at beskytte. De beskyttede mig, selvom jeg aldrig nogensinde havde sagt, at de skulle. Jeg satte liv på spil, deres liv… Jeg ønskede ikke, at nogle skulle dø.

”Hey,” sagde jeg lavt for at annoncere til Harry, at jeg var her. Han kiggede hen mod mig med et intetsigende blik. ”Stadig sur på mig?” Jeg hævede mit øjenbryn, og fastholdt mit blik på ham. Han kunne virkelig godt begynde at give mig nogle ordentlige svar.

Han rettede blikket ud mod skoven igen. ”Jeg har ikke på noget tidspunkt været sur på dig, Grace,” sagde han med en lav men beslutsom stemme.

Jeg kiggede lidt forvirret på ham, og prøvede at fange hans øjenkontakt. ”Hvad kalder du det så?” Min stemme var præget af en fortabthed. Jeg følte mig håbløs omkring Harry. Han havde virkelig humørsvingninger konstant. ”Det kan godt være, at du kan glemme det, som vi havde, men det kan jeg ikke, Harry. Jeg lukkede dig ind i mit liv hurtigt. Forvent ikke, at jeg lukker dig ud ligeså hurtigt igen.”

Han kiggede endelig på mig. ”Det er der heller ingen, der beder dig om, Grace, okay? Kan du ikke bare lade det ligge? Der er vigtigere ting lige nu.” Hans stemme virkede træt, men han havde også holdt vagt næsten hele natten, og morgensolen var ved at titte frem nu.

”Vigtigere ting? Såsom at vente på de håndlangere, der aldrig dukker op?” sagde jeg med en flabet stemme. Vi blev nødt til at den her nu. ”Der er noget, jeg er nødt til at sige det. Det bliver jeg nødt til. Jeg nåede ikke at sige det til Matthew, før han bliver taget fra mig. Hvis der sker noget med dig i løbet af i dag, så skal du vide…” Jeg gik lidt i stå midt i min sætning, for jeg vidste ikke selv, hvor den førte hen. ”Tak. Tak for alt, Harry. Jeg mener det. Du har hjulpet mig mere end nogen anden nogensinde har gjort.” Og jeg kan virkelig godt lide dig. Jeg tilføjede selvfølgelig ikke den sidste sætning, for løbet var kørt. Han havde lukket mig af. Men alligevel var der noget, der ændrede i hans blik.

Før jeg vidste af det, havde han lagt sit våben på jorden, trådt et skridt tættere på mig, og vores læber ramte efterfølgende hinanden i et blødt og følelsesmæssigt kys. Et kys der havde været langt ventet. Mine fingre fandt frem til hans nakke, og han lagde hans hænder omkring min lænd.

Det varede et par få sekunder indtil, at hoveddøren blev åbnet indefra. Vi begge gik hurtigt fra hinanden, og i døren stod Niall, der ikke helt vidste, hvad han skulle sige til situationen. Han fugtede sine læber kort, og jeg følte straks en dårlig smag i munden. Hvorfor vidste jeg ikke, for der var jo intet forkert i det, der var sket.

”Hvis I har tid, kommer I så ikke lige ind i stuen? Vi har nogen nyheder,” sagde Niall med en stemme, der ikke lød begejstret. Harry og jeg nikkede blot, og fulgte efter ham. Der var hundrede procent en akavet stemning, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre ved det, så jeg satte mig ved siden af Melanie.

”Okay, hør her. De angriber kun på fuldmåner, siden det er der, at de er stærkest. Og hvornår er der så fuldmåne næste gang? I aften,” sagde Melanie, der virkelig havde læst op på lektierne. ”Jeg lavede lidt research på nettet, og det viser, at hvis Silas dør… Dør alle vampyrer og dæmoner med ham. Altså dem han har omvendt. Ikke Harry og Niall. Men det er stadig en del, der vil dø, hvis Silas dør. Derfor er der nogle, der vil sørge for, at han ikke dør…” fortalte hun, men det var som om, at hun ikke fortalte det hele. Og jeg havde ret.

Men det var ikke Melanie, der fortalte færdig, Niall overtog. ”De vil dræbe dig, Grace. Og den eneste udvej der er at gøre dig til en af os, for når de kommer og tro mig, de vil komme, så vil de gå målrettet efter dig. Men de vil ikke dræbe dig, hvis du er en af os, for så snart du er det, så kan Silas ikke bruge dig.”

Jeg overvejede mine muligheder, men jeg havde ikke mange. ”Men hvis jeg bliver til en af jer… Jeg vil miste mit liv,” sagde jeg med en sammenknebet mund. Det kunne jeg umuligt.

”Og det er derfor, at det ikke sker. Lige meget hvor mange, der kommer, så klarer vi dem. Det kan vi sagtens,” fastgjorde Harry. For en gangs skyld var han på min side, hvilket fik mig til at smile en anelse.

”Det er ikke en mulighed,” sagde Niall fastbesluttet, og rev fat i mig. Han hev mig hurtigt over i den anden side af stuen, bed hul i hans håndled, så blodet langsomt begyndte at flyde ud. Han maste håndledet mod min mund, og tvang mig til at drikke blodet fra hans håndled. Min mund blev fyldt, og jeg havde ingen mulighed udover at synke det. Da Niall var sikker på, at jeg havde drukket noget af hans blod, blev alt sort for mine øjne, og jeg husker ikke, hvad der skete efterfølgende. Det sidste jeg hørte, var Melanies skrig.

 

Jeg vågnede op, og følte, at jeg ikke havde nogen luft i mig. Jeg hev efter vejret, og prøvede at fokusere på menneskerne omkring mig. Jeg vidste ikke, hvad der var sket. Jeg havde ingen tidsfornemmelse. Mine fingre rystede, hele min krop rystede.

”Grace!” Harry kom løbende mod mig, og satte sig ned ved siden af mig. Han kiggede mig i øjnene, og han så ikke vitterlig begejstret ud. ”Hvordan har du det?” spurgte han med en lav stemme, men det føltes som om, at han råbte det ind i mit øre.

”Jeg… hvad skete der?” Jeg kiggede på ham med et forvirret blik, men da jeg ramte mit eget spejlbillede i spejlet, der var overfor mig, kunne jeg ikke tro mine egne øjne. Mine øjne var kulsorte.

Harry sukkede. ”Du er på vej til at blive en vampyr-dæmon, Grace.”

 

Grace er blevet til en vampyr/dæmon? Takket være Niall... Han bliver

nok ikke lige populær fremover. Der er kun to kapitler tilbage venner!

xoxo, Sia

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...