Holding On and Letting Go | Harry Styles & Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2015
  • Opdateret: 14 jun. 2016
  • Status: Færdig
Grace Lancaster havde altid fået fortalt historier af sin mor om nattens ukendte dæmoner, men hun havde altid vidst, at det blot var hendes mor, der havde en forskruet tankegang. Hvad der skulle have været en normal fest om aftenen for Grace, endte op med at være hendes værste mareridt. Tingene bliver drejet hundredefirs grader rundt, da hun støder på Harry og hans bror Niall, og hun tvivler pludselig på den verden, som hun havde kendt i atten år. Hemmelighederne bliver til flere og flere - ligeså vokser løgnene. Og i en verden, hvor man ikke længere kan skelne mellem rigtigt eller forkert, bliver Grace ét med nattens skygger. | Harry og Niall er ikke kendte i historien. Mit bidrag til fandom konkurrencen med fandommen "One Direction".

38Likes
22Kommentarer
8004Visninger
AA

9. "I'm Thinking of You All the While"

Graces synsvinkel

Jeg stak et par øreringe i mine huller i ørerne for at forsøge at se mere præsentabel ud og se ud som om, at jeg havde alt under kontrol. Men det havde jeg ikke. Langt fra. Jeg var få sekunder fra at bryde sammen og tanken om, at jeg skulle begrave min bro om få timer, gjorde ikke situationen bedre. Jeg sukkede, og besluttede, at jeg ikke ville gøre mere ud af mig selv. Den sorte kjole, de sorte højhælede sko og makeuppen skjulte alligevel min angst.

Den sidste uge havde været forfærdelig. Jeg har mødt Harry og Niall, min verden var blevet drejet rundt, og jeg kunne ikke længere se forskellen mellem godt og ondt. De to brødre var kommet tæt ind på mig, og havde introduceret mig til en hel ny og anderledes verden. En verden jeg ville ønske, at jeg kunne glemme. Men det kunne jeg ikke. Med alt hvad der var sket… Jeg fandt det lige pludselig normalt, at jeg omgik vampyrer eller dæmoner - hvad end de nu kaldte sig selv. Men jeg havde svært ved at rumme det hele i mit hoved. Alt.

Et bank på døren fik mig til at vende mig mod døren. Harry stak forsigtigt sit ansigt ind, og smilede forsigtigt til mig. Han anede ikke, hvordan jeg havde det med ham. Jeg anede det heller ikke selv. Siden min bror gik bort - blev dræbt - var han der for mig, som ingen andre nogensinde havde været. Han kendte mig knap og nap, men han var der for mig… beskyttede mig. Og ud af det blå ændrede han sig fuldkommen. Han blev til en anden og anderledes person. Mørk.

”Er du okay?” spurgte han med en forsigtig tone. Han havde stillet mig spørgsmålet utallige gange, men alligevel vidste jeg aldrig, hvad jeg skulle svare. Han kiggede på mig med et sørgmodigt blik. Han fornemmede, at tankerne fløj til venstre og højre i mit hoved.

Jeg tog mig sammen til af svare, men der kom ingen lyd ud. I stedet for at forsøge at få et ord ud, når jeg tydeligvis ikke var i stand til det, så jeg rystede blot på hovedet. Jeg var ikke okay, og jeg havde ikke været det i den sidste uges tid. Harry gik tættere på mig med forsigtige skridt. Han virkede så… forsigtig. Som om han var bange for at røre mig eller knuse mig, fordi jeg var lavet af glas.

Men alligevel lagde han sine arme omkring mig, og trak mig ind i et kram. I hans arme fandt jeg tryghed. En tryghed jeg havde manglet. ”Jeg er ked af det, Grace. Jeg ved godt, at du beskylder os for det hele, og det har du ret til. Okay?” Han forsøgte at undskylde, men jeg havde brug for en bedre undskyldning end denne. Derfor rev jeg mig forsigtigt ud af hans arme.

”Jeg kan ikke, Harry.” Jeg fugtede mine læber, og fjernede tårerne langsomt fra mine øjne. ”I starten af denne uge var du det bedste for mig nogensinde, men nu? Du behandlede mig forfærdeligt i går, Harry. Du opførte dig som Niall, og pludselig var Niall den søde. Hvad skete der?” Jeg var nødt til at finde sammenhængen i det hele, for det gav ingen mening.

Harry sukkede. ”Jeg ved godt, at jeg var anderledes i går, men Grace du bliver nødt til at forstå det. Jeg forsøger at beskytte dig. Du bliver nødt til at stole på mig.” Hans ord gav ikke vitterlig meget mening, for hvis han prøvede at beskytte mig, hvorfor ville han så behandle mig sådan? Hvorfor? Jeg manglede svar.

”Beskytte mig? Så det er derfor, at du valgte at være en nar overfor mig? Jeg har ikke tid til det her, Harry. Hvis du skal beskytte mig og være sådan der samtidig? Så vil jeg ikke reddes.” Det hele røg ud af mig i en lang snøre.

Harry kiggede på mig, og han vidste godt, at han havde mistet min tillid. ”Jeg beskytter dig, Grace, og hvis jeg bliver nødt til at være den der udfører de dårlige ting, gør de dårlige ting, for at du bliver beskyttet Grace, så er det dét, jeg gør. Har du aldrig overvejet, om jeg måske beskytter dig fra mig?” Han hævede sit øjenbryn, og lukkede munden på mig. ”Jeg kom forkert ind på dig, lod mine følelser komme i vejen.”

Jeg nikkede. ”Hvem sagde følelser nogensinde var indblandet? Det var dig selv, der var skyld i det, Harry. Jeg havde intet for dig.” Ordene fløj ud af munden på mig, og Harry stod tilbage som en lille pind, som et lille vindpust kunne vælte.

”Du er løgneren her, Grace.” Han kiggede på mig en sidste gang, og forsvandt ud af døren efterfølgende. Jeg stod tilbage med en grim smag i munden.

 

”Vi er samlet i dag for at ære Matthew Lancaster. Han var en ung dreng, der blev taget fra os i en alt for tidlig alder,” prædikerede præsten. Jeg havde svært ved at koncentrere mig. Det hele virkede som en dårlig drøm, som jeg ville vågne op fra om et par minutter. Jeg skulle bare nive mig selv, og det hele ville være ovre.

Mit blik fløj ud over menneskesamlingen. Mange var støttet op for at sige farvel til Matthew en sidste gang. Men Harry var ikke til at finde blandt alle menneskerne. Jeg fortrød hvad jeg havde sagt til ham tidligere. Det var ikke fair, for det var en løgn, og det vidste vi begge. Jeg sagde det kun for at såre ham.

En hånd placerede sig på min lænd, og jeg kiggede til siden, hvor jeg blev mødt at Nialls ansigt. Jeg havde fuldstændig glemt ham i løbet af dagen. Han havde ændret sig. Pludselig var han den gode bror, facaden var væk. Men det virkede samtidig som ét stort skuespil, som jeg ikke kunne gennemskue. Jeg sendte dog et lille smil for at vise min taknemmelighed for, at han var dukket op.

Mine fingre rystede, da kisten blev sænket ned i jorden. Rosen jeg stod med i hånden, blev smidt oven på kisten samtidig med, at jeg sagde mit sidste farvel. Tårerne gled ned af kinderne, og jeg klemte min mors hånd. Min far stod på den anden side af mig, lagde en arm og min skulder. Klumpen i min hals blev større og større. Mit forhold til min bror havde været dårligt det sidste stykke tid, men i sidste ende var han stadig bror. En person jeg var vokset op med. En der altid havde været der for mig.

 

Menneskerne var så småt begyndt at forsvinde fra vores hus, da klokken var omkring fire om eftermiddagen. Vi havde lavet en lille sammenkomst i vores hus for de tætteste, så vi kunne sige ordentlig farvel.

Niall viste sit ansigt, og nikkede mig over mod ham. ”Du bliver nødt til at komme med mig, Grace,” sagde han insisterende, da jeg kom tættere på ham. Jeg nikkede kort, og fulgte efter ham. Da vi var ovenpå på mit værelse alene, kiggede han på mig med et alvorligt blik. ”Vi bliver nødt til at få dig væk herfra. De er her.”

Hans ord fik mig til at rynke med øjenbrynene. ”De er her? Hvem er de overhovedet? Jeg bliver nødt til at få svar på det, Niall.” De snakkede så meget om dem og de, men jeg vidste ikke, hvem de var. Kun at de ikke var gode nyheder.

Niall åbnede munden, og fortalte, hvad han vidste: ”De er en slags håndlangere for Silas, og de kommer efter dig. Silas er jordens farligste vampyr slash dæmon, og han er muligvis på vej efter dig. De vil have dig, fordi du er… Du er kuren til hans død.”

 

Et nyt kapitel? WHAT? Ja, jeg prøver at skrive historien færdig, 

så hvis I ikke kan huske historien rigtig... don't worry, det kunne jeg heller

ikke helt, men jeg prøver lidt at få opsummeret det, der er sket i de forrige kapitler

i dette kapitel. Jeg håber, at I stadig vil læse med, selvom det er længe siden sidst!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...