Invaders of the Star Space

Læs første kapitel, for at få en idé om, hvad den handler om (:
Grunden til den er let anstødelig, vil man se længere inde i historien.

1Likes
2Kommentarer
374Visninger
AA

2. Chapter one

D. 24/12-2031 06.57 satte Mika sig på gulvet i det sidste store rumskib og lagde transportburet, med katten i, og sportstasken, med hans nødvendigheder i, ned på gulvet. Han var bange for at vække nogens opmærksomhed ved, at sætte sig i sofaerne. Hvad skulle en beskidt hjemløs dreng dog i de fines sofaer? Han havde godt nok vasket sig med noget shampoo og balsam, som han havde tigget sig til, så slemt lugtede han ikke. Mito miavede. Mika tog ham ud af buret og legede med ham i skødet. Han spekulerede på, om de mon havde lavede noget udendørs lignende område, når nu rejsen ville vare et par år. Mito hvæsede, da Mika lagde ham tilbage i buret og tog det op sammen med sportstasken. Han gik gennem en dør og ned ad en ganske lang gang. Rigtig nok stod der et skilt, som viste vejen til skibets have. Mika fulgte skiltene og fandt haven. Han satte sig på en bænk bag nogle buske, lagde transportburet ned og åbnede det. Mika lukkede øjnene og faldt i søvn.

Der gik ikke lang tid, før han vågnede igen. Han mærkede nogens tilstedeværelse. Rigtig nok sad der en ved siden af ham. Mika fik øje på sportstasken som fyldte en stor del af bænken. Han fjernede den. "De må undskylde jeg fylder," sagde han og kiggede på manden der sad overfor ham. Han vidste faktisk ikke om han var en mand, for han kunne godt ligne en teenager. Han havde skinnende mørkebrunt hår, lyseblå øjne, en lille fin næse og markerede kindben. Han så ud til at være spinkel men høj. "Det skal du ikke tænke på," smilede han. Mika kiggede på sine sko. "Du ser forresten sød ud når du sover. Du lå op ad tasken og krammede den," sagde han og fnes. Mika fik røde kinder. "Eh undskyld," sagde Mika sagte. "Det gør ikke spor. Jeg hedder forresten Lui," sagde han med et smil. "Mika," sagde Mika og kiggede op. "Hvor gammel er du så, Mika?" spurgte Lui. "18," svarede Mika. "Så er vi jo næsten lige gamle, jeg er 19," smiler Lui. Mika nikkede. "Kan jeg sidde her?" spurgte en pigestemme. Mika kiggede op og så en ganske køn lyshåret pige med grønne øjne. "Hvis du har lyst," sagde Lui venligt. "Mange tak, der er ikke mange, som er venlige," sukkede hun. "Jeg hedder forresten Seriie." Lui nikkede. "Jeg er Lui og det er Mika," sagde han, og pegede på ham selv og derefter Mika. Seriie og Lui begyndte at snakke. De lignede faktisk et kærestepar, når de sad de og hyggesnakkede.

Et pludselig ryk i skibet vækkede Mika fra hans tanker. Han kunne høre skrig og råb. En mærkelig stemme lød over højtalerne. "Sluf krem jeti andrim," sagde stemmen. Noget sagde ham, at han skulle holde sig langt fra kontrolrummet. "Følg med hvis I vil," sagde han og kiggede over på Seriis og Luis skræmte ansigter. Han begyndte at arbejde sig vej gennem den store mængde af skrækslagen folk. Skiltene hjalp ham til at finde kontrolrummet hurtigere. Låsen var smeltet og døren stod på klem. "Vi er lige bag dig," hviskede Seriie. Mika smilede lidt. Det var entelig rart, at have selskab. Han trak et lysrør ud af sin baglomme og trykkede på knappen i halskæden ved hans bryst. Seriie og Lui kiggede måbende på ham. "Lyt godt efter, når jeg siger noget," sagde Mika bag stålhjelmen, som var kommet fra smykket. Han rakte dem hver en lille metalplade med en lysende firkant, hvorefter han rystede lysrøret og så den flere tusinde grader varme laserstråle skyde."Vent her," sagde Mika og forsvandt bag døren.

Rummet var tomt, men døren ud til personalets suit stod åben. Sagte mumlende stemmer snakkede inde i suiten. Mika kunne ikke høre hvad de sagde, men bedte til, de ikke gik herud. Han kunne se ledningen til døren var blevet brudt, så ingen kunne lukke dem inde. Mika kunne sagtens fikse det på et par sekunder, men han var ikke sikker på, om han kunne gøre det uset. Han overvejede lidt, om han bare kunne give den et ordentligt stød så døren klappede i. Han tog chancen. Det gav en masse gnister og støj. Han nåede lige at høre den anden dør smække samtidig. "Selvfølgelig, de var forbundet," sagde han tonløst. Han løftede håndleddet op til ansigtet. "Jeg har det fint, bliv hvor i er," sagde han ind i den lille mikrofon. "Prøv om du ikke kan sige noget beroligende ind i mikrofonen, så folk kan høre det i højtalerne," svarede Seriie tilbage. "God idé, Seriie," sagde Mika. Han gik hen til mikrofonen. "Allesammen, tag den med ro. Jeg, Mika, har alt under kontrol og venter en forstærkning," sagde han højt og tydeligt. Han trykkede på en lille lyseblå knap på brystet. "Star Space her, forstrækning skal bruges. Bare en enkelt soldat, jeg har spærret et par tri-robotter inde,"sagde han alvorligt. "Modtaget, vi sender Master Chief," svarede de lige i samme sekund, som væggen ind mod suiten sprang i luften. Mika smed sig ned under bordet med alle knapper og indstillinger. I samme sekund ramte et skud lige over hans hoved. "Master chief, ankommet," sagde en mandlig stemme. Mika kravlede ud og om bag et lille bord. "Det var hurtigt," sagde Mika. Han rejste sig og kiggede op. Der var ikke kun et par stykker. Han nåede ikke at tælle, men det lignede, at der var omkring 20. "De skal fjernes," sagde Mika.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Håber det kan bruges (:

Jeg ved godt det ikke er så frygtelig meget science fiction endnu, men vent og se xD <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...