Novellesamling - Typer

Dette er en minimalisktisk novellesamling, der beskriver diverse typer i det senmoderne samfund.

3Likes
0Kommentarer
1229Visninger
AA

6. Kvinder uden Mænd

 

Den ideelle kvinde fungerer slet ikke uden den ideelle mand. 

 

Hun er lige akkurat kommet hjem fra sin daglige løbetur. Soppende i sved og stakåndet som en i fanden. Hun er stolt over sin præstation, har slået sin sædvanlige tid med to minutter. Hun ånder lettet ud med et smil på læben, da hun træder indenfor. Føler straks den kolde brise fra airconditionen, hun har ladet stå tændt.
På den ene side er hun godt tilfreds med sig selv. Hun er lyksagelig over sit fremskridt og giver sig selv et anerkendende klap på skulderen. Hun har gjort det godt og næste gang vil hun til og med gøre det endnu bedre. Det ved hun med sikkerhed, men på den anden side er hun ved af kvæles af den sure lugt af kondisko og den indestængte dunst af veludført arbejde.
Det tager ikke lang tid før hun står i badet og hviner af det kolde vand, der danser på hendes nøgne hud. Dråber der langsomt glider ned af hendes muskuløse lægge.
Hun er glad for, at hun er begyndt at træne igen. Føler at det giver en ny form for livsenergi, hun har savnet i sin hverdag. Det friske pust, hun har længtes efter så længe.
Hun gør op med sig selv, imens hun pakker kroppen ind i et uldet blåt håndklæde, at hun næppe tror, at der findes noget bedre. Hun finder sig selv, når hun er ude at løbe. Når fuglene synger og bilosen kun svagt strejfer hendes næsebor. Det er en fantastisk fornemmelse, og hun er høj på endorfiner.  
Hun kryber ned i sofaen med et tebrev i hånden og en kop i den anden. Synes at det lige præcis er det her, hun har brug for. Et velfortjent pusterum.
Hendes liv har ikke været meget bedre, siden hun fravalgte sin gamle livsstil. Nu er hun på og klar og mener, at hun kan overkomme en hvilken som helst udfordring, hun bliver stillet for.
Hun tager tæppet over sig og sipper stille af kamilleteen, der har trukket lige tilstrækkeligt. Den varme væske får hendes krop til at falde til ro, og snart sover både arme og ben.
I mange år gik hun rundt og følte sig som et vrag. Hun var udmattet og drænet, og kunne knapt nok overskue dagligdagen og dens mange gøremål. I dag er det en helt anden sag. Hun har lagt alkoholen bag sig. Gider ikke længere vågne op med tømmermænd og fortryde nattens sexorgier. Tvinge sig selv ned i supermarked udelukkende for at bibeholde den dårlige vane med at ryge 20 cigaretter om dagen. Hun er træt af tomme kalorier og hurtige take away måltider. At føle sig mindre tilstrækkelig og ikke god nok. Den passage af hendes liv er ovre nu. Det er ikke længere noget, der tiltaler hende det mindste. Nu vil hun i stedet for hellere sidde med en god bog i hånden og filosofere over den absurde mening med kønsroller i samfundet. Hun vil gå ned i Daglig Brugsen lidt over fire og forsyne sit køleskab med alverdens grønne lækkerier. Stå længe foran komfuret og bikse et gourmetmåltid sammen, fordi hun kan og vil. Det er sådanne ting, der i dag gør hende glad. De små ting. Dem der ikke er opblæste og eftertragtede, men dem der er ganske almindelige og lette at sætte pris på.
Hun er dog enig med sig selv i, at den bedste omvæltning hun har gjort sig, er det at skifte job. At hun nu rent faktisk er i stand til at elske, det hun laver, og hver dag står op med høje forventninger. I det hele taget har hun svært ved at forstå, hvorfor hun i begyndelsen overhovedet overvejede at blive en blyantsgnaskende kontordame. Ordet i selv sig har aldrig lydt indbydende i hendes ører. Det smager tørt og kedeligt, og det kan hun minsandten også skrive under på, at det er. Man er plantet fast til stolen, får kun et svagt lysglimt af dagen, når solen titter frem på den anden side af det fastsømmede vindue. Papirstakkene hober sig op. De vælter og starter en lavine. Når dagen er gået sidder man tilbage tomhændet og føler, at man ikke har opnået noget. Det var dengang, at hun vejede syv kilo for meget og måtte lægge sine bukser op. Heldigvis er det noget ganske andet nu. Hun er fyldt med overskud og gå på mod. Kan til og med stå foran spejlet i timer og fortælle sig selv, at hun er god nok. Bedre end hun i hvert fald nogensinde har været.  Det er også tydeligt at se på hende, at hun har genfundet sin livs gnist. At der ikke længere er noget, der tyngder hende og holder hende tilbage fra at udfolde sig.
Hun er stoppet med at tage kosttilskud, det er ikke længere behøvet. Hun er holdt op med at bide negle og frygte for at håret skal falde af. Hun gør sig slet ikke nær så mange bekymringer, som hun engang gjorde. Det er overhovedet ikke nødvendigt. Nogen gange kan hun til og med også finde på at sige til sig selv, at hun er blevet et helt nyt menneske. Sundere og stærkere og langt gladere. Hun har alligevel aldrig fortrudt sin fortid. Hun angrer intet, for hun er en ung kvinde i sin bedste alder med den bedste form. Der er ikke mange uperfektheder at sætte en finger på. Hun synger, når hun træder ind i fitnesscenteret og nynner glædeligt, når hun igen er hjemme med en følelse af velbehag.
Når hun åbner øjnene om morgen, tager det hende ikke længe, før hun er fløjet i tøjet. Hun gider ikke ligge i sengen og fede den af. Dase og udrette ingenting. Det er et overstået kapitel, der slet ikke hører til hendes nye bog med Stephen King.
Hun var sidst på bar for fem måneder siden. Føler egentlig heller ikke, at hun savner det barske byliv. Hun foretrækker at sidde på café. Måske bare hende selv og læse i avisen, men ellers med sine kollegaer, som så småt er gået hen og blevet til helt nye bekendtskaber. Så snakker de om arbejde og sport. Hvordan samtlige af dem er begyndt at træne til halvmaratonet. De har også spurgt, om hun ikke vil være med.
Nogen gange snakker de også om kærester. Om at putte og elske. Der må hun desværre stå af, og det er nok også det eneste tidspunkt, hvor samtalen ikke går flydende. For selvom hun er den ideelle kvinde, der dagligt modtager komplimenter fra både familie, venner og fremmede, hun møder på sine løbeture, og selvom hun altid formår at gøre det rigtige, når hun skider blomster og kaster regnbuer op, sidder hun alligevel alene hjemme hver aften og har ondt af sig selv. Slikker sine sår, som mangler mandligt selskab.
Hun ved godt, at de ikke kommer og banker på af sig selv. Den har hun forstået efter samtlige fejlagtige dates, som familien har sat hende op med. Det er dem, der har fået hende til at miste modet og troen på, at den eneste ene overhovedet findes. Ham der lytter og forstår, og ham chokerer og charmerer. 
Hun har skrottet alle idéer om dyre middage med prætentiøse menukort og slipsedyr, fordi de alligevel aldrig bliver til noget fremtidigt.
Hvor mange gange hun ikke har iført sig silkekjoler og høje stiletter for at gøre indtryk. Så har hun haft pudder i sylten og klemt sig ned i en bodystuck, der var to størrelser for lille. Hver gang med en forhåbning om, at det i aften ville ske. Uheldigvis har det kun været bondske jyder, der er trådt ind af døren med skjorten nede i bukserne og lakskoene nypuleret. Så har de snakket om køer og biler. De har raget hende på låret og spurgt tjeneren om endnu en flaske af husets vin for at få lidt gang i sagerne. Men når hun så har været sympatisk længe nok og lyttet til deres klamamser om malkning og stripbarer, bliver klokken lige pludselig mange, og hun er nødt til at gå for at nå den næste bus hjem, selvom hun bor lige rundt om hjørnet.   
Det er de katastrofale dates, der er grunden til, at hun har taget nye skyts i brug for at opnå kernefamilien, før hun bliver tredive.
Det skete forleden dag, da hun satte sig ned foran fjernsynet. Så rullede en reklame for Dating.dk ind over skærmen. Den fangede med det samme hendes opmærksomhed, og hun lagde frivilligt Mette Bloms bog om det søde liv til side.
Hun måtte indrømme, at hun længe selv havde overvejet tanken. Anne fra frisørsalonen havde også fortalt hende, at det var der, hun mødte sin kæreste. De er gift nu og har to børn. Sådan en fremtid vil hun også gerne have. Et rigtigt mandfolk, hun kan gå i dyrehaven med.  
Det var den lidenskabelige mandestemme, der fik hende til at springe i med begge ben. Den der fik hende til at sidde måbende og fantasere om gør-det-selv manden, der vil ordne hendes vask og hjælpe med aftensmaden om tirsdagen, når hun kommer sent hjem.
Indtil videre har hun fået samtlige tilbud. Nogle vil købe hendes undertøj, og andre vil se hende nøgen. Selvom hun godt kan lide opmærksomheden, er det ikke sådanne typer hun er ude efter, derfor afviser hun dem pænt på stribe. Hun går ud fra, at de ikke har helt rent mel i posen, når de kan finde på at skrive så ligefremt.  
Det var efter, at hun havde fået det tredje tilbud om et penisbillede, at hun besluttede sig for, at ændre sine privatindstillinger. Nu søger hun mænd i Frederiksberg området. De skal være mellem 27 og 34 år. Hverken for unge eller for gamle. Gerne veltrænede og høje, men det er noget, hun kun har sat i parentes. Hun skulle jo nødigt udelukke en med potentiale. 
I begyndelsen var det kun computeren hun brugte til at date, fordi hun ikke regnede med, at det ville tage så meget af hendes tid, men nu er hun også gået over til mobilappen for at kunne følge med alle beskederne. Så er der folk fra Jylland, der skriver til hende, at hun ser godt ud, og får hende til at rødme, selvom hun godt ved, at det aldrig kommer til at gå med den bondske accent.
Der er også nogle, der har sat hende som favorit. Hun blev lidt forbavset, da hun så den ene var hendes gamle kæreste fra gymnasiet. Ham havde hun ikke forventet, hun ville støde på derinde. Slet ikke fordi, han efter sigende skulle være lykkeligt gift. Alligevel har de skrevet en lille smule sammen. Måske flirtet en anelse, men heller ikke meget. Hun har set igennem fingre med, at han er lavere end hende og bedre kan lide katte frem for hunde.
De har aftalt, at de måske skal mødes en gang i næste uge. Men de har ikke aftalt dagen. Det synes hun alligevel, at han skal bestemme. Hun vil ikke virke for ivrig. Desuden er hun også begyndt at skrive med en mand, der hedder DonJaun32. Han har Atlanterhavsblå øjne og barkbrunt hår, og har sagt til hende, at han hedder Peter og til dagligt arbejder som tømmer.
Det tog ikke lang til før de udvekslede numre, selvom hun var lidt skeptisk i starten. Nu skriver de sammen dagligt og hun kan slet ikke lade vær med at trække på smilebåndet, når han giver hende komplimenter. Indtil videre har hun besluttet sig for, at hun ikke vil binde sig. Hun vil bare se, hvordan det hele forløber, men hun synes stadig, at han er sød og charmerende, og kunne godt forestille sig en kommende date med ham. Måske de ville blive kærester. Den tanke har hun gjort sig et par gange i sengen med trusserne nede over anklerne, men hun vil alligevel ikke lægge for meget i det, for tænk nu hvis hun blev såret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...