The Humble And the Kind

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2015
  • Opdateret: 6 aug. 2015
  • Status: Igang
Jason Landen Orange er en robust buschauffør i de unge 30'ere. Han har egentlig næsten alt det, han kunne mangle. Et godt forhold til sine forældre, en hund og en kat, der er bedste venner, en altan fyldt med sine yndlingskaktusser, en god uddannelse og et budget fyldt med positive summer. Han elsker sit job som buschauffør. Det giver ham farve på livet. Den dag den hjemløse Howard dukker op fra et hul i byen, forandres hans liv. Howard har aldrig penge nok til at kunne betale for turen, men Jason bærer over med ham og lader ham sidde og betragte den daglige rute. Langsomt bliver de bedste venner. Jason begynder at få følelser for Howard og lege med tanken om at være homoseksuel. Howard formår at trække Jason længere og længere hen mod dybe følelser. Vil de kunne klare at være i et forhold? Og hvordan vil det overhovedet gå dem?

3Likes
6Kommentarer
660Visninger
AA

5. Det bliver tættere..

Så snart som Howard kom indenfor Jasons hus, følte han en masse spørgsmål tage form i sit hoved. Han følte også en stærk lyst til at læne sig ind til Jason og udveksle et kys mere, som det de havde kysset, lige inden de forlod toilettet sammen for at tage en taxi hjem til Jason.

Men han holdt spørgsmålene tilbage og sugede i stedet for indtrykkene fra Jasons indretning til sig. Der var lyst, der var rent og stilmæssigt skarpt overholdt. Næsten, som om der boede en kvinde hos ham.

”Bor du alene?” spurgte Howard, selvom han inderst inde ikke ville høre svaret.

Øjeblikket efter kunne Howard slappe af. ”Ja. Jeg har selv indrettet det hele. Jeg gør rent en gang om ugen. Om onsdagen.” Jason så ud til at elske opmærksomheden fra Howard.

”Virkelig? Er det ikke hårdt?” Howard nåede i sidste øjeblik at undvige et bordben. Jason lo lavt.

”Jeg har ikke noget, der holder mig tilbage. Om onsdagen har jeg en kort dag på arbejdet. Så kan jeg komme tidligere hjem. Og der opstår et hul i min dagsorden, der passer fint med rengøringen.” Et stolt smil fulgte efter. ”Og desuden får man ganske pæne resultater ud af det, når man har gjort det i et stykke tid.” Han spændte sin overarm, så Howard kunne se musklerne.

 

”Det må jeg give dig. Træner du slet ikke?” jokede Howard og håbede, at Jason ville kunne forstå den. Det kunne Jason.

”Jo, faktisk, nu du nævner det. Vil du se mit skema?” Jason vinkede Howard ud i retning af noget, der måtte være køkkenet. Howard fulgte efter.

Køkkenet var lige som stuen. Hyggeligt, men uden forstyrrende detaljer. Alt havde praktiske, kreative opholdssteder derinde.

Jason fløjtede til Howard henne fra køleskabet. ”Kom og se, det hænger herovre.”

 

Sedlen så underligt misplaceret ud på det blanke, bare køleskab. Eller også var det bare Howards hjerne, der slog knuder i Jasons nærvær.

”Lad os se..” Jason kørte en slank finger hen over sedlen. Det lavede en diskret raslelyd, der fik Howard til at gyse stille.

”Efter morgenmaden klokken otte går jeg ned og træner på mit løbebånd indtil halv ni. Halv ni er jeg varmet op til en rask løbetur på arbejde. Altså, så godt som mine evindelige tasker tillader mig.” Jason kiggede knapt nok til sedlen, mens han talte. Det hele var kodet ind i hans hjerne. Rutine.

”Efter arbejde tager jeg en rask gåtur hjem.  Så spiser jeg noget let, før jeg begynder at lave yoga..” Jason stoppede med at tale og så hen på Howard med et lille smil.

”Hører du overhovedet efter? Du ser lidt fjern ud.”

Howards hjerte stoppede et øjeblik. Sveden begyndte at samle sig i hans hårgrænse. ”Det må du undskylde, Jase.”  Howard kiggede ned på gulvet for ikke at skulle se på Jason.

”Der er intet at undskylde for. Har du det dårligt?” spurgte han så og tvang Howard til at se på ham ved at tippe Howards hoved op med to fingre under hans hage.

”Nej..” Howard rystede på hovedet, men hans mave vendte sig. Det var Jason, der gjorde det. Han havde det ubehageligt på grund af Jason. Men hvad var det, var han forelsket i Jason?

”Du lyver, det kan jeg se på dig.” Jasons øjne strålede af omsorg. Jason lod sin hånd glide ned af Howards hals og langsomt ned i Howards skjorteåbning.

”Du er jo helt svedig.” konkluderede Jason og tørrede fingrene af i bukserne. Så tog han hånden op til næsen og snusede ind.

Jason rynkede på næsen og grinede akavet. ”Hvornår var dit sidste bad, om man vover at spørge?”

Hvad kom det ham ved? Hvorfor var Jason interesseret i hans hygiejne?  Howard trak på skuldrende.

”Jeg tager et bad hver syvende dag. Når jeg skal være ekstra fin, hver femte.”

 

”Åh. Så bliver dit hår i det mindste ikke glansløst af at vaske det for ofte.. Hvad siger du til et bad?” Jason hævede sit ene øjenbryn. Det fik Howard til at føle det, som om en million gnister rendte overe hans hud på samme tid. Den umiskendelige fornemmelse af rødmen kom snigende oveni. Howard slap et suk. Hvornår stoppede det?

 

”Et bad?” Howard var blevet tabt i sine tanker igen, for da han kom til sig selv igen, stod han sammen med Jason i et lille, hyggeligt badeværelse. Howard kiggede i spejlet og opdagede, at Jasons arme var låst omkring hans brystkasse. Og at hans bælte pludselig sad løst.

”Jeg kan godt selv, flotte.” Howard rakte tunge af Jason og bøjede sig for at trække sine bukser ned. Men hvad Howard ikke havde taget højde for, var at Jason havde set sig varm på hans bagdel.

”Hvad i..” Howards hjerte bankede dobbelt så hurtigt nu. Jason havde ramt ham med noget vådt og varmt bagi.

”Slap af, skat.” Howard kunne ikke se Jasons ansigtsudtryk, men hans tonefald sagde det hele.

”Hvad var det?” Da Howard havde gjort sig fri af sine bukser, vendte han sig om med hænderne i siden.

”Det var bare et håndklæde, jeg lige har taget ind fra tørresnoren. Og nu synes jeg, du skulle se at hoppe ind i det bad, okay?” Jason pegede mod det porcelænsbassin, han havde i hjørnet af badeværelset. Howard studerede det grundigt, men kunne ikke regne ud, hvordan han skulle komme derind.

”Mener du den her ting?” Howard trak en lille smule tættere på bassinet, stadig tøvende.

”Ja. Du svinger bare begge ben over. Og så sætter du dig ned og venter.” Jason slikkede sig om læberne og satte håndklædet hen på radiatoren.

Howard betragtede bassinet. En plaskende lyd kom fra en diskret vandhane i hjørnet af den. Vandet skummede og udsendte spor af blomster. Det duftede godt, men det var ikke noget, Howard var vant til. Fliserne omkring bassinet var fyldt med dug, som om de bad ham med tårer i øjnene om at sætte sig.

Hvor svært kunne det være? Howard så ned af sig selv. Han havde stadig sin T-shirt og boxershorts på. Han lagde mærke til, at Jason stod og kiggede på ham.

”Kom nu. Ellers dasker jeg til dig igen.” Jason lagde sine arme over kors og smilede frækt. Howard sukkede og greb fat om kanten til bassinet.

 

Den var overraskende glat og fedtet. Det var ikke så nemt at finde stabilitet, som han havde forventet. Med tungen ud ad munden løftede han sit ene ben ned i den tågede overflade af sæbeskum og varmt vand. Bunden var mindst lige så fedtet som kanten. I det samme øjeblik følte Howard sin fod glide hen af bassinets bund. Det næste han følte, var en skarp smerte og kanten mod det øverste af sine boxershorts.

”Hjælp mig lige, Jase?” Howard prøvede at bide smerten i sig, mens han ventede på Jason. Badegardinet, der var løst bundet sammen, blafrede op, da Jason bevægede sig hen mod Howard.

”Okay. Okay. Jeg har dig. Lad være med at spænde i noget, så skal det nok gå.” Howard følte en varm hånd mod sin mave og en anden hånd på sit højre knæ. Howard kunne se ud af øjenkrogen, hvordan Jason pustede håret væk fra panden.

Howard gøs stille, da Jason knælede mod bassinets kant og placerede sin tommel på den følsomme hud under sit knæ.

”Slap af. Jeg gør dig ikke noget. Jeg løfter dig ned nu, er du klar?” kom det et ubestemmeligt sted fra. Howard nikkede. Han kunne føle et par sveddråber forgrene sig i sit skæg. Hvorfor gjorde Jason sådan et stort nummer ud af næsten ingenting?

Hånden, der lå på Howards mave, flyttede et par centimeter ned. I en halv vending fik Jason Howards ben op at hvile over sine arme. Nu kunne Howard se Jasons ansigt igen. Jason smilede bredt, og Howard følte Jasons armmuskler arbejde, som Jason løftede Howard op i luften.

Jason syntes at have fundet noget interessant at kigge på i Howards ansigt. Jason stod ubevægelig et øjeblik, før han rystede svagt på hovedet.

 

”Nu dykker vi.” sagde han så uden varsel. Kort efter kunne Howard føle det gå stærkt nedad. Han sank en klump og lukkede øjnene, indtil han kunne føle vandet mod sin krop. Det føltes ubeskriveligt dejligt, and Howards øjenlåg begyndte at føles tunge.

”Det er ikke sengetid endnu, kaptajn,” bemærkede Jason. Howard tvang sine kæbemuskler ud af afslappelsestilstanden for at smile skævt til ham.

”Som du ønsker.” Da Howard åbnede sine øjne igen, så han Jason sidde på et håndklæde på den anden side af kanten med et mindre hav af sæber og shampooflasker foran sig. Jasons hår klæbede til hans pande efter anstrengelsen, og som han sad der, lignede han næsten en hundehvalp.

Da Jason havde valgt nogle flasker og blokke af sæbe ud, tog han en groft udseende, cremefarvet svamp med sig og rykkede tættere på Howard.

”Kan du egentlig svømme? Jeg ved det, det er et dumt spørgsmål. Men det er alligevel lidt relevant.” Jason tog fat i Howards ene arm, dyppede den i vand og begyndte så at sæbe den ind med blide, men effektive strøg.

Howard modstod en trang til at klø sig i skægget og lænede sig i stedet tilbage mod kanten af bassinet. ”Nej. Hvem forventede du, skulle lære mig det? Min far er en kirurg. Han svømmer ikke i andet end folks blod. Og penge.” mumlede Howard. Jasons ansigtsudtryk fortalte, at han havde sagt noget, der ikke faldt i god jord.

”Jaså.. så du kan ikke svømme?”  Jason genoptog arbejdet med Howards arm. Som porerne blev fri for snavs og sved, følte Howard hans hud bruse og boble.

Howard følte sig straks utilpas. Hans krop begyndte at glide igen. Snart var Howard dækket af vand. Det klukkede for hans ører og sortnede for hans øjne. En svag saltet fornemmelse fyldte hans næsebor. Howard måtte fokusere på ikke at åbne sin mund for at skrige og dermed indtage det sæbede vand.

Kort efter følte han en arm støtte sin hals og trække ham forsigtigt op til overfladen igen. Jason. Jasons fingre fandt vej til Howards tårekanaler, og de gned ned mod næseryggen, indtil vandet var væk fra dem.

”Blink, så kan du se igen.” sagde Jason i et åndedrag. Howard nikkede stumt og adlød. Igen kom verden til farver. Howard grinede lettet.

”Tak for det.” stønnede Howard og trak den anden arm op af vandet for at holde sig oppe, mens Jason arbejdede sig op mod hans skulder. Da Jason nåede stroppen til Howards undertrøje, udbrød han et fnis.

”I bad med tøj på? Det gør man ikke i denne ende af byen..” smilede han og lagde svampen fra sig. Så lænede han sig ind mod Howards øre.

”Må jeg?” hviskede Jason. Han pegede ned mod Howards tøj, der nu var slasket og gennemblødt. Howard var tæt på at besvime. Det her var starten på noget stort.

”Ja, men gør det hurtigt,” bekræftede Howard. Hvis det ikke var for det nu lunkne vand, ville han have gåsehud over hele kroppen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...