Better Than Words | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2015
  • Opdateret: 6 jul. 2015
  • Status: Igang
21 årige Emily Edwards fik tilbage i 2009 en opgave for i faget musik; Hun skulle skrive en tekst og lave en melodi til teksten. Hun blev færdig og fik endnu en opgave; Denne gang skulle hun synge den foran hendes klasse, imens hun spillede klaver. Hvilket hun gjorde.
Seks år senere bor Emily i en tre værelses lejlighed, med sin bedsteveninde Bella. En dag vinder Bella to biletter, inklusiv backstage biletter, til en One Direction koncert og får overtalt Emily til at tage med. Midt under koncerten begynder den melodi, Emily opfandt tilbage i 2009, at spille og kort efter starter teksten som hun også opfandt. Finder hun ud af hvor de kender hende melodi og tekst fra? Bliver hende og Bella venner med de fem verdenskendte drenge? Vil følelser opstå?

281Likes
236Kommentarer
184096Visninger
AA

6. Chapter 5

Chapter 5


Emilys synsvinkel.


Torsdag var endnu en kedelig arbejdsdag, hvor jeg bad om fri mandag og fik lov til at holde fri mandag, uden at komme lørdag. I denne måned har jeg åbenbart gjort en stor indsats. Fredag var en lidt mindre kedelig arbejdsdag, fordi Sophie og jeg rendte rundt ude i baglokalet og lagde nyt tøj i kasser og strøg noget af det, da det skulle ind og hænge med det samme.


I dag er det lørdag og Bella er taget på arbejde, hendes første dag var i går, men der fik hun ikke taget billeder, men i dag skal hun have taget billeder som de kan sende rundt, så de kan få skaffet hende et Photoshoot.


Derfor har jeg inviteret Bellas og min fællesven, Benjamin over. Han er treogtyve år og hans forlovede Veronica, er gravid med tvillinger. Han bliver far til en dreng og en pige om omkring to måneder. Han har lovet at vi må passe dem, hvis de skal noget.


Sukkende kaster jeg mig ned i sofaen. Der er to dage til koncerten, Bella glæder sig overdrevet meget og taler om dem hele tiden, hvorimod jeg glæder mig overhovedet ikke og lukker fuldstændig af og tænker på noget andet når hun taler om dem.


Måske lidt ondt, men hun ved jeg ikke orker at tale, eller lytte til noget der har noget at gøre med dem; Så kan hun jo bare lade være med at tale om dem. Heldigvis lægger hun ikke mærke til at jeg sidder og stirrer ud i luften, med et tomt blik, imens hun taler.


Det ringer på døren og jeg rejser mig langsomt fra sofaen og går med små skridt ud i entreen. Kan man have en koncert depression? Ikke at man savner at være til koncerten eller noget i den stil, men at man savner ikke at gå og bekymrer sig om at tage til en koncert, man bare slet ikke har lyst til at tage med til, men kun tager med for sin bedsteveninde?


Jeg låser op og åbner døren og frem kommer Benjamins ansigt.


”Benjaaaa. ” griner jeg og han trækker mig ind i et kram.


”Emilyyyy. ” efterligner han mig og jeg vender øjne af ham.


”Hvis du er min ven, så kalder du mig Em. ” siger jeg bestemt.


Han griner kort og jeg flytter mig til siden, så han kan træde ind i entreen, hvilket også er det han gør. Han tager hans sko af og smider dem et tilfældigt sted og hænger hans jakke på knagen.


”Jeg er ikke din ven, jeg er din bedsteven. ” forklarer han.


Smilende ryster jeg på hovedet af ham og går ind i stuen med ham i hælende. Jeg hopper over ryglænet på sofaen, men triller hele vejen ned på gulvet, så jeg ender med at ligge på gulvet og kan ikke komme op, fordi jeg er flad af grin. Kort tid efter lyder Benjamins grin også og han hopper også over ryglænet og lander perfekt på dem. Han smiler triumferende og jeg vælger den barnlige udvej; At række tunge.


Jeg sætter mig op og min mave siger en høj, knurrende lyd. Jeg lægger min hånd på den og kigger ned på den.


”Er du sulten? ” spørger jeg lavt. Den siger endnu en knurrende lyd, men bliver afbrudt af Benjamin der giver sig til at grine.


Jeg kigger op på ham og laver dræberblikket. Jeg rejser mig op og går fornærmet ud i køkkenet. Med en knurrende mave, åbner jeg køleskabet og kigger ind i det; Det er tomt. Hvordan kan det lykkede os at spise så meget mad? Måske var der heller ikke, helt så meget, men vi handlede ind i tirsdags.


Sukkende kravler jeg op på køkkenbordet og åbner skabet ved siden af køleskabet. Det er ikke fordi jeg ikke er høj nok til at kunne åbne skabet, men det jeg skal have fat i står på allerøverste hylde. Med en hånd der holder fast i toppen af skabet, roder jeg rundt efter en pizza brochure med min anden hånd. Da jeg endelig finder en pizza brochure, blandt kogebøgerne kaster jeg den ned på gulvet.


Eller jeg sigtede faktisk efter køkkenbordet, men jeg er generelt bare elendig til at kaster og sigte. Jeg prøvede engang håndbold, men det droppede jeg hurtigt.


Jeg glider fordi jeg kun har sokker på, men når at gribe fat i toppen af skabet, så jeg ikke falder ned. For ikke at risikere mere – som for eksempel at slå hul i hovedet, få hjernerystelse, eller brække en arm eller et ben – sætter jeg mig ned på køkkenbordet og hopper herfra ned. Jeg bukker mig ned og samler brochuren op og tøffer derefter ind i stuen, til Benjamin.


”Vi har intet mad, så vælg en pizza. ” jeg kaster brochuren til ham, men de lander på gulvet. Det er altså også svært at kaste med papir, til mit forsvar, medmindre det er et papirs fly, selvom jeg aldrig har prøvet at kaste med sådan et.  ”Den må du samle op. ” mumler jeg og smider mig i sofaen, så mine ben ligger på hans skød.


Han sukker og skubber mine ben væk igen, så han kan hente brochuren. Da han har taget det og sat sig i sofaen, smækker jeg benene op på hans skød igen.


”Jeg ved det allerede, hvis det altså er det sædvanlige pizzeria? ” han kigger på mig og jeg nikker. ”Hvad skal du have? ” spørger han og er allerede i fuld gang med at fiske sin mobil op af lommen.


Han er så heldig, han har en IPhone 6 plus, men jeg kunne aldrig drømme om at købe den af tre grunde; Den er alt, alt for stor ifølge mig. Det er ikke lige det, jeg har tænkt mig at bruge mine penge på, for jeg tjener ikke virkelig mange, som hvis man har et job med en uddannelse. Og min IPhone 4 og jeg har det fint sammen og jeg vil forræde hende hvis jeg skifter hende ud.


Ja, min mobil er en pige, men det er jo min, så kan jeg også selv bestemme kønnet.


”Du sagde selv ude i gangen at jeg er din bedsteven, så bør du også vide det. ” mumler jeg og kigger rundt efter min mobil. Da jeg ser den ligger ved kanten, på den anden side af bordet sukker jeg højlydt.


”Benja? ” spørger jeg sukkersødt og blinker et par gange med øjnene selvom han ikke kigger på mig.


”Nej. ” siger han.


”Du ved ikke engang hvad jeg ville spørge om? ” jeg kigger irriteret på ham, men han trækker blot på skuldrende.


Han skriver noget på sin mobil, sikkert nummeret på pizzeriaet og ringer dem op. Så skal jeg vel gøre det selv. Jeg rejser mig op og læner mig ind over bordet så jeg kan nå min mobil. Da jeg har den i min hånd, rejser jeg mig op og laver en lille sejrsdans og kaster mig ellers ned i sofaen igen.


”Ja, og en lille Hawaii pizza. ” han nikker, selvom manden i telefonen ikke kan se det.


Han siger noget mere og lægger derefter på.


”Du kender jo Bella og hvad hun kan finde på, ikke? ” spørger jeg og han nikker.


Jeg skal til at sige noget mere, men går i stå. Jeg orker virkelig ikke at fortælle ham det, men nu er jeg begyndt og kan ikke bare lade være, jeg kender ham for godt til at vide at han bare bliver alt for nysgerrig.


”Gæt hvad hun har fået overtalt mig til. ” jeg smiler anstrengt, uden nogen grund til overhovedet at smile.


Hvem smiler når de skal noget, de ikke har lyst til. Jeg tror snart at alle jeg har fortalt det til – min mor, Sophie og snart Benjamin – er helt sikre på at jeg ikke vil med. Det ville være ligesom at tage en der spiller klassisk musik og lytter til klassisk musik med til en rockkoncert. Eller sådan har jeg det, jeg er bare ikke til deres musik, i hvert fald ikke af de sange jeg har hørt ind til videre.


 ”At blive model ligesom hende? ” gætter han og jeg kigger undrende på ham.


”Jeg har kun sagt at jeg vil overveje det og jeg tror ikke jeg vil. ” mumler jeg.


”Så… ved jeg det ikke. ” siger han tøvende.


Selv han er bange for hvad hun nu har overtalt mig til. Ej, men hun kan nogle gange overtale folk til de underligste ting. En gang overtalte hun Benjamin og jeg til at udspionere hendes ekskæreste, men det var ikke det eneste vi skulle gøre; Vi skulle så sige til ekskærestens mor, at han havde gjort en pige gravid. Heldigvis nåede vi aldrig så langt.


Den eneste grund til at vi skulle gøre det var, at hun havde haft en mistanke om at han havde været sammen med en anden, imens de var sammen. Det havde han så også, men det der med at fortælle en løgn til hans mor, det er ud over mine grænser og hvis vi var nået så langt, havde jeg alligevel under ingen omstændigheder gjort det.


”Med til en koncert, med et eller andet… band. ” jeg rynker på næsen og håber ikke jeg har misforstået det. Jeg tror i så fald at det er et band.


”Har hun overtalt dig til at tage med til en One Direction koncert? Åh gud, bed hende om at tage billeder. ” han griner højlydt og jeg kigger fornærmet på ham.


Hvad er der så sjovt ved at jeg skal til en koncert med et band; Nå jo, jeg har aldrig været til en koncert før og alle der kender mig, vil aldrig kunne forestille sig det, for det er ikke lige frem mit største ønske. Faktisk det fuldstændig modsatte.


”Kan du ikke tage med i stedet for mig og spille en eller anden syg, homoseksuel fan? ” plager jeg og kigger bedende på ham.


”Vil du have mig til at spille homoseksuel? Jeg har en kone, der er gravid. Og en syg fan? Ligesom dig ved jeg ingenting om dem. ” han prøver at være alvorlig, men man kan se der skal meget lidt til, for at han knækker sammen af grin.


”Det tror jeg du kommer til at gøre perfekt. ” griner jeg og han begynder selv at grine.


Jeg har intet imod homoseksuelle, men at forestille mig Benjamin som homoseksuel til en koncert, med et drengeband, det ville jo bare være priceless. Vi minder nok meget om hinanden, både på udseendet og personligheden. Derfor bliver vi tit forvekslet som bror og søster. Første gang jeg mødte Veronica troede hun også at vi var søskende.


”Mener du det? ” fniser han.


”Allerede nu gør du det perfekt, fnis du bare videre. ” griner jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...