Better Than Words | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2015
  • Opdateret: 6 jul. 2015
  • Status: Igang
21 årige Emily Edwards fik tilbage i 2009 en opgave for i faget musik; Hun skulle skrive en tekst og lave en melodi til teksten. Hun blev færdig og fik endnu en opgave; Denne gang skulle hun synge den foran hendes klasse, imens hun spillede klaver. Hvilket hun gjorde.
Seks år senere bor Emily i en tre værelses lejlighed, med sin bedsteveninde Bella. En dag vinder Bella to biletter, inklusiv backstage biletter, til en One Direction koncert og får overtalt Emily til at tage med. Midt under koncerten begynder den melodi, Emily opfandt tilbage i 2009, at spille og kort efter starter teksten som hun også opfandt. Finder hun ud af hvor de kender hende melodi og tekst fra? Bliver hende og Bella venner med de fem verdenskendte drenge? Vil følelser opstå?

281Likes
236Kommentarer
184084Visninger
AA

5. Chapter 4

Chapter 4


Emilys synsvinkel.


”Jeg siger det kun en gang mere; Let din røv, tag noget tøj på og gå ud og find et job. ” siger jeg og kigger bestemt på Bella.


”Okay, mor. ” hun smiler flabet og lægger tryk på mor.


Jeg sukker opgivende. Hun er simpelthen umulig, jeg tror ikke jeg skal forvente at komme hjem hvor hun ikke er hjemme, fordi hun er på jagt efter et job. Jeg skal nok heller ikke forvente at hun henter mig efter arbejde og kommer med nogle glædelige nyhed; At hun har fået et job.


Da jeg indser at hun ikke har tænkt sig at rejse sig op, sukker jeg tungt og griber fat om min taske der ligger på kommoden i entreen. Jeg svinger den over skulderen og kigger mig kort i spejlet og retter hurtigt på mit hår. Ellers er jeg ude af døren, imens Bella sikkert stadig sidder i sofaen og planlægger at se Netflix hele dagen.


*


Ude i baglokalet står der et langt, hvidt bord op af en af de fire vægge. Ved det bord, står jeg. På min højre side står der en gennemsigtig kasse med sorte bøjler i. På min venstre side ligger en bunke tøj. Udmattet – efter at have arbejdet i syv timer, kun med en pause på ti minutter – tager jeg den sidste af de sorte, langærmede bluser, med et fint mønster omkring brystkassen og hænger den på bøjlen.


Sophie, en af dem jeg arbejder med, som jeg har det bedst med, har allerede strøget alt tøjet. Jeg tager de fire bøjler med den samme bluse på hver, op i min ene hånd og fordeler dem i begge mine hænder, så jeg bærer to bøjler i hver hånd og går ud i selve butikken. Jeg finder stedet bluserne skal hænge og hænger dem på en række ved siden af hinanden. Jeg kan godt lide selve modellen, men det ville være fedt hvis vi havde den i hvid, så ville jeg helt klart lægge en til side, til mig selv.


”Undskyld mig? ” lyder en lys stemme bag mig. Jeg vender mig om og smiler venligt til pigen.


Hun er faktisk virkelig køn, og jeg synes jeg har set hende før, hvor ved jeg bare ikke. Hun er høj og slank og hendes kindben er fint markerede. Hendes lange brune hår hænger løst og hendes brune øjne skinner. Hun gengælder mit smil.


”Ja, hvad kan jeg hjælpe med? ” spørger jeg.


”Har i nogle helt sorte nederdele, som stopper omtrent midt på låret? ” spørger hun.
Jeg tænker mig om og kigger hurtigt rundt i butikken.


”Jeg kan prøve at kigge i baglokalet? ” tilbyder jeg og hun nikker ivrigt. Jeg viser to fingre som betyder at jeg er tilbage om to minutter.


Min kropsbygning hænger lidt imens jeg går, grundet træthed – i nat, var endnu en af de nætter hvor Bella hørte musik til langt ud på natten – så jeg retter den hurtigt op, så jeg ikke giver kunderne et dårligt indtryk. Jeg går ind ad den hvide dør som fører ud til baglokalet.


Da jeg står derude standser jeg op og tænker kort, på hvilke nummer den burde have. Sorte ting starter eller slutter for det meste med tallet 5. Hvis det er et stykke tøj man skal have på under livet er det næste tal formentligt 7.


Jeg prøver mig frem og finder en reol, fyldt med sorte kasser. På en af hylderne står der 5713 på, så jeg starter med at lede der. Jeg tager de fire kasser ned der står på hylden og åbner den første kasse. Prøvende stikker jeg hånden ned i kassen og fisker tøjet op. Ved første øjekast kan jeg med det samme se at det ikke er en sort nederdel, men derimod et par stramme sorte bukser, jeg står med.


Anden kasse jeg prøver er sorte hængerøvsbukser. Ved tredje kasse begynder det at ligne noget da jeg finder en sort nederdel, uheldigvis går den til underknæet og det er ikke lige det hun spurgte efter.


Den fjerde kasse er der held med, jeg trækker en sort nederdel med, der stopper omtrent ved midten af låret. Præcis som hun beskrev den. Jeg tager tre forskellige størrelse, som jeg tror hun bruger, da jeg ikke ved hvilken størrelse hun bruger. Jeg lægger de tre nederdele på nogle af kasser på hylden under.


Jeg lukker alle fire kasser igen og sætter dem op på hylden, præcis den rækkefølge de stod i. Jeg tager nederdelene og tager dem med ud i butikken. Pigen står samme sted, som da jeg gik ind i baglokalet. Så jeg går direkte hen imod hende.


”Jeg ved selvfølgelig ikke hvilken størrelse du bruger, så jeg har taget tre forskellige størrelser. Dem du ikke skal have aflevere du bare ved kassen. ” smiler jeg og rækker hende de tre nederdele.


Når man render rundt og smiler en hel dag, eller flere timer i træk, får man ret så ondt i kæberne og glæder sig bare til at komme hjem, så man kan hvile.


”Mange tak. ” hun tager imod dem, smiler til mig og går hen mod prøverummende.


Mit blik ryger op mod uret der hænger over kassen. Klokken er to minutter over halv fire, sagt på en anden måde; Jeg har fri.


Jeg går for sikkert tiende gang, eller mere, i dag ud i baglokalet, men også den sidste gang. Jeg tager mine ting og går ud af baglokalet. På vejen ud passere jeg Sophie, der står ved kassen.


”Vi ses på fredag. ” jeg vinker kort og hun vinker igen.


Hun har fri i morgen, men skal desuden arbejde lørdag. Jeg skal også huske at spørge min chef om ikke jeg kan arbejde lørdag i stedet for mandag. Det bliver pinligt at fortælle min chef grunden, jeg kan slet ikke tænke på det. Men mig, til en koncert?


Lidt for hårdt skubber jeg døren op og lidt for hurtigt går jeg ud af butikken. Men jeg er godt udmattet og skal bare hjem og have noget chokolade.


En bil dytter og det giver et kort sæt i mig, jeg kigger rundt og ser Bellas røde Audi a3.


Hun har jo rigtigt ingen penge, men den eneste grund til at hun har den er grundet hendes farfars død. Han havde skrevet hende i testamentet, til at arve hans bil. Så den er heller ikke ny, men derimod brugt og slidt, men hvis hun vil have en bil, må hun nøjes med den, eller få et job. Hun kører på siden af mig og bremser, midt i trafikken. Giv en hånd til pigen der sikkert snart mister sit kørekort.


I en fart går jeg om på den anden side af bilen og sætter mig ind på passagersædet og hun begynder at køre.
”Hvad tænker du på? At standse midt på vejen? ” griner jeg lavt.


Hun trækker uskyldigt på skuldrende og griner med. Hun kigger koncentreret på vejen og der går lidt tid inden hun svarer mig.


”Jeg tænkte faktisk på at du nok ville hurtigt hjem. For resten har jeg købt Marabou chokolade til dig. ” forklarer hun og jeg kigger på hende med store øjne.


Jeg elsker bogstaveligt talt Marabou og hun laver altid jokes med at jeg bliver gift med det. Problemet er, på det punkt, er jeg meget glemsom. Når jeg er ude og handle, tænker jeg på alle mulige andre ting og glemmer at købe Marabou og jeg glemmer også altid at skrive det på indkøbslisten.


”Hvordan vidste du at jeg har lyst til Marabou når jeg kommer hjem? ” spørger jeg.
”Søde Em. Jeg har kendt dig siden vi var seks år og har boet sammen med dig i halvandet år. ” mumler hun.


Selvfølgelig. Hvor dum kan jeg lige være? Hun ved alt om mig, så ved hun også den lille ting at jeg altid har lyst til Marabou – bortset fra når jeg laver alt muligt andet, eller lige har børstet tænder. Engang i femte klasse, skulle hun gætte mit yndlingstal og jeg har aldrig fortalt hende det før og hun gættede det. Mit yndlingstal var endda et tre cifret tal og ikke bare et på et enkelt ciffer, så jeg forstod ikke hvordan hun kunne gøre det.


”Har du siddet hele dagen og stenet Netflix, imens jeg arbejdede, selvom du holdt mig vågen det meste af natten? ” mumler jeg og laver en grimasse.


Jeg læner mig ordentligt tilbage i sædet og bemærker først nu, hvor træt jeg egentlig er. Jeg glipper let med øjnene, men beslutter mig, at jeg ikke kan tillade mig at falde i søvn. Dels fordi jeg lige skal hører Bella svarer på mit spørgsmål og dels fordi at så får jeg sikkert problemer med at falde i søvn i aften. Hvis der er noget jeg ikke har lyst til, er det at have søvnproblemer i nat og være dødtræt i morgen, ligesom jeg var i dag.


”Faktisk nej. ” hun smiler hemmelighedsfuldt.


Det er som om jeg lige pludselig vågner helt op. Jeg vender mig mod hende og kigger på hende med store øjne. Har hun fundet et job?


”Jeg er blevet opdaget. ” hviner hun og klapper i hænderne, men placere hurtigt hænderne på rattet igen.


”Opdaget? ” spørger jeg og kigger undrende på hende.
”Opdaget. ” nikker hun.


Forstår hun det ikke? Jeg forstår ikke hvad hun mener, jeg synes selv jeg fortjener en forklaring. Jeg ved selvfølgelig godt hvad ordet betyder, men hvad mener hun med det, det er det jeg ikke forstår.


”Jeg er blevet model. ” hviner hun igen og jeg kigger måbende på hende. Selvfølgelig er hun det, hun er smuk og slank.


”Tillykke. ” smiler jeg.


Hun nikker overgearet, selvfølgelig er hun det. Og hun gjorde hvad jeg bad om, eller på en måde. Nu har hun i hvert fald et job og står ikke arbejdsløs, det var ikke lige det job jeg havde troet, men selvfølgelig er jeg glad på hendes vegne. Så længe arbejdet ikke tager overhånd.


”Jeg tror også jeg kan få skaffet dig ind, hvis det er. Du er jo helt klart den smukkeste af os to og jeg prøver vel bare at snakke med min chef. ” forklarer hun. ”Vil du ikke nok? Bedsteveninder gør jo alt sammen. ” mumler hun og griner lavt.


Jeg er uenig i det hun lige sige, eller det første. Hun er hundrede procent den smukkeste.


”Jeg ved ikke helt om jeg har lyst. ” mumler jeg.


”Kom nu, det vil være en stor mulighed. Please? ” hun kigger kort på mig og laver hundeøjne.


Jeg sukker tungt.
”Jeg vil tænke over det. ” lover jeg.
 

*

Hej.

I får lige et billede af Bella og husk at det er Emily der er på coveret ;)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...