Better Than Words | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2015
  • Opdateret: 6 jul. 2015
  • Status: Igang
21 årige Emily Edwards fik tilbage i 2009 en opgave for i faget musik; Hun skulle skrive en tekst og lave en melodi til teksten. Hun blev færdig og fik endnu en opgave; Denne gang skulle hun synge den foran hendes klasse, imens hun spillede klaver. Hvilket hun gjorde.
Seks år senere bor Emily i en tre værelses lejlighed, med sin bedsteveninde Bella. En dag vinder Bella to biletter, inklusiv backstage biletter, til en One Direction koncert og får overtalt Emily til at tage med. Midt under koncerten begynder den melodi, Emily opfandt tilbage i 2009, at spille og kort efter starter teksten som hun også opfandt. Finder hun ud af hvor de kender hende melodi og tekst fra? Bliver hende og Bella venner med de fem verdenskendte drenge? Vil følelser opstå?

281Likes
236Kommentarer
184270Visninger
AA

27. Chapter 26

Chapter 26


Emilys synsvinkel.


Efter at Bella og Harry er taget af sted, på deres lille date, som de sikkert begge har tænkt på som noget stort, har jeg stort set bare trisset lidt rundt i huset og ingen anelse haft, om hvad jeg nu skal tage mig til. Jeg kan selvfølgelig altid sætte mig og skrive en novelle, sang eller et digt, men interessen er der bare ikke lige nu.


Så det eneste der lige falder mig ind, af ting jeg kan gøre, er at se Disney Channel. Ikke det store, men det er bedre end at fordrive tiden, med ingenting. Selvom det også kan være meget rart at lave ingenting.


Den måde jeg sidder på, som måske er en meget underlig måde; Det ene ben på sofabordet og det andet ligger bøjet udad i sofaen, altså når jeg siger bøjet udad, mener jeg i den modsatte retning af mig. Men den måde som jeg sidder på, begynder at gøre lidt ond, så jeg sætter mig på en anden og lidt mere almindelig måde; Med begge ben oppe på sofabordet.


Da jeg var mindre – omkring de ni eller ti år – fik jeg en vane med at hver eneste gang jeg så fjernsyn, sad jeg med benene oppe på sofabordet. Næsten hver gang kom min mor ind i stuen, så det og skældte mig ud, fordi jeg ikke måtte sidde sådan. Men nu er jeg fri, på den måde at mine forældre ikke er her til at bestemme over mig, og kan sidde som jeg vil, hvor jeg vil.


Min telefon begynder at ringe, lyden er ret høj og telefonen ligger lige ved siden af mig, så jeg får et kæmpe chok. Efter at jeg er kommet over mit chok, som ikke tager helt så lang tid at komme sig over, løfter jeg den op, for at se hvem der ringer. Da de to irriterende ord ’skjult nummer’, viser sig hvæser jeg af den og trykker på den røde knap, der ligger på, uden jeg har taget den.


Jeg hader virkelig dem, der har et underligt behov for at ringe rundt med skjult nummer, bare for at pisse folk af eller prøve at sælge noget over telefon. De bør mande sig op og ringe med et nummer som ikke er skjult, eller ringe på ens dør, selvom de sikkert ville få den smækket i hovedet igen. Når jeg siger at de prøver at sælge noget over telefonen mener jeg telefonsælgere, der bør rykkes en stilling længere op, som da må være dørsælgere.


Det er lidt sjovt, i hele mit liv har jeg aldrig oplevet en dørsælger, der er kommet forbi mit hus. Aldrig i hele mit liv og jeg mener at Bella har oplevet det fire gange, hvilket er mange gange i forhold til mine nul.


Dørklokken lyder i hele lejligheden og jeg begynder så småt at overveje om det er en dørsælger. Men hvad er chancen for at jeg sidder og tænker på dørsælgere, som jeg aldrig har oplevet før, og så kommer der en og ringer på? Den er ikke særlig stor, så den tanke dropper jeg igen.


Jeg tror heller ikke rigtigt at en dørsælger vil ringe på klokken halv ni om aftenen, de kan jo risikere at vække ens børn, hvis man nu har nogle, som er blevet lagt i seng. Hvor pinligt må det ikke lige være? Jeg er glad for at jeg ikke er en af dem der har sådan et job, det ville jeg slet ikke turde.


Med hurtige skridt, går jeg ud i entreen og låser op. Jeg åbner døren og bliver forundret over at se Niall her. Jeg har ikke set ham siden fredag og det er tirsdag nu, men det er klart, jeg har ikke været hjemme i særlig mange timer.


”Hej Niall, hvorfor er du ikke sammen med de andre? ” spørger jeg undrende. Altså for omkring en halv time, stod Harry og snakkede om at de tre andre drenge var samlet hjemme hos Niall, tror jeg det var. Ikke den bedste hukommelse, men det går nok.


Efter at have ventet lidt, hvor han ikke har sagt noget, men stirret tænkende på mig, træder jeg til siden, som for at byde ham ind. Han træder ind og tager sit overtøj på og jeg behøver ikke forklarer hvor han hænger jakken og hvor han stiller skoene.


”Hej… Og det var jeg også, ” mumler han. Akavet til mode klør jeg mig på armen. Hvorfor skal han altid komme når jeg er alene hjemme? Jeg er ikke den bedste til at have gæster, man kan vel sige at jeg ikke er den bedste gæst.


”Kom, vi sætter os ind i stuen. ” jeg griner akavet og mærker straks den akavede stemning brede sig. Altså jeg forstår ikke helt hvorfor det er sådan nu, for nogle dage siden var det ikke akavet og man kan vel godt sige at alt gik godt.


Nu siger jeg det lige ud; Han er en fantastisk kysser og jeg håber det sker igen. Men nu er det at jeg heller ikke føler mig helt så fri, at jeg kan gå rundt og kysse på alle, når som helst. Der er sket en gang hvor jeg forvekslede en fremmed dreng, med min daværende kæreste, ret så pinligt.


Niall nikker, selvom det ikke var ment som et spørgsmål. Derfor går vi ind i stuen og sætter os i sofaerne og endnu en stilhed breder sig. Nu må en af os dog tage os sammen, så derfor mander jeg mig lidt op.


”Hvorfor er du her? Ikke fordi du ikke er velkommen, jeg spørger mere af ren nysgerrighed. ” forklarer jeg hurtigt, så han ikke for det indtryk, at han ikke er velkommen herhjemme. Han er skam mere end velkommen, det er de andre også. Jeg indrømmer at jeg undervurderede dem i starten.


”Det er bare fordi… Det er… ” Det er som om han er tom for ord, det virker i hvert fald sådan, på den måde som han stammer og ikke lige færdiggøre det. Enten mangler han ord, eller så er han nervøs. Måske en blanding af begge dele.


Sommetider er jeg også tom for ord, bare på en helt anden måde end han er. Jeg har en skriveblokering, hvor jeg ikke kan skrive ordende ned på en ordentlig måde, men jeg allerede har ordende i sætninger, inde i mit hoved. Niall har bare ingen ord lige nu, så lidt forskel er der da.


Irriteret på mig selv og mine dårlige vaner med ikke at kunne sidde stille, eller i samme stilling, i mere end fem minutter, sætter jeg mig igen på en ny måde. Jeg kan ikke engang huske hvordan den her vane startede, jeg tror bare at lige pludselig var den der. Ligesom med menstruation, men det vil jeg ikke ødelægge min dag på, at tænke på, for jeg tror snart at moster rød, finder sin destination.


”Jeg bider ikke. ” griner jeg drillende. Han smiler af det jeg siger og hans nervøse mine, bliver skiftet ud med en lidt mere selvsikker mine.


”Jeg kom, fordi jeg tænkte om du ville med ud og spise i morgen aften? ” spørger han og bider sig nervøst i læben. Den går fra nervøs, til selvsikker, til nervøs igen. Men det gør ikke rigtigt noget, det er sødt at han er nervøs.


Men ærligt, hvad er ikke sødt ved Niall? Han har det pjuskede, lyse hår, med de mørke rødder, hvis man kan sige sådan. Han har de smukke blå øjne, som jeg ville give en million for. Generelt er han bare smuk, eller som drenge hellere vil have piger udtrykker det; Han er lækker. Og det er heller ikke fordi at hans personlighed fejler noget.


”Som en date? ” spørger jeg og føler mig lige pludselig tom for ord. Men dog kribler det i min mave, så jeg er ikke helt tom.


Hvis han invitere mig ud, som på en date, ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Selvfølgelig vil jeg sige ja, men problemet er, at jeg ikke aner hvor jeg skal gøre af fyrværkeriet i min mave, det kan jo ikke springe inde i den. Hvad skal jeg gøre af sommerfuglene, der slipper ud af buret? De kan jo ikke uden videre blafre rundt i min mave.


”Ja. ” mumler han og rødmer.


Idet han rødmer, kan jeg ikke holde mig tilbage længere. Hurtigt rykker jeg mig tættere på og på nul komma fem, lader jeg vores læber smede sig sammen.


Jeg lægger min hænder rundt om hans hals og han hiver mig op i hans skød, ved at placere hans hænder, ved mit liv. Han udvikler kysset og det bliver dybere og mere intimt. Jeg presser øjnene i og nyder at være så tæt på ham. Med min ene hånd roder jeg lidt rundt i hans hår, inden jeg trækker mig smilende.


”Var det svar nok. ” spørger jeg og bliver siddende i hans skød. Jeg fører mit hoved hen ved siden af hans, så min mund er lige ude for hans øre. ”Hvis ikke, så var det et ja. ” hvisker jeg lavt og trækker mit hoved tilbage så jeg kan se hans ansigt.


Et smil breder sig på hans læber og han trækker mig ind i hans favn. Jeg lægger mine arme om ham og sådan sidder vi i noget tid. Kun os to, Niall og jeg.


”Tak. ” mumler han lavt inde i mit øre og det kilder, da hans varme ånde rammer min hud under øret. Jeg griner lavt.


Han trækker mig ud foran ham og presser hans læber mod mine igen. Hurtigt gengælder jeg kysset og samtidig med at han rejser sig op på knæ, gør jeg det samme. Han skubber mig blidt bagover, så jeg lander på ryggen i sofaen, uden at afbryde kysset, for nu lægger han oven på mig.


Han støtter sig på sine arme, så han ikke lægger alt hans vægt over mig og mine hænder er som de altid er; placeret i nakken på ham. Kysset er udviklet for længst, men er først nu begyndt at blive ret så intimt. Jeg river blidt i hans nakkehår, så han stønner lavt og næsten med det samme mærker jeg noget mod mit ene ben. Han er tændt.


Idet han skal til at trække hans bluse af, stopper jeg ham flovt. Og kigger ned og prøver at undvige hans blik.
”Måske er det lidt for tidligt og… jeg er… ” jeg afslutter ikke sætningen fordi jeg er flov.


Jeg er jomfru, okay? Jeg har aldrig været i seng med nogle og det er lidt pinligt fordi jeg er enogtyve år. Men jeg har det sådan at jeg vil vente på den rette og jeg har ikke fundet den rette endnu, men ved om det er Niall?


”Og du er jomfru. ” afslutter han det for mig. ”Du skal ikke være flov, jeg vil ikke presse dig. ” hvisker han kærligt og kysser mig på kinden.


Overrasket kigger jeg på ham. Han er den første som jeg har haft noget med, eller flirtet med, som ikke har haft planlagt at presse mig. Nu håber jeg også jeg kan stole på ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...