Better Than Words | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2015
  • Opdateret: 6 jul. 2015
  • Status: Igang
21 årige Emily Edwards fik tilbage i 2009 en opgave for i faget musik; Hun skulle skrive en tekst og lave en melodi til teksten. Hun blev færdig og fik endnu en opgave; Denne gang skulle hun synge den foran hendes klasse, imens hun spillede klaver. Hvilket hun gjorde.
Seks år senere bor Emily i en tre værelses lejlighed, med sin bedsteveninde Bella. En dag vinder Bella to biletter, inklusiv backstage biletter, til en One Direction koncert og får overtalt Emily til at tage med. Midt under koncerten begynder den melodi, Emily opfandt tilbage i 2009, at spille og kort efter starter teksten som hun også opfandt. Finder hun ud af hvor de kender hende melodi og tekst fra? Bliver hende og Bella venner med de fem verdenskendte drenge? Vil følelser opstå?

281Likes
236Kommentarer
184082Visninger
AA

22. Chapter 21

Chapter 21


Emilys synsvinkel.


Jeg sætter mig træt op og kigger rundt på drengene og Bella. Smilende betragter jeg Bella og Harry ligge i ske, de er så søde sammen. De andre drenge ligger og snork sover, hvordan i al verden, har jeg kunne sove i al den snorken?
Mit blik bliver vendt hen mod klokken, på DVD afspilleren, den er halv seks og på disse to minutter jeg har været vågen, er jeg allerede blevet lysvågen. Jeg regner med at jeg nok ikke falder i søvn igen, så derfor prøver jeg så lydløst som overhovedet muligt, at få fat i min computer, der står på sofabordet.


Lettet får jeg fat i den, uden at vælte ind i Niall eller Liam. Jeg tænder den og bider tænderne hårdt sammen, da motoren i computeren, begynder at larme. Kan man ikke opfinde en lydløs motor? Langsomt starter den op, og det første jeg gør, er at gå ind på mine mails.


Jeg scroller ned igennem dem, og en bestemt en fanger min opmærksomhed. Min manager, Andres – som også er Bellas manager – har sendt mig en mail klokken syv i går aftes. Jeg skal til et møde, klokken otte, i dag. Så er det vel godt at jeg ikke først vågnede klokken ti. Men er det virkelig, så tideligt man møder, bare for et enkelt møde, på ikke særlig lang tid?


Jeg får tjekket lidt flere mails, inden jeg ikke orker at læse flere og slukker computeren. Den ryger op på sofabordet igen, for jeg kan lige så godt tage et bad, så jeg ikke skal stresse, når der er en time tilbage. Så lydløst som overhovedet muligt, slår jeg dynen til side og rejser mig op. Jeg balancerer mellem ben og dyner og krydser inderligt fingre for, at jeg ikke ender med at falder over en af dem. Jeg ånder lettet op, da jeg når hen til døren ud til køkkenet, uden at være faldet. Godt nok snublede jeg over Harry og Bella, men heldigvis vågnede de ikke, på grund af klodsede mig.


Tilfreds over at jeg ikke er helt så klodset, som jeg render rundt og tror, åbner jeg døren ud til køkkenet og lukker den stille i, bag mig. Med hoppende skridt går jeg ind på mit værelse og finder et mørkeblåt håndklæde, et par lyseblå, højtalerede shorts og en løs lyserød bluse. Jeg tager selvfølgelig også undertøj og sokker frem.


Tøjet og håndklædet tager jeg med ud på badeværelset. Jeg lægger tøjet på toilettet og håndklædet på håndvasken, hvorefter jeg begynder at tage mit tøj af. Da alt tøjet er af og ligger i vasketøjkurven, låser jeg hurtigt døren, for en sikkerhedsskyld. Derefter træder jeg ind i brusekabinen. Jeg tænder for vandet og gyser, da det kolde vand rammer direkte ned på mig. Efter et halvt minut, bliver det kolde vand, varmt og jeg slapper mere af.


Inde i brusekabinen har vi en slags hylde, som jeg tror er lavet af metal. På den står der Shampoo, balsam og sæbe til kroppen. Jeg starter med at vaske mit hår i Shampooen, derefter er det balsammens tur og til sidst vasker jeg min krop i sæben. Efter det står jeg bare i to minutters tid og nyder det varme vand.


Efter de to minutters tid – mere eller mindre – slukker jeg vandet og griber fat i mit håndklæde. Jeg starter med at bukke mig forover og tørrer mit hår, derefter tørrer jeg min krop og sætter mit hår op i håndklædet, så det ikke drypper. Jeg træder ud af brusekabinen og kigger mig kort i spejlet, inden jeg begynder at tage mit tøj på. Efter at jeg har fået mit tøj på, børster jeg tænder og reder mit hår igennem. En sort elastik, ligger allerede på kanten af håndvasken og allerede nu, begynder jeg at overveje om dette, er en af mine heldigere dage. Hår elastikken som på mystisk vis – medmindre Bella har lagt den der – ligger på håndvasken, tager jeg og sætter mit hår op i en høj hestehale.


Tilfreds kigger jeg på mig selv i spejlet, det eneste jeg nu mangler, er Make Up. Jeg tørrer af efter mig, lægger håndklædet i vasketøjskurven og låser op og går ud i den lille gang. Et kort øjeblik standser jeg op, for at hører om andre er vågne, men eftersom jeg ikke kan hører andre gå rundt i huset, regner jeg med at de stadig sover. Det er jo også klart, klokken er kun omkring lidt over seks, og jeg regner ikke med at de står så tidligt op. Heller ikke selvom Bella er morgenmenneske.


Jeg vandrer direkte ind på mit værelse, det er jo der al min Make Up står. Ikke fordi jeg er en af dem, der har overdrevet meget af det, jeg vil nu ikke selv sige, jeg har så meget. Jeg har i hvert fald hvad der er nok for mig, det er det vigtigste.


Idet jeg skal til at tage min Foundation, åbner døren og jeg får sådan et chok, at jeg springer tilbage. Jeg kigger på personen, der lige har givet mig et stort chok ved at åbne døren, som er Harry. Irriteret går jeg igen, frem mod min Make Up.


”Du ved, man lærte som lille at banke på. Det gjorde man også i skolen, hvis man kom for sent og hvis jeg husker rigtigt, skete det vidst for dig et par gange. ” mumler jeg og begynder at lægger min Make Up.


Han står og betragter mig imens jeg fordeler, den Foundation som jeg nu har puttet i hovedet, hvilket irritere mig grænseløst. Folk har grænser, nogle er anderledes end andres og andres grænser er længere. Men min grænse går ved at andre står og glor på mig, imens jeg lægger Make Up, det bryder jeg mig bare ikke om.


”Du er meget pænere uden det stads. ” siger han og ignorerer det, jeg lige har sagt. Jeg ruller med øjnene.
”Jeg som troede du havde nok i Bella. ” jeg svarer ikke direkte på, hvad han lige har sagt, men alligevel siger jeg noget, der står hans sætning nær.


Jeg bliver færdig med at fordele den smule Foundation, som før var tydelig og er nu gået videre til Eyeliner. Koncentreret sørger jeg for, at lave en lige stred og prøver at lave en magen til, på det modsatte øje. Jeg trækker mig lidt fra spejlet og beundrer det. Det gik faktisk meget godt.


”Jeg flirter ikke med dig. Jeg forstår bare ikke, hvorfor piger bruger det der stads. ” han slår en latter op, hvilket får mig til at sukke tungt. Kan han ikke bare gå?


Nu er det tid, til at får noget Mascara på. Jeg leder efter min yndlings på kommodens overflade, men den er forsvundet. Sukkende åbner jeg en skuffe i kommoden, der hvor min Make Up er og roder rundt i akrylboksene. Den første jeg gennemroder, er selvfølgelig der hvor al den Mascara, som var et fejlkøb, eller som er tørret ud, ligger. Men den ligger ikke deriblandt.


”Det gør vi bare, okay? Hvorfor gik du overhovedet herind? ” spørger jeg, stopper med at lede og vender mig mod ham. På et split sekund, falder hans selvfede smil fra hans læber og et seriøst udtryk, viser sig i stedet. Da han ikke svarer med det samme, beslutter jeg at lede videre.


Jeg dropper at lede i boksen med de fejlkøbte og udtørrede Mascara og leder i stedet i blandt de andre ting. Lidt efter lidt begynder jeg at give op og til sidst lukker jeg skuffen i. Bella har sikkert lånt den og glemt at aflevere den tilbage, men jeg orker virkelig ikke gå ind og lede hendes ting igennem også. Især heller ikke uden hendes tilladelse.


”For at bede om din tilgivelse. ” siger Harry, langt om længe. I starten praller ordene af på mig, men alligevel hører jeg dem. Overrasket vender jeg mig om mod ham og kigger gennemborende på ham. Dette er vel ikke skjult kamera? Eller en eller anden joke, han har lavet?


”Det ligner ikke dig. ” mumler jeg blot. Jeg kigger på mit spejlbillede og tager fat i en tilfældig Mascara, som hurtigt ryger på mine øjenvipper.


”Du kender mig dårligt. ” presser han på.


Med et stort suk, vender jeg mig om mod ham.
”Jeg siger det samme til dig, som jeg sagde til Bella for nogle dage siden; Jeg vil prøve at tilgive dig, men jeg kan ikke love noget. ” mumler jeg og kigger ærligt på ham.


I noget tid, står han bare og kigger tomt på mig, inden han tager sig sammen og retter sig op. Langsomt nikker han og sender mig et taknemmeligt smil, som jeg gengælder. Så længe han husker på at jeg prøver, jeg er ikke magisk.


Jeg går forbi ham og ind i stuen, hvor de andre så småt, er begyndt at vågne. Kursen bliver sat direkte hen imod min telefon, som jeg hurtigt tænder. Jeg kigger på klokken. Halv syv. Så har jeg omkring en time, til at spise noget morgenmad i.


Hurtigt får jeg spist noget morgenmad og på mindre en ti minutter, sidder jeg allerede inde i stuen igen og glor på den andre og håber de vågner af det. En skygge bevæger sig henne fra køkkendøren og jeg kigger forskrækket op. Mit blik møder Harrys.


Hvad har han lavet de sidste ti minutter. Eftersom jeg ikke gider spekulere på det, rejser jeg mig op og lister hen til ham.


”Kom, vi skal vække dem på en ordentlig måde. ” jeg smiler lusket.


”Jeg kan lide din tankegang. ” han nikker og vi tænker kort over, hvordan vi skal vække dem.


En idé popper op i mit hoved og jeg laver et kast med hovedet ud mod køkkenet og går selv derud. Lidt efter kommer Harry derud. Jeg går hen til køleskabet og hiver en flaske flødeskum ud.


”Lyt godt efter rækkefølgen; Bella, Niall, Liam og til sidst Louis. Så skruer jeg op for lydstyrken på min mobil og vælger en sang. ” forklarer jeg og han nikker.


Vi får fyldt deres hoveder med flødeskum og jeg hiver min mobil op af lommen og rækker Harry den næsten tomme, flødeskumsdåse. Han tager imod den og jeg skruer op for lyden på min mobil og vælger en AC/DC sang. Jeg trykker play og høj musik, breder sig i rummet.


Alle fire farer op og Bella og Louis får tværet flødeskummen godt og grundigt ud. Harry og jeg flækker af grin og giver hinanden High Five.


*


”Bella, jeg skal til et møde, vi ses om en time. ” råber jeg højt.


Drengene er her stadig, men det er nu Bellas job, at få dem underholdt.


”Held og lykke, knæk og bræk, eller hvad man nu siger. ” lyder det fra hende. Smilende forlader jeg lejligheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...