··Kids in love··

16 år gammel og hjemløs. At leve på gaderne i LA er hårdt. Det kender Nelly alt til. Hun blev smidt ud hjemme fra som 14 årig og flygtede fra Frankrig til LA. " Hey jeg er en hjemløs pige og ville høre om jeg måtte låne dit bad, jeg er væk om 15 minutter " var sætningen der ændrede Nellys liv. Den dreng hun spørger er Nash Grier. Den sætning vil være starten på et solidt venskab. Måske en lille flirt med en af Nash's venner?

20Likes
15Kommentarer
9796Visninger
AA

7. Kapitel 6.

Jeg valgte at gå tilbage til værelset, altså jeg vidste godt at jeg lignede noget der var løgn. "I hate my life" mumlede jeg og væltede ned i sengen og landede med hovedet ned i puden. "Fuck my life" mumlede jeg igen og lagde mig tilrette. Jeg kiggede rundt og her var faktisk ret rodet, endnu mere rodet med alle mine snot fyldte papir. Jeg kunne igen mærke hvordan min mave rumlede, som var et dårligt tegn og hurtigt mærkede jeg at jeg skulle kaste op igen. "Oh god" mumlede jeg og løb ud af værelset med den ene hånd foran min mund og den anden på min mave, retningen var badeværelset.

Jeg nåede kun lige hen til toilettet før det hele kom op. Mit hår blev pludselig holdt oppe af en person "you need to go to the doctor Nelly" lød en stemme. Det var selvfølgelig Matt's stemme. "No way" mumlede jeg mens jeg spyttede det sidste ud af min mund. "Yes way" grinede han og nussede mig på ryggen. "I don't go to the doctor Matt" sagde jeg bestemt, rejste mig op og kiggede på ham. "Never" sagde jeg igen og kiggede direkte ind i hans øjne, efter 20 sekunder gik jeg hen for at skylde munden og få den dårlige bræk smag væk. "Why won't you go to the doctor Nelly?" spurgte han sødt og gik hen ved siden af mig med armene kors lagte. "I'm homeless you remember? I'm not connected to a doctor or any health center whatever you call it?" jeg begyndte at blive meget irriteret nu. Han var super sød, men også lidt for meget nogen gange.

"Matt we need you in here" grinte Nash fra den anden side af døren "Coming" råbte han igen og smilte til mig. "Are you coming with us?" jeg rystede på hovedet. Jeg var ret sikker på at jeg skulle have et bad lige nu "I probably need a shower" grinte jeg og begyndte at tage mine arme ud af den hættetrøje jeg havde på, det var sikkert en af Nashs hættetrøjer. Matt nikkede bare og gik ud hvor han lukkede døren efter sig, jeg låste døren og tog resten af mit tøj af. Jeg tændte vandet inde i bruseren og ventede på at det blev varmt, jeg kiggede mig selv i spejlet og så hvor hjemløs jeg så ud. Ja jeg ved godt at jeg er hjemløs, men jeg så meget usoigneret ud, jeg sukkede og gik ind under det varme vand. Det var som en kæmpe omfavnelse af glæde og nydelse. Jeg elskede følelsen af vand ramme min krop på den måde som denne her bruser gjorde.

Efter jeg var færdig med mit bad slog det mig at jeg ikke havde fået tøj med. "Fuck" mumlede jeg og stod nu med håndklædet om min krop og ikke anede hvad fanden jeg skulle gøre. "Fuck" råbte jeg i håb om at en lampe med en idé ville komme ind i mit hoved. "Are you okay in there?" spurgte Cameron fra den anden side af døren. "I don't have any clothes in here" mumlede jeg og åbnede døren på klem, så han kunne høre mig. "Want me to get some?" spurgte han sødt og smilte til mig, jeg nikkede og smilte igen. Han gik hen mod sit værelse og ville sikkert finde noget tøj jeg kunne have på. Jeg elskede de her drenge. Nash, Cameron og Matt, tre skønne drenge. Efter to minutter bankede det på døren. "Nelly I got you some clothes of mine. I hope it fits you though it's too big for you" grinte han og åbnede døren på klem og kastede det ind. Han havde taget noget af mit eget undertøj (selvfølgelig), en af hans t-shirts og nogen boxer shorts, som så ret bløde ud. Jeg smilte og tog det på. Et eller andet sted ønskede jeg lidt at det var Matt der havde hentet noget af hans tøj som jeg kunne have på. Jeg tog mig selv i at smilte lidt og gik ud af badeværelset.

Da jeg åbnede døren og kiggede op sad syv drenge og gloede på mig. Jeg frøs fuldstændig og anede ikke hvad jeg skulle gøre, det var så pinligt. Jeg løb ind på Camerons værelse og gemte mig bag sengen. Aldrig om jeg skulle der ud igen, jeg var jo hjemløs for fanden. "Nelly" lød det fra den anden side af døren "please unlock the door princess" det var Nash der bankede på døren, jeg svarede ikke. Hvorfor ville han ikke bare gå væk, jeg gad ikke snakke med nogen lige nu. Igen bankede det på døren, men denne gang var det en anden stemme, Matts stemme "Nelly, please let me in" jeg rystede på hovedet og mumlede noget i retningen af "go away everybody" mens jeg holdte mig for ørerne.

Efter ti minutter hvor de havde prøvet at få mig til at åbne døren, men uden held, begyndte nogen at banke døren ind. "If you don't wanna come to us, we'll come to you" råbte Nash og fik banket døren ind på første forsøg. "Go away" sagde jeg og blev i mit skjul. "I'll talk to her" sagde Nash og lukkede døren efter sig. "What happened out there?" spurgte han og satte sig ved siden af mig. Jeg trak på skuldrene og havde ikke lyst til at snakke om det. "Please tell me princess" mumlede han og trak mig ind i et kram. "I think I need to go now" mumlede jeg og pakkede mine ting sammen i min lille rygsæk. Jeg tog t-shirten og boxer shortsene af og mit eget tøj på. "Where are you going Nelly?" spurgte Nash forvirret, rejst sig op og kiggede på mig med åben mund. Jeg trak på skuldrene "where the streets takes me I guess" sagde jeg og krammede ham.

"See you Nash" mumlede jeg i krammet og mærkede hvordan han strammede hans arme om min lille krop. "Please be safe og keep in mind that you're always welcome here" mumlede han igen og kyssede min pande, jeg smilte til ham og gik ud af værelset. Jeg ville helst ikke kigge nogen af de andre i øjnene og slet ikke Matt, jeg vidste godt hvor ked af det han ville blive når han fandt ud af at jeg tog af sted nu. Jeg lukkede hoveddøren og løb ned af trappen og videre hen ad vejen. Jeg ville helst ikke have at de fulgte efter mig. Jeg ville virkelig komme til at savne dem. Alt det de havde gjort for mig...

Jeg fik løbet ret langt og det var begyndt at blive mørkt, jeg måtte finde en bænk som jeg kunne sove på. Jeg gik og gik og gik og kom endelig til en park. "Finally" åndede jeg lettet op og gik hen til en bænk som var fri.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...