Min kamp mod mobning

min novelle er skrevet som en jeg fortæller. Den handler om en 13-årig pige som bliver mobbet.

0Likes
0Kommentarer
161Visninger

1. HELENA

Min kamp mod mobning.

Jeg sidder på mit værelse, og har lige fået en sms fra min veninde, eller hun var min veninde. Hun hedder Louise, hun er 13 år lige som jeg, vi var bedste venner fra 0. klasse og ind til nu.
For Louise har nemlig lige skrevet, at vi ikke skal være venner mere.
Mine tårer løber ned af mine kinder, for Louise var den bedste ven jeg har haft i klassen, men nu er det slut.

”Skat vi skal spise nu” det er min mor - en meget overbeskyttende mor hun er 41 år og går altid i kjole. ”Nej” svare jeg ”er der noget galt skat”?, ”nej” svare jeg og prøvede på at lyde overbevisende.

En time senere ”er du sikker på, der ikke er noget galt skat?”
”mor NEJ og jeg er i bad så fat det dog.”

DING DING DING DING det er mit væggeur, det er rødt. Det ringer altid klokken syv. Jeg står op, og solen skinner ind ad vinduet. Fuglene synger, jeg går ned på badeværelset og gør mig klar. Derefter går jeg ned i køkkenet hvor jeg spiser min morgenmad. Jeg har ikke rigtig appetit, ovenpå den sms jeg modtog i går. Alt er bare ryddet op i køkkenet og her dufter af blomster. Efter jeg har spist, går jeg hen og børster tænder og pakker min taske, og så er jeg klar til at gå i skole. Skolen ligger midt inde i byen, så jeg skal gå langt.
 

Jeg skal altid lægge en seddel, hvor der står at jeg er taget i skole for så ved min mor hvor jeg er når hun står op. Jeg tager en blå kuglepind og begynder at skrive.  

Kære mor jeg er taget i skole, så du skal ikke være bekymret.
knus Christiane.

 

Nu står jeg ude foran min skole, den er rød med sort tag, det er faktisk en gammel herregård.
Jeg tør ikke gå ind i min klasse mine ben kan ikke flytte sig, jeg er bange for hvad Louise og hendes NYE ven siger og gør.

Jeg går ind i min klasse, og der er så varmt og der lugter af sved, stemningen er som den altid har været, glad og let, og der sidder Louise med sin fine nye blå kjole, hun sidder sammen med sin veninde og kigger ondskabsfuldt på mig ”nå Christiane er du lidt ked af, at din ven sådan har smidt dig ud af venskabet?” siger Bella som er Louises nye ven. Hun har i dag taget en smart blå trøje og blå bukser på,. ”Sød veninde du har fået Louise” svare jeg igen.
Jeg går over til mit bord, og gøre mig klar til time. Jeg kunne se Louise og hendes veninde snakke om noget hemmeligt, men jeg kunne godt regne det ud, de snakkede om mig fordi de kiggede på mig når en af dem snakkede.  

”Så unger, kan I sidde på jeres pladser, i dag skal vi have en lille konkurrence som går ud på at I skal fjerne alle skældsord her på skolen”. Hele klassen brølede og buede så det var helt vildt. ”Stille, jeg er jo ikke færdig vel, dem der får fjernet mest vinder, godt så laver jeg lige holdene. Louise du er sammen med Christiane og” - så når han ikke længere ”jeg vil altså ikke være sammen med Christiane, kan jeg ikke være sammen med Bella” siger Louise ”okay du er sammen med Bella og Christiane du er sammen med Emil. ”

Endelig blev vores lærer færdig.

Jeg går ud på toilettet hvor alle væggene er blå, jeg går hen for at vaske fingre og der står Louise og Bella og grinede sammen ”skal I ikke finde skældsord”? Spørger jeg meget stille ”nå er det dig, nej det gider vi ikke” svare Bella meget overlegen. Jeg går på toilet.
”Bella nu skal du se” siger Louise. Da jeg kom ud for at vaske mine hænder, stod der på væggen at Christiane er en løgner og en kylling. Jeg tager en klud og var lige ved at vaske det af, men så tager Louise fast i min hånd og siger ”det er ikke et skældsord, det er sandhed”
jeg står bare og kigger på hende, og så slipper hun mig, jeg skynder mig at løbe, har bare så meget brug får at komme væk. Nu er jeg kommet hen til Emil, er han færdig med at vaske skældsord væk, jeg får helt dårlig samvittighed over at jeg ikke fik hjulpet ham.  

”Godt børn nu må I også være færdige” siger vores lærer, da vi alle kom ind i klassen. Christiane, hvor mange har du fundet”?  ”Jeg har fundet fire” ”godt og hvad med dig Emil”? ”jeg har fundet seks” siger Emil, ”godt så har I ti. Louise og Bella hvor mange har I fundet?” ”jeg har fundet syv” siger Louise ”jeg har fundet ti” siger Bella ”nej det er ikke rigtigt, I var kun inde på toilettet hele tiden” råber jeg.
”NEJ VI HAR IKKE” råber Louise ”rolig piger, er det rigtigt Louise?” spørger læreren ”har du måske set, hvor mange ord der er på pigetoilettet?” spørger Louise ”godt I har så fået 17 point, så I har vundet, I får så en pose slik som belønning” jeg er så sur så mit hoved er helt rødt ”nå Christiane så vandt Louise og mig alligevel” siger Louise, da de går forbi mig ud af klassen for at få mad. Jeg sætter mig for mig selv, Louise og Bella sidder sammen.

”Louise det er altså mærkeligt at Christiane stjal dit armbånd, da I var venner. ”Hvad mener du?” hører jeg Louise spørge.
”øøøh det ved alle da” lyder svaret ”det har der da aldrig været noget om” siger Louise meget skrapt. ”øøøh jo” ”øøøh nej” siger Louise
”det var ikke Christiane der stjal mit armbånd”.

Louise bliver pludselig fjern i blikket, jeg kan se, at der kører alle mulige tanker rundt i hendes hoved. Det ringer ud, vi har fri, jeg skynder mig at pakke sammen og går mod udgangen da jeg når at komme hen til udgangen, er der pludselig en der råber ”Christiane”. Jeg vender mig om, og der står Louise ”jeg ved godt, det ikke var dig der stjal mit armbånd, jeg er rigtig ked af det jeg har gjort, skal vi være venner igen?” jeg ser på hende, og så siger jeg ”ja selvfølgelig.” Jeg var så glad indeni.               

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...