Hende der blev hadet elsket.

Dette er historin om en Arabisk dronning, som ved, og kan, lidt mere. Dette faktum giver hende problemer.

2Likes
4Kommentarer
424Visninger
AA

3. Kammeret under tronsalen

 

Kammeret under tronsalen

 

Elise pakkede så meget tøj, tæpper og mønter hun kunne have i sækken. Det blev ikke meget, men hun var dødsdømt hvis hun blev. Den gamle general var sindsyg, og ville uden tvivl dødsdømme alle der var i hans bane op mod tronen, hvis han altså kunne. Elise havde, ind til videre, været i stand til at ignorere ham, men nu så det ud til at hans ønsker kunne få frit løb. Elise gruede for rigets skæbne mens den ene genstand, tøj, penge, dimser hun holdt af og noget hun troede hun kunne få brug for, indtil hendes hånd standsede ved den eneste ting hun havde fra sin mor. Æsken var af bøgetræ, kun få i riget kendte til bøgetræets eksistens da det ikke fandtes i ørkenen der omgav riget. Bøgetræet var forgyldt i kanter og omkring den lille lås, få smaragder sad indgraveret i låget og grøn maling løb fra smaragderne og ned ad siderne som tårer. Runer, som ingen kunne tyde, var mejslet ind i æskens låg. Elise havde aldrig åbnet æsken, hun var bange for at ødelægge den, en anden god grund var at hun ikke havde nøglen til låsen, men hendes mor havde forsikret hende om at nøglen ville være der når den skulle åbnes, hvad moren mente med det havde Elise ingen ide om. Hun kom hurtigt til sig selv og lagde så forsigtigt råbende og skridtende ude i korridoren tillod, æsken ned i sækken. Hun måtte undertrykke et hvin da hun hørte generalens stemme råbe, ganske tæt ved:

 

-”Pigebarnet er en heks! Efter hende!”

 

Hans brogede stemme og de tunge støvlebeklædte skridt på gange gjorde det klart for hende at hun ikke længere var velkommen i sit eget palads. Hun løftede en særligt slidt sten en centimeter eller to og en gammel lem under gulvtæppet sprang lydløst op. Elise kravlede ind under gulvtæppet, smed først sækken ned ad stigen og lod dernæst sig selv glide ned ad stigen. Hun nåede knapt at lukke lemmen før det første dumpe drøn lød fra døren, soldaterne var ved at sparke døren op. Elise klatrede hurtigt ned ad stigen, den var kold og glat, luften nede i tunnelen var tyk og tør, hun havde knapt forladt stigen for der lød et ordentligt brag, døren var gået af.

 

-”Hva’ fanden..!” Udbrød en soldat oppe i værelset. Elise krympede sig og holdt vejret i angst for at blive opdaget.

-”Rolig dummernik, hun gemmer sig bare.” Generalens stemme fik liv i Elise, hvis de endevendte det hele ville de før eller siden løfte gulvtæppet og finde lemmen. Hun rejste sig hurtigt og krøb lydløst gennem den støvede gang.

 

Det var aften, månen var ved at krybe over verdens kant og Elise lå i sin seng. Faderen sad ved hendes side og fortalte hende om slottet, det gjorde han hver aften og Elise elskede det. Faderen fortalte om en gammel gang der blev brugt under krigene mod regnlandene, på et tidspunkt var slottet blevet indtaget, men alle vagterne og adelen havde gemt sig under slottet ved floden der allerede eksisterede dengang. Sent om natten havde de sneget sig op og myrdet fjenderne og vundet krigen, ingen vidste hvordan det gik til. Kongen fortalte at gangen endnu eksisterede og at man kunne finde den ved at hive i den glatte sten i væggen. Gangen skulle eftersigende føre direkte til det hemmelige kammer ved floden. Den nat havde Elise haft et mareridt om bevæbnede spøgelser der steg op af en skjult lem i gulvet. 

 

Elise skyndte sig videre og pressede de livagtige fantasier om spøgelser og onde ånder ud af hovedet. Hun holdt kursen med hænderne mod væggene, flere gange stødte hun på fordybninger med døre, men hun holdt kursen. Svage stemmer brød stilheden:

 

-”General, hun er her ikke..!”

-”Tåbe! Ved du måske ikke at paladset har hemmelige gange? Og, der mangler ting, penge og tøj, er i virkeligt så dumme?!” De rumsterede videre i tavshed, indtil en soldat hvis stemme godt kunne trænge til lidt hjælp sagde ophidset:

-”General, gulvtæppet har været løftet!”

 

Det var Elises stikord, hun sprintede ned ad gange uden at tage højde for mørket, larmen eller det ujævne gulv. Hun måtte snart være ved floden, denne tunnel lå lige under den store korridor fra tronsalen til hendes kammer. Dørene måtte være til tunneller ud til vagtkamrene ved siden af korridoren. Den store korridor stak vinkelret ud fra tronsalen, så der var få meter til floden. Elise havde aldrig rigtigt løbet, hun havde altid været prinsessen der skulle passes på, fordi hun var den eneste arving til tronen, så der gik ikke ret lang tid før hun måtte døje med et sidestik. Lyden af brusende vand sneg sig gennem tæppet af støv, Elise bremsede, bag sig kunne hun høre støvletramp. Hun kunne føle en dør, hun åbnede den og tog en gamle rusten nøgle, der sad i låsen på indersiden, ud og låste sig selv inde i rummet bag ved.

 

Rummet var klart oplyst og kæmpe stort, kugler af evigt brændende ild hang oppe under loftet og kastede et klart hvidt lys ud i det cirkulære rum. Langs siderne af rummet var der utallige døre, det gik med at op for Elisa hvordan man havde vundet over erobringen fra regnlandene. De gamle soldater måtte have haft hekse og troldmestre iblandt, kraften der vuggede alt i sit skød havde været et almindeligt fænomen, men hvordan gik det til at man afskyede hekse og troldmestre nu og al viden var gået tabt? Hun havde dvælet forlænge støvletrampene kom tættere og tættere på. Midt i rummet var floden, en bro førte over den i den ene side af rummet, hun løb over broen, men halvejs ovre knækkede et af brædderne og hun dyppede den ene fod i flodens brusende vand. Panikken steg da vagterne nåede til døren, hun sad fast! Et par splinter trængte igennem hendes tynde bukseben, det kunne bare ikke passe! Hun var kun 13 vintre, hun ville ikke dø nu! Brættet knækkede, hun slog hovedet mod gelænderet og så ikke mere.

 

Soldaterne nåede til døren for enden af gangen, i deres faklers lys kunne man så tegnene der prægede dørens yderside.

 

-”General?! Hvad er det her sted?” Spurgte den forreste soldat da de nåede døren for enden.

-”En gammel base, garanteret brugt under invasionen fra regnlandene. Interessant!” Generalen kiggede rundt i gangen, den var af groft tilhugget klippe. Gulvet var slebet glat af mange fødder over mange år, og med jævne mellemrum var der fakkel holdere i væggen.

-”General, noget knækkede derinde! Er der ånder der inde?”

-”Nej! Tåbe, det er pigebarnet der gemmer sig der inde, få så den dør op!” Døren knagede da soldaterne kastede sig imod den. Det gamle forgyldte træ, døren var lavet af, var ikke lavet til at modstå tre tårnhøje veltrænede soldaters samlede vægt. Der lød et brag da døren gik af hængslerne, og soldaterne forvirret fortsatte mod floden i midten af rummet.

-”Ser man det, hekse og troldkunster, gad vide hvad den gamle konge ville have sagt til dette! Find hende!” Råbte Generalen fast, og forsatte: ”Spred jer ned af alle gangende! Den heks skal fanges. Hun er til fare for hele riget!”

-”Jamen, det vil jo tage oceaner af tid!” Løjtnanten så sig forvirret omkring. Han kan sgu få lov til at gøre det selv! Tænkte løjtnanten irriteret.

-”Du der!” General pegede på en rekrut der stod og inspicerede hullet i broen. ”Få trykt en stak plakater, heksen skal fanges udlov en dusør på 10 guld stykker! Sæt flest op ved karavanevejen.”

-”Javel, sir.” Sagde den inspicerende soldat og løb tilbage hvor han var kommet fra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...