Mr And Mrs wrong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2015
  • Opdateret: 20 jun. 2015
  • Status: Igang
Livet sætter nogen gange en på prøve, i Mackenzies tilfælde er det på efterskolen Camp Nou, et sted hvor man ikke dyrker noget men hygger sig og tager på nye ture hver dag. Modvilligt tvunget af sin mor tager Mackenzie med. Ikke nok med det møder hun selvfølgelig Justin. Efter en episode i spisesalen kan Mackenzie og Justin ikke andet end hade hade hinanden. Det er meget svært at undgå en person en hel sommerferie, især når man er i gruppe med personen. Så Mackenzie og Justin er tvunget til at se hinanden hver dag. En tur med had, kærlighed, fest og godt vejr.

18Likes
5Kommentarer
2174Visninger
AA

4. 4

Dagen igår havde været mærkelig, jeg var taget afsted til festen. Hvilket jeg aldrig nogensinde i mit liv, ville tro at jeg ville tage til. Til min store overraskelse var det faktisk ret sjovt. Folk var ikke fulde, men havde tilgengæld meget energi. En ny dag var begyndt. Vi var lige blevet færdige med morgenmaden, så nu stod vi udenfor og gjorde klar til dagens event.

Bagning. Vi skulle alle bage en dessert hvor man til sidst kunne komme og smage på andres lækkerier. Ærgerligt nok skulle man være to og to. Selvfølgelig havde Olivia og Zac valgt hinanden, no shit. Så her stod jeg tilbage med Justin. Da de havde stillet alle borde og ingredienser frem, måtte vi endelig komme ind i den store spisesal. Vi havde hver en bod med de ingredienser vi skulle bruge. Mig og Justin skulle så åbenbart bage Chocolate chip cookies. Jeg glædede mig egentlig, men det så ud som om Justin hellere ville dø.

Så værst kunne jeg heller ikke være, nu overdrev han. "Jeg håber ikke det mig du skuffet over," sagde jeg med rynkede bryn og ret ryg. Der lå to forklæder og en hvid lille hat, klar til os på boden. Han grinede let og rystede flabet på hovedet. "Det var faktisk ikke dig, men tak! Nu gav du mig en grund til at være endu mere nede." Mærk ironien. Jeg gav ham et falskt grin og hev forklædet ned over mig, samme gjorde han. Da vi havde fået hele udstyret på begyndte vi at læse opskriften. "Det bliver killer cookies," sagde jeg og slikkede mig lækkersulten om munden. Han kiggede skævt på mig og gav mig et ligegyldigt blik.

"Du har ret, du kommer til at dræbe de cookies. Det bliver ren disaster." Hvor var du dog morsom Justin. Jeg rullede øjne og begyndte på dejen. Efter et stykke tid var dejen klar til at rulles. Jeg rullede dejen og skulle til at skære den i skiver da jeg fik en håndfuld mel kastet i hovedet. Jeg gik tre skridt tilbage og stod chokeret med mel i munden. Justin den spasser. Jeg åbnede øjnene og børstede melen af mit forklæde. Mine øjne fandt Justin som var ved at græde af grin. Iiiiiiih hvor var det dog sjovt var.

Jeg smilede falskt et sekund, før jeg tog en håndfuld mel og kastede det hen på Justin som fik et chok. Ahahaha, kan godt sige det så sjovt ud. Fik seriøst mavekramper. Pludselig kom vi op i en slås kamp med mel. Desværre kunne jeg ikke lade være med at flække grin.

Man kunne sige efter et minut var vi svøbet ind i mel, og det blev ikke bedre da brandalarmen gik igang fordi nogen idioter ikke kunne finde ud af at bage. Det sprøjtede med vand alle vejne som resulterede våd dej. Heldigvis var cookiesne kommet i ovnen, så de var uskadte. Det virkelig ubehageligt at stå der med klistret dej over det hele.

Alligevel kunne jeg ikke lade være med at grine over situationen. Jeg så på Justin og han stod også der med et smørret smil. Vi blev alle smidt ud af salen og det første jeg gjorde var at tage et langt bad.

Da jeg var færdig fulgtes jeg med Maddie ud til boderne, der stod rundt omkring. Vi smagte lidt af hvert, og kan helt klart befale Jills og Ryans blåbær muffins. Nam. Efter vi havde gået rundt og smagt lidt af hvert, ville vi gerne ind til byen. Så vi spurgte George om vi gerne måtte tage med. Vi måtte godt, dog kun på den betingelse af at vi var fire. Vi er ikke små børn mere men okay.

Gæt hvem Maddie spurgte? Austin, hun havde et eller andet sygt crush på den dreng. Han sagde ja, og selvfølgelig skulle Justin også med. Vi fik nøgler til en bil og vi fik hurtigt kørt hen mod byen. Maddie kørte og jeg sad i shotgun. Det var så ulideligt varmt at vi blev nødt til at åbne vinduerne. "Tænd lige for radioen," råbte Justin. Maddie smilede og tændte for radioen. Sangen 'Hey mama' spillede højt i bilen, den rungede helt. Jeg skulle have sat mit hår op, for det blev med at blæse frem og tilbage. På en måde var det rart, højt musik, godt vejr og lang kørsel.

Efter sangen var færdig kørte 'Joelle - Wish i never' det var mega mærkeligt men den sagde mig et eller andet. Det var som om den beskrev noget der snart ville ske. "Maddie?" Spurgte jeg med lidt knækkende stemme. "Ja?" Smilede hun glad. "Har du en tusch?" Prøvede jeg og sige med den sødeste stemme jeg nu kunne. Hun nikkede og rakte mig en guld tusch med glimmer i. Jeg skrev sangens navn ned så jeg ikke ville glemme den, når jeg kom hjem ville jeg skrive den ned på et stykke papir. Vi ankom til byen og det virkelig hyggeligt. Der var ikke mange mennesker men til min store overraskelse var der virkelig smukt.

Det var en virkelig flot gade og lygtepælene havde allesammen en skrigende farve. Den ene skrigende lyserød, den anden skrigende grøn osv. Det var så smukt. Lige nu besluttede jeg mig for at glemme alt mit had til Justin, og i stedet have en hyggelig aften.

Vi satte os på bænk ud til vandet for at se solnedgangen. Det var noget af det smukkeste jeg nogensinde i mit liv havde set. Det blæste meget, men det var ikke koldt. Det var noget af det mest behagelige jeg nogensinde havde prøvet. Jeg lukkede kort øjnene og nød det, bare et sekund. Austin og Maddie var gået ned mod vandet og de så ud til at hygge sig rigtig meget.

"Se dem," grinede Justin. Jeg åbnede øjnene og kiggede direkte ned på Maddie og Austin, de stod og kyssede. Jeg kunne ikke hjælpe men smile det var så sødt. Da jeg vendte mig om for at se på Justin havde han sine øjne vendt mod mig, de brændte og jeg så først nu hvor flotte de egentlig var. Helt hasselnød brune og store. Hans øjenvipper var så lange at de skyggede på hans kinder. Han var bare meget pænere i dag og jeg var slet ikke påvirket.

Der sad vi bare uden og sige et ord, med øjnene dybt begravet i hinandens. Jeg hadede ham ikke, ikke lige nu. Nu følte jeg intet, det var tomt. Kendte jeg ham? En varm strøm kørte gennem min mave da han slikkede sig om læberne. Hvorfor flyttede jeg ikke mine øjne? De var son limet fast. Det værste af det hele var at, det overhovedet ikke var akavet. Det føltes uvirkeligt og for at sige det lige ud. Romantisk. Men jeg kunne ikke se Justin på den måde. Han var jo min fjende. Jeg havde kendt ham omkring de der to uger.

Pludselig var han helt tæt på mig, hvordan kunne jeg ikke ligge mærke til det. Solen var gået ned og det var blevet en del mørkere, men vejret havde ikke ændret sig. Ikke en smule. Eller var det bare mig der havde det varmt. Alt omkring mig forsvandt, det var som om det kun var mig og Justin der var i denne verden. Kun os der forstod noget, kun os der var forvirrede, det var bare os. Hans hånd strejfede mit lår og jeg brændte.

Hvorfor var det lige pludselig sådan her? Hvorfor hadede jeg ham ikke? Hvorfor var han lige pludselig så pæn? Hvorfor havde han den her effekt på mig? Det irriterede mig, men jeg kunne stadig ikke flytte mine øjne. De var som begravet, det var helt umuligt. Hans øjne brændte og det var som om han sagde noget. Men der var intet der forlod hans læber. Maddie og Austin var som luft. De fandtes ikke, ikke lige nu. Hvad var der galt med mig, hvorfor var jeg sådan her? Det gav ingen mening.

Nu var han endu tættere, det var som om han kom tættere og tættere, men uden jeg lagde mærke til det. Bølgerne fra vandet var helt stille, de skinnede og blev opvarmet af den fugtige luft. Selvom jeg ikke kunne se dem vidste jeg det bare. Jeg var mundlam, min mund var død. Men det var den ikke særlig lang tid. For da jeg så på Justins som var perfekte, fik jeg en underlig trang.

Trang til at røre dem, men ikke med min mund. Med mine hænder. Men hans mund mente dog noget andet. For før jeg vidste af det, ramte de mine. Det var som om han dræbte mig, alt omkring mig forsvandt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...