Mr And Mrs wrong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2015
  • Opdateret: 20 jun. 2015
  • Status: Igang
Livet sætter nogen gange en på prøve, i Mackenzies tilfælde er det på efterskolen Camp Nou, et sted hvor man ikke dyrker noget men hygger sig og tager på nye ture hver dag. Modvilligt tvunget af sin mor tager Mackenzie med. Ikke nok med det møder hun selvfølgelig Justin. Efter en episode i spisesalen kan Mackenzie og Justin ikke andet end hade hade hinanden. Det er meget svært at undgå en person en hel sommerferie, især når man er i gruppe med personen. Så Mackenzie og Justin er tvunget til at se hinanden hver dag. En tur med had, kærlighed, fest og godt vejr.

18Likes
5Kommentarer
2176Visninger
AA

3. 3 justins synsvinkel

Austins tøj fyldte hele vores værelse, det lå og flød overalt. Klokken var mange, og jeg var nødt til at spise morgenmad. Ellers var jeg 100p sikker på jeg ville dø af sult. Nej jeg kunne bare ikke vente til klokken 11:00. Jeg tog mine sneakers på og lod et par sprøjt, fra min nye parfume ramme min elegante t-shirt. Jeg havde fået den af min far inden han var taget afsted til LA. Den mindede om hans parfume jeg altid spurgte ind til, men af en eller anden grund ville han ikke sige hvad den hed. Jeg havde altid undret mig over hvorfor.

"Kom nu Austin!" Jeg stod og trippede lidt, men det var også kun fordi jeg var utålmodig. For at være helt ærligt havde jeg ingen tålmodighed. Jeg hadede inderligt at vente! Ikke spørg mig hvorfor, sådan har jeg bare altid haft det. "Austin for fanden," mumlede jeg. "Jeg kommer nu!" Lød det inden fra badeværelset. Han var ude på noget, og jeg havde luret det. Han havde et crush på Maddie. Jeg var stensikker. Han kom sletrende ud fra badeværelset med håret sat, tøjet matchende og en masse parfume.

"Hvem skal du score?" Jokede jeg samtidig med jeg slog ham på armen. Han grinede let af min joke selvom det i realiteten ikke var en joke. Men det siger vi ikke til nogen, vel? Vi trådte ud af den grønlige hytte med udsigten til Mackenzie og Maddies hytte. Hende Mackenzie var noget af en udfordring. Hun var et virkelig flabet, overfladisk konkurrence menneske. Sjov og drille var hun nu også. Hun blev så hurtigt fornærmet.

Det hele startede jo med jeg kom til at spilde noget mad over hende. Men pigen stod helt op ad mig, hvad kunne jeg gøre? Vi gik hen mod spisesalen der var blevet godt fyldt, igår var halvdelen af campen der ikke. Folk havde nok indset hvor vigtigt mad var. Hahahah. Dagens morgenmad stod på: boller, juice, smoothie, pålæg pandekager og meget mere. Det var en slags buffet kan man sige. Jeg stillede mig i kø bag Austin og lod mit blik flakke rundt.

Jeg fik straks øje på Robyn og hendes veninder. Robyn var en rigtig sød pige, bare meget fremme i skoene. Hun elskede opmærksomhed. Hun var ikke ond mod nogen, men havde dog stadig meninger. Hun kunne med alle, alle kunne bare ikke med hende. Men hun var sød nok, så det gik. Jeg vinkede til hende og hun vinkede desperat tilbage da hun fik øje på Cody.

Cody var en ren pige magnet. Men han virkede ikke til at ligge mærke til pigerne, kun meget få og de sagde ikke rigtig nogen noget. Bare en flok piger præcis som alle andre. Kedelige. Døren  til den gigantiske spisesal åbnede og gæt hvem der kom ind? Mackenzie og Maddie. Hun var i ført Nike Air Force 1, sorte blonde shorts og en hvid tank top. Hendes hår var sat op i en høj hestehale og hendes store læber var helt lyserøde. 

Hun kom gående i køen med et stort smil, da hun fik øje på mig. Hendes smil famlede og hendes øjne brændte provokerende. Jeg kunne ikke lade være med at grine over situationen da hun stillede sig i køen bag Maddie. "Er du bange Mackenzie?" Hun kiggede skævt på mig før hun fik det smil, hun fik inden hun skulle til at grine falsk. "A-h-a-h-a-h-a! Du er så morsom Justin." "Vil du have en medalje?" Tilføjede hun. Hendes ansigt formerede sig hurtigt til et koldt stoneface. Maddie stod som sædvanligt og flækkede af grin.

"Bare vent Mackenzie," hviskede jeg for mig selv. Vi fik vores morgenmad og da alle var samlet og sad ned, skulle vi selvfølgelig vide hvad dagens tur var. "Godmorgen allesammen," råbte gamle George. Han var efterhånden blevet gammel og rusten. "I har sikkert ventet på hvad vi kan byde jer på i dag?" Præcis. Han grinede lidt for sig selv, før han slikkede sig om munden og rettede ryggen. "I dag skal i ud og prøve svævebaner mellem bjerge." Hahahah det glædede jeg mig fandme til. 

Jeg vendte mig om for at se Mackenzies reaktion. Hun stod med åben mund og kæmpe øjne. Ligeså snart hun så jeg kiggede på hende, lukkede hun munden og lod som om hun glædede sig. Da alle havde spist færdig, macherede vi alle ud til busserne der stod og gassede. Det var 42 grader og alle var ved at dø af hedeslag. Bussen kørte gennem en masse hård jord og græs før vi var der.

Da vi ankom stod tre mænd der skulle forklare os hvordan vi gjorde osv. Vi fandt vores grupper, fik seler på og fik et kort så vi kunne se hvad for nogen svævebaner vi skulle prøve. Vores førse svævebane stod mellem en masse grene og blade. "Her er så varmt og småt," klagede Mackenzie. "Jeg syntes også her er ret småt, Mackenzie kan du ikke rykke dig?" Zac og Olivia grinede højt mens Mackenzie gav mig et falskt smil og en flot finger. Vi gik op af en masse trapper før vi var der, og jeg kan godt sige jer der var mega højt. Vi havde fået nogen seler på vi skulle klipse fast til selve svæve snoren. En mand stod og hjalp os så intet gik galt. Vi var så højt oppe at træerne forsvandt i mængden af de andre træer. 

Mackenzie stod med åben mund og rystende krop. "Ahaha, det skal nok blive sjovt." Hun var skide bange. "Hvem af jer skal starte?" Kom det fra manden der stod og skulle spænde os fast. Zac rystede på skuldrene og rækkede en hånd i vejret. "Sådan skal det være," sagde jeg og gav ham et klap på skuldrene. Han nikkede forsvarsløst og spændte hjelmen bedre fast. Han blev klipset fast og før vi vidste af det var han i fuld fart ned af snorren. Han forsvandt hurtigt ud af syne mellem mængden af træer. Den næste var Olivia der stod og så spændt ud. Hun var med det samme nede, gæt hvis tur det så var? 

"Mackenzie," sagde jeg flabet. Hun svingede dramatisk med sit hår så hendes varme øjne ramte mine. Hun kogede af raseri. Med nervøse skridt gik hun hen mod manden og gav ham sin sele. Han spændte hende fast og kaldte mig over til ham. "Det her er en tillidsøvelse. Du skal holde hende og når hun siger 'slip' slipper du lige så let." Hahahaha som om vi stolede på hinanden. Jeg grinede dybt inden i. Mackenzie gav mig et sygt dræberblik for at gøre mig bange, desværre virkede det ikke. 

Han gav mig det tykke reb der holdte hende tilbage, jeg havde hendes magt i mine hænder. "Lige så snart du slipper, sender du hende afsted." Jeg nikkede til manden og holdte godt fast med begge hænder. "Når søde Mackenzie er du klar?" Sagde jeg med en flabet undertone. "Du skubber mig bare ikke," snerrede hun med sammenbidte læber. Jeg grinede let og rystede på hovedet. "Stoler du ikke på mig?" Hun rynkede brynene og brød ud i en stor latter, da jeg slap rebet. Et stort skrig kunne høres mens hun forsvandt mellem træernes høje blade og grene. 

Da det blev min tur satte jeg mig roligt til rette og gav tegn til at manden godt kunne give slip. Vinden ramte mit hår hårdt da jeg fløj ned af snorren. "Wuuuu!" Hujede jeg. Det var vildt fedt, man følte man fløj. Selvom man fik lidt tårer i øjnene gjorde det ikke ondt. Jeg nåede hurtigt den anden side, hvor min gruppe pænt stod og ventede på mig. Altså Mackenzie tæller ikke. Hun stod med en rodet hestehale og trippede. "Er du fuldkommen sindsyg?" Sagde hun ophidset. Men ikke med en sur tone, nej hun grinede faktisk. Hun nød helt klart turen. "Det var vildt fedt," grinede hun spændt. 

Dagen gik og vi havde prøvet banerne cirka 100 gange hver. Ej vi havde prøvet den virkelig mange gange. Det var aften og vi havde spist frokost og aftensmad på en plads nær banerne, så da busserne kom var vi godt trætte. Det havde været en vildt fed dag, selvom mig og Mackenzie havde været efter hinanden. Da jeg gik forbi hende i bussen kastede hun en chips pose på mig som var blevet krøllet sammen til en papir bold. Hun morede sig åbenbart. Jeg gik ned på toilettet, tog et papir og fyldte det med iskoldt vand. Da jeg kom op igen passerede jeg hende og gav hende et 'det skulle du aldrig have gjordt blik'. 

Hun kiggede forvirret på mig før hun fik et iskoldt vådt papir ned af ryggen. Hun skreg panisk og faldt ned fra sit sæde, mig og Austin var færdige af grin. Hvor så hun sjov ud. Hahahaha. 

Vi kom tilbage i hytterne og alle skyndte sig at gøre klar til festen. Jeg tog ikke noget specielt på, bare en hvid v-neck og himmelblå bukser. Musikken blev sat på og sangene kørte en efter en. Der var ikke alkohol, men energidrik var ikke så slemt. Håbløst begyndte mig og Austin at bevæge os ud på dansegulvet hvor alle svedte og dansede tæt op af hinanden. Maddie var der altid men underligt nok var Mackenzie der aldrig. Eller hun havde ikke været der de sidste par dage. Det var bare godt for mig.

Robyn og nogen af hendes veninder gik forbi mig, og lad mig sige det sådan. De havde misbrugt evnen til at bruge parfume. Det eneste man kunne dufte i salen var Robyn og hende pigefloks parfume. Det var alt for overdrevet! Alligevel gav jeg hende et sødt smil og langt blik før jeg dansede videre. Efter en times tid gik jeg ud for at få noget friskt luft. Vejret var køligt og det var blevet mørkt. 

Jeg gik rundt om hytterne da jeg fik øje på hytte 17. Det var Mackenzies. Egentlig havde jeg virkelig ikke lyst til at se hende lige nu, da hun bare irriterede mig og jeg irriterede hende. Men jeg hadede hende ikke, forgudede hende dog heller ikke. Pludselig åbnede hytten og der stod hun iført en hvid sommerkjole, løst hår og sminket ansigt. "Står du og udspionere mig?" 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...