Mr And Mrs wrong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2015
  • Opdateret: 20 jun. 2015
  • Status: Igang
Livet sætter nogen gange en på prøve, i Mackenzies tilfælde er det på efterskolen Camp Nou, et sted hvor man ikke dyrker noget men hygger sig og tager på nye ture hver dag. Modvilligt tvunget af sin mor tager Mackenzie med. Ikke nok med det møder hun selvfølgelig Justin. Efter en episode i spisesalen kan Mackenzie og Justin ikke andet end hade hade hinanden. Det er meget svært at undgå en person en hel sommerferie, især når man er i gruppe med personen. Så Mackenzie og Justin er tvunget til at se hinanden hver dag. En tur med had, kærlighed, fest og godt vejr.

18Likes
5Kommentarer
2088Visninger
AA

1. 1

Bilen stoppede brat i en mængde af andre grimme biler. Lige nu kunne jeg ikke andet end at være negativ. Klokken 6:00 om morgenen havde min mor gavmildt vækket mig og sagt jeg skulle pakke mine ting, jeg skulle jo på en Camp jeg overhovedet på ingen måde vidste noget om. Det eneste jeg vidste var jeg skulle tilbringe resten af min sommerferie der, sammen med en masse andre teenagere. "Så skat, så er vi her." Min mor var altid så positiv, det irriterede mig grænseløst. Jeg gav hende et surt blik. Hun grinede af min grimasse og åbnede den gamle bildør der virkelig trængede til noget olie.

"Hop ud skat," kommanderede hun. Jeg lænede mig tilbage i sædet og lod som om jeg ikke hørte hende. "Jeg sagde ud!" Med et spring var jeg ude træt og ligeglad. "Mor jeg vil ikke," hvinede jeg. Hun sænkede sine dyre solbriller og gav mig dræberblikket. "Det skal nok blive sjovt," løj hun med en stram tone. Jeg nikkede modvilligt og begyndte at tage min bagage ud af bagagerummet. "Så her, nu går du op og tjekker dig ind." Hun gav mig en masse papire jeg åbenbart skulle aflevere til personalet eller hvad det nu var. 

Inden hun kørte omfavnede hun mig hårdt og sagde jeg skulle holde hovedet højt, hun ville ringe til mig hver aften og høre hvordan dagen var gået. Bilen drejede op af grusvejen og forsvandt ud af min synsvinkel. Jeg sukkede højt og kiggede mig rundt. Der var en masse hytter, telte, hoppepuder, fodbold baner, basket baner der var det hele. Et lille telt med 'reception' stod og hvilede i midten af området. Det var vel der jeg skulle tjekke ind. Med tunge skulder bevægede jeg mig langsomt over mod teltet. Jeg havde over 3 kufferter med, altså jeg skulle være der hele sommerferien så.... 

Endeligt nåede jeg frem til teltet, lad mig lige sige jeg var lettet. Det der var noget af det hårdeste jeg havde prøvet i mit liv. Jeg lod bagagen stå udenfor mens jeg gik ind i teltet og så en masse teenagere snakke med hinanden. Et par borde stod i siden af teltet så jeg gik udfra det var der man tjekkede sig ind. Hurtigt var jeg derovre, heldigvis var der intet kø så det var mig efter to-tre stykker. En dame med lilla t-shirt, grå pose bukser og løs knold stod bag bordet og smilede bredt. "Hej og velkommen til Camp Nou, du skal bare række mig dine papire så tjekker jeg dig ind." Uden at sige et ord afleverede jeg hende papirene. 

"Sådan, du skal bo i hytte 17 på værelse 2 sammen med Maddie." Jeg nikkede og gik ud af teltet. Nu skulle jeg bare finde hytte 17. Med min bagage bevægede jeg mig gennem de farvede hytter, til jeg stød på en lyserød hytte med tallet 17 stående i siden. Jeg tog en kort pause før jeg bærede min bagage ind i hytten på værelse to. På værelset var der ikke sparet på dekorationerne. Der var to store dobbeltsenge, en stor lampe, malerier, billederammer, skriveborde, sækkepuder og meget mere. I den ene seng lå en sorthårtet krøllet pige, hun lå og rodede med sin mobil. (Som personalet samlede ind lidt tid efter)

Jeg måtte have lignet et uhyre, for hun gav mig et skeptisk blik før hun sprang op af sengen. "Hej, jeg hedder Maddie!" Hun gav mig et stort kram og hjalp mig med at ligge min bagage i hjørnet. "Jeg har bare ventet på at du kom, vent med at pakke ud lad os gå udenfor!" Før jeg vidste af det havde hun trukket mig med udenfor, og jeg siger jer! Der var mennesker over alt. "Hvad hedder du egentlig?" Spurgte hun med et nysgerrigt blik rettet direkte på mig. Hun havde kæmpe hundeøjne, de var så blanke at det lignede hun havde glasøjne. "Mackenzie," svarede jeg så neutralt som jeg nu kunne.

Hun nikkede og trådte over en træstamme. "Er du blevet tvunget til at komme her eller?" Jeg nikkede kort og lagde en tot hår bag om øret. Det var blevet mørkere, meget mørkere end i morges sjovt nok. Men himlen havde en grålig farve, ikke fordi det var ved at regne men bare fordi det var ved at blive mørkt. Jeg lagde først mærke til der var højtalere over alt da den gav lyd, sådan nogen spidse nogen hvor man uddelte daglige beskedder tror jeg. "Alle bedes komme til spisesalen og det var alle der bedes komme til spisesalen," kom det fra højtaleren.

Maddie smilede bredt til mig og jeg gengældte det med det samme, vi vendte om og gik hen mod spisesalen selvfølgelig. Da vi kom der ind var der proppet med mennesker, helt seriøst der var folk over det hele. Vi fandt et sted hvor et par piger sad og diskuterede neglelak, hår osv. "Hey girls," sagde den ene. Hun havde langt lyst hår, brune øjne med virkelig lange vipper, skinny jeans og mavetop. "Hej," kom det i kor fra mig og Maddie. Da alle havde fundet en plads og sat sig til rette begyndte personalet at forklare os hvad vi måtte og hvad vi ikke måtte.

Hvad formålet med Camp Nou var, der ville være arrangementer hver eneste dag så man altid havde noget at lave. Om aften ville der være grillfest og senere end det ville der være fest i spisesalen for dem der havde lyst. Fedt der ville være fulde mennesker hver eneste dag. "Intet alkohol!" Okay måske ikke. Efter de havde brugt en halvtime på at snakke var der mad. Yes, jeg var ved at dø af sult. Vores og et andet bord var de tredje til at tage. Ret heldigt for der var cirka sådan 100 borde. 

Vi rejste os op og gik op i køen det var et fuldt drenge bord der skulle tage mad samtidig som os. Jeg stod bag en dreng der duftede virkelig godt, han havde flot stil og så i hvert fald rigtig sød ud bagfra. Han vendte sig dramatisk om med sin bakke fyldt med mad. Uheldigvis glemte han der stod nogen bag ham, så alt hans mad var pludselig på mig. Jeg gispede højt og kiggede forskrækket på ham. Hans mund var formet som et stort o, der hurtig formede sig til en latter der knækkede.

Drengen grinede fandme. Hans nøddebrune øjne ramte mine øjne der glødede af raseri. Jeg grinede falskt virkelig højt og skubbede mig forbi ham. Ja, jeg var stadig sulten. Min bakke blev fyldt op og jeg kunne skimme ud af øjenkrogen at han var igang med at tørre det op. "Det må du virkelig undskylde," sagde han i det jeg gik forbi. I mine øre skreg det ironisk. Jeg gav ham et falskt smil og gik videre i det jeg stoppede op. "Du mangler noget der," hjalp jeg flabet. Han kiggede fornærmet på mig og tog det op. Med et smil gik jeg videre og satte mig over til Maddie der var død af grin.

"Mackenzie de her piger er virkelig sjove, hahahah." Jeg smilede men til min ærgelse var de ikke sjove men dumme. De var så dumme at det var sjovt. Ahahahahha. Det var sjovt. Da alle var færdige med at spise gik folk hjem til deres hytter og skiftede til fest tøj. Mig? Jeg skulle godt nok ikke feste, jeg skulle have et langt varmt bad i det badekar på vores toilet der stod og skreg på mig. Maddie gik ud med de piger så jeg havde hele værelset for mig selv. Da jeg kom ind på værelset, snuppede jeg mit håndklæde og gik videre ind på badeværelset hvor det smukke porcelæn badekar stod og ventede på mig. 

Jeg tændte for vandet og begyndte at nynne en sang, i mens jeg afklædte mig selv. Da badekaret var fyldt slukkede jeg for vandet og sprang ned i det. I starten føltes det som om min krop blev skoldet, men efter et stykke tid blev det mere behageligt. Mine øjne skimmede badekarskanten hvor der stod en masse flasker. Jeg hev den ene ned med sæbe og fyldte hele badekarret med det. Der kom vidst lidt for meget i for pludselig var hele badekarret fyldt med bobler der gik mig op til hovedet. 

Verdens næste store nyhed: 'Pige druknet i bobler.' Jeg svømmede videre i boblerne mens tankerne overtog mit hoved. Men efter et stykke tid forlod de mit hovede, det var mærkeligt men rart. Jeg tænkte på ingen ting, der var helt tomt. Jeg lukkede stille øjnene i og slappede fuldstændigt af, da en stemme kom til mit hovede og fik mig til at spjætte forskrækket. "Er her nogen?!" Råbte en. Det var en dreng. Godt nok var døren låst så han kunne ikke komme ind, men det var ikke det der bekymrede mig. Det var ham, ham drengen fra spisesalen. Hvad end han skulle på Maddies og mit værelse blev jeg nødt til at finde ud af. Så jeg svarede ikke, der var jo ikke nogen vel?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...