Hævnen

Den hanler om en der heder Kristian, som der bliver mobbet, han siger det til skolen inspektøren, men det hjælper kun nogle dage og så vil havde sin havde hævn mod dem der har mobbet ham.

0Likes
1Kommentarer
92Visninger

1. hævnen

Hævnen

Jeg skulle i skole og jeg skulle cykle i dag, men jeg kunne ikke lige at cykle selv om det er en kort tur, fordi jeg kan ikke lide min skole, jeg bliver måbet. Han heder Marcus og han går sammen med to andre drenge som heder Peter og Benjamin. I dag var det endnu være vi skulle havde dansk, og jeg kunne ikke lide dansk jeg er rigtig dårlig til dansk og matematik. Jeg kan ikke finde ud af dansk, jeg sad bare og kiggede ned i en bog og så kom Marcus og de andre. De begyndte at drille mig jeg sad ude på ganen så der var ingen lærer, jeg viste ikke vad jeg skulle gøre. De skubbede og sagde og jeg ikke kunne finde ud af det, sådan havde det været siden for to år siden. Jeg var ved at brøde sammen. Jeg gik ind i klassen hvor der var en lærer, og jeg satte mig ved siden af min eneste ven Carsten, han var god til at hjælpe mig i dansk og matematik han så på mig og sagde ’’Kristian du bliver nød til at gå til inspektøren og sige det som det er, du bliver mobbet og det er dig der skal sige det. Så den dag gik jeg til inspektøren og snakkede med hende og sagde hun ville gøre noget ved det og hun skriv til alle tres forældre. Dagen efter kunne jeg se at de var sure de gjorde ingen ’ting. Tre dage efter gjorde Marcus noget sammen med de andre, de begyndte at skubbe til mig. Så jeg kom in i en krog hvor går vagten ikke kunne se os, jeg fik mig kæmpet mig fri og løb væk fra dem og en på et wc, hvor jeg grad jeg kunne ikke mere, hvad skulle jeg gøre. Det havde stået på i to år, men jeg var bare for bange for dem. Da jeg kom hjem grad jeg, jeg ringede til Carsten jeg sagde hvad der var sket.  Han sagde ’’ jeg synet du skal sige det til inspektøren’’. Jeg sagde’’ det hjælper ikke jeg har jo allerede sagt det til hinde og der er intet sket’’ Carsten sagde ’’så må du sige det igen’’ jeg sagde ’’ men det hjælper bare ikke jeg finde på noget ses ’’.  Det var blevet lørdag jeg var bare ked af det og rigtig sur jeg tænkte på at give dem tæsk, men det var ikke godt nok de skulle havde den største ydmygelse jeg kunne finde på, jeg tænkte på hvad det skulle være der gik mange timer. Til sidst kom jeg på det, jeg skulle trække bukserne ned på Marcus, men hvordan skulle jeg få chancen til det. Weekend var meget land for mig fordi den følges så lang. Da dagen endelig kom, var jeg så spændt, jeg ville bare ydmyge ham. I timen ventede jeg lavede bare hvad jeg kunne så blev det frikvarterer. Jeg gik ned af trappen til skolen gåen men det var ikke så nemt som jeg havde troet. Fordi jeg ikke så nemt kunne komme op bag ham. Jeg kikkede efter det rigtige tidspunkt men til sidst kom øjeblikket som jeg ville havde. Han stod ved døren til åbningen og kiggede væk fra mig nu var det tid, jeg trak bukserne ned på ham alle kiggede på hans under bokser han begyndte næsten at grade. Han trak sine bukser op og kiggede rundt og så mig.  Hans blik så overaskene ud for det var jeg mig som han havde drillet i to år, ham og de andre gik trogene mod mig. Han så rigtig sur ud, så nu blev jeg faktisk ledt bange, vad ville han gøre til mig jeg trak mig ledt tilbage det var jo tre mod en. jeg var jeg ikke lige frem svag, men faktisk rigtig stæk. Så begyndte slås kampen rigtigt, selv om jeg kæmpede godt kunne jeg ikke vinde ud over hvis man snyder. Jeg sagde se der kommer en lærer, men den troede de ikke på, jeg skulle finde på noget nyt, men vad i samme øjeblik faldt jeg oven på noget det bar vist en pen og så lå jeg ned på jorden de skulle til at sparke da der kom en voksen. Der råbte stop, det gjorde de også så kom vi alle fire op på kontoriet, vi fik alle skel ud for vad vi havde gjorde og fik skreven hjem til vores forældre og det var anden gang for de andre og så stoppede de med at mobbe mig mere og det gjorde de aldrig igen mod mig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...